231 / 449
213
alt, hvad de trykte U, samt om at aflevere et Exemplar deraf til Konsi
storium2)
og
til Biblioteket3).
Paa lignende Maade stillede Forholdet sig med Boghandleie ),
hvilke det til sine Tider endog befaledes at indlevere Katalog over deres
Bøger til Professorerne5) ; men desuagtet maa fastholdes, at hverken
Bogtrykkere eller Boghandlere hørte under Universitetets Jurisdiktion,
for saa vidt som de ikke vare dets egne Bestillingsmænd6).
Censuren omfattede mundtlige Foredrag7) og sceniske Fremstillinger8)
saa vel som trykte Skrifter lige ned til Bryllupsvers og Viser9). Ingen
Forfatter uden for Universitetet var undtagen fra Censuren. Da saaledes
Niels Aagaard, Professor i Sorø, begjærede at lade noget trykke i Kjøben-
havn uden Censur, henviste Konsistorium simpelt hen Bogtrykkeren til
at holde sig sin Bevilling efterrettelig10); og selv for Universitetets Pro
fessorer gjaldt samme Eegel, i det endog deres Disputatser i Følge Fun
datsen først maatte forevises Dekanus i det filosofiske Fakultet, og, for
saa vidt de udkrævede et teologisk Skjøn, det teologiske Fakultets
Dekan11). At de vilde underkaste deres teologiske Skrifter et Eftersyn,
vedtoge Professorerne selv den 9. Juli 1575 under Livs- og Hals-S traf1-);
men i øvrigt have de uden Tvivl til en vis Grad dispenseret sig selv fra
Censuren13), og denne Regel synes i Tidens Løb at have vundet sædvans’ ) A. C. 1. Decbr. 1652: Et ufint Bryllupsvers er trykt bos Jørgen Lambert
til Karen Rosemeiers Datters Bryllup. Bogtrykkeren fik i den Anledning Paalæg
om, ikke nogen Tid derefter at trykke sligt, forinden det er approberet til Trykken,
og altid at sætte sit Navn og Datum paa det trykte. —_ 2) A. C. 22. Decbr. 1634:
Præsentibus iisdem typograpliis (Salomon Sartor, Melchior Martzan, Tyge Nielsøn
og Hendrik Kruse) blev dem foreholdt, at de herefter ingen Skandskrifter skulde
trykke sub poena confiscationis typographiæ, og blev sluttet, at alle typographi,
udaf hvis de trykte, være sig stort eller smaat, herefter skulde indlægge et Exemplar
udi Konsistorium eller levere det rectori sub poena confiscationis typographiæ. —
3) A. C. 13. Apr. 1633: Af de Bøger, som Salomon og Martzan have trykt og oplagt
siden 1626, skal et Exemplar leveres til Biblioteket til Filippi Jacobi Dag. Det
samme blev og Joachim Moltke tilkjendegivet ved Pedellen. 8. Juli 1648: E r befalet
alle Bogtrykkere, at de under deres Haand skulle aarlig levere, hvad de have trykt.
— 4) Kgbrev 8. Oktbr. 1628 til Professorerne om at føre Tilsyn med J. Moltkens
Boglade (Sj. T.), C.Nyrop I. S. 163 jfr. A. C. 12., 20. Decbr. 1628; ovfr. Note 3 .— 5) Ovfr.
S. 147. — 6) A. C. 28. Juli 1635: Kansler har klaget over Jens Lavritzøns Alma
nakker og Prognostikker, at han imod Hs. Maj.s Breve endnu understaar sig at
spaa i samme Skrifter og i saa Maade gjøre sig til en Profet. Yar derfor begjæ-
rendes Dom over ham. Blev resolveret, at efterdi han ikke er membrum academiæ,
men Borger her i Staden, kan han ikke stævnes for gejstlig Ret. — 7) A. C. 30.
Marts 1661: Tilstedt en ung Herremand ved Navn Kristen Bilou at holde en Oration
publice in auditorio efter velb. H. Axel Urups Begjæring; dog at han først imma
trikuleres og viser decano fac. philos. sin Oration at censurere efter academiæ
consuetudinem. — 8) A. C. 6. Juli 1633: M. Joh. Christophersen og M. Pet. Vin-
strupius bleve deputerede at revidere den Comediam, som de tyske Studenter have
i
Sinde at agere. — 9) Reinhardt: Komm. og Reg. S. 62. A. C. 23. Ju li 16 31;
A. C. 20. Novbr. 164 1: M. Martzan og Peder Hacke bleve indkaldte og dem fore
holdt, hvorledes de havde gjort imod deres Pligt, i det de havde trykt adskillige
ukorrigerede Vers. Maa endnu denne Gang slippe med Paamindelse om intet
som helst at trykke, uden det tilforn af Professoribus er gjennemset. Derhos skulle
de indsende til Biblioteket, hvad de have trykt siden sidste Aflevering; Kirkeli.
Saml. VII. S. 114 . — 10) A. C. 20. Avg. 1655. — n ) Cragii Addit. III. p. 114.
Rørdam III. S. 198, 231. — >2) Kirkeh. Saml. YI. S. 744—45. — ,3) Rørdam II.
S. 640, hvor en Bog forbydes efter at være trykt; III. S. 234.