233 / 449
2 i 5
til alt det gale nyt, som de lode trykke, og at de herefter skulde lade
væie dermed, uden dem kflnde tilkomme noget af visse Folks Skrivelser,
og som holdtes for at være v is t1). Jocum svarede, at hvis han lod trykke,
plejede han tilforn at sende i Hr. Kanslerens Hus til Hs. Magnf.s Barns
Skolemester, som gjorde Streg over, hvad der ikke skulde trykkes. Den
13. Juli refererede dernæst Rektor, at Mgf. Cancellarius havde begjært,
at en af Professorerne vilde have Inspektion med, hvis nyt her tryktes,
efteisom der uden Forskjel af Bogtrykkerne tryktes baade et og andet.
Piofessorerne mente, at det bedst kunde forrettes ved en af Kancelliet,
efteidi man samme Steds fik bedre at vide, hvad sandt var eller ej, og
tilmed var saadant et politicum negotium. Ellers mente de, at, om saa
var, at det skulde blive kommitteret professori alicui, vilde de ombede
m ig s a a d a n t^ paa mig at tage. Det skete da ogsaa, da Kansleren fast
holdt sin Begjæring, i det han gjorde gjældende, at der „ikke var nogen
Faie paa Færde (nihil inesse periculi), naar det kun iagttoges, at Baga-
tellei (nugæ), som Aviserne bid til Dags havde været fulde af, bleve
udeladte, saa og, hvis som kunde være til vor desavantage, efterdi det
saa flittig observeredes i Hamborg og Holland paa Svenskens Side imod
os . Hvorpaa Jocum, Jørgen og Melchior bleve indkaldte i Koret, og
blev dem foreholdt ikke at trykke nogen ny Relation absque meo2) con-
censu. „Dersom nogen af dem fordrister sig noget herimod at gjøre, da
ladei Rektor dem nu vide efter Kanslerens Befaling, at deres Straf skal
væie at sidde paa det blaa Taarn“. I fredelige Tider slap derimod
Bogtrykkerne for mindre Overtrædelser med en Advarsel eller Mulkt3) ; var
Forseelsen grovere, konfiskeredes de trykte Exemplarer, og Haandskriftet
deponeredes i Universitetets Gjemme4), men ved gjentagne Overtrædelser
kunde Følgen endog blive den, at selve Trykkeriet forsegledes5).
Censurlovgivningen efter 1660 begynder med et Aab. Brev 24. Novbr.
16655), hvorved det mærkeligste er Anledningen, da det skyldtes en Strid
mellem Ærkebispen og den, der ellers var hans gode Yen, Mag. Rasmus
Vinding. Denne maa nemlig antages at have ladet trykke et Skrift,
vorover Svane paa Teologiens Vegne fandt sig fornærmet; men efter at
Kongen havde modtaget det teologiske Fakultets Erklæring om Sagen,
°§
m
j ing havde leyeret ha!m en Supplik, hvormed Svane var fornøjet,
o itæ ie e Kgbievet, at Sagen dermed skulde være ophævet; men paa
det der herefter ej skulde gives Aarsag til deslige Breve, maatte ingen
inlosof for Fremtiden lade trykke nogen teologisk Materie, forinden den
tilforn var bleven gjennemset og censureret af det teologiske Fakultets
mand.>) Jfr A. a 24. Maj 1 6 4 4 :Paalæggetindskærpet. - 2) Notarius Peter Spor
ts H *
' .4"
c;
i 3-
Febr- 1644: Melch. Martzan faar 2 Rdlr. Mulkt for at have
kirrh *1 olUf V\ -+rei Fes*amen^
; 4) A. C. 25. Jan. 1632: ang. en Bog, Klaus Wald-
trvkkernp S
p
’ r
oeeononua del. - ») A. C. 8. Juli 1648: Eftersom Bog-
d i
T ere admonerede og iterato ere komne igjen og har trykt
det som ikke ei af en Professor revideret, da skal Melchior Vinklers og Jørgen
14n
v rrf kken forsegles efter Kanslerens Befaling, og dersom Melchior Vinkler
van faa Eaade hos Kansleren, skal han dog give Straf til Universitetet. — 6) Sj. B,eg.