236 / 449
2 l 8
Gjenstand for Censur var fremdeles alt, hvad der tryk tes1)- Det
er forbundet med en vis Vanskelighed, nu at fremmane for Tanken Bil
ledet af en Tilstand, under hvilken i Følge den strænge Ret hver en
Stump Vise2), Lig- og Brudevers3), der digtedes i Danmarks og Norges
Riger, maatte indsendes og forsynes med Universitetets Imprimatur,
inden det kunde trykkes.
I Aaret 1706 indkom vel Bogtrykker Anders
Vendelbo i Aarhus med Ansøgning om, at Lig- og Brudevers, som
lejlighedsvis kunde forefalde, maatte censureres i Byen selv af Bispen
eller en anden gejstlig; men de højlærde havde overvejende Betænkelig
hed ved denne Novation, hvorfor de fraraadede Bevillingens Meddelelse ).
Først ved Rskr. 4. Oktbr. 1737 blev en slig Bevilling givet Bogtryk
kerne Andr. Madsen Møller og Daniel Pauli i Viborg, og i 1767 vare
de højlærde selv naaede saa v id t, at de ikke vare aldeles utilbøje
lige til at anbefale en Supplik fra en Bogtrykker i Helsingør om, at
de hos ham trykte Skrifter maatte censureres af Sognepræsten, Rektor
eller Konrektor5). Men paa den anden Side vilde de ogsaa i det højeste
anbefale Ansøgningen, for saa vidt bemeldte Vers angik, uden Tvivl,
fordi Helsingør var saa nær ved Kjøbenhavn. Adskillige Bogtrykkere i
fjærnere Byer fik derimod videre gaaende Bevillinger til, at Censuren
maatte øves i Byen selv, i Henseende til de teologiske Materier af
Bispen eller en anden gejstlig og i Henseende til andre Skrifter af Rektor
eller Konrektor.
Det var Nordmændene, der gik i Spidsen paa
dette Punkt. I 1740 indgaves en Supplik desangaaende fra Bogtrykker
Jens Kristensen Vinding i Trondhjem, som anbefaledes af Konsistorium i
Betænkning af 29. Septbr. og bevilgedes ved kgl. Resol. 14 Oktbr. s. A.
I 1745 følger en Supplik om det samme fra en Bogtrykker i Aalborg,
hvorover Konsistorium den 28. Juli s. A. erklærede sig paa samme
Maade, og Bevillingen meddeltes ved Rskr. 23. Avg. 1745; jfr. ogsaa
Bevill. 27. Avg. 1762 og Rskr. 9. Jan. 1767.
De praktiske Ulemper ved Censuren und'lode heller ikke at vise sig
efter 1660, i det undertiden Manuskripter bleve rent borte. Ved Sup
plik 27. Juni 1743 lyste saaledes Bogtrykker Høpfner efter en Over
sættelse af Freilighausens Teologi, som var indleveret til Censur i Novbr.
1741 og senere af det teologiske Fakultets Dekan oversendt Biskop
Pontoppidan til Revision, men derpaa sporløst forsvunden6).
Supplikker om Fritagelse for Censur indkom f. Ex. fra Agent IJolck
for et Ugeblad, som han agtede at sætte i Forbindelse med Adresse
avisen7), og Bevilling paa Censurfrihed meddeltes under 15. Marts 1748
i)
a . C. 18. Jan. 1668: H. Gøde faar en Reprimande for at liave trykt ucen-
surerede Almanakker. —
2
) Yerlauff Antegn. S. 144; Rskr. 18. Apr. 1738; G. Njiop
I. S. 249. 3) A. C. 17. Novbr. 1667: Anlangende de mange, som g]øre Vers
til Bryllupper, Barsler o. dsl., hvorover godt Folk, som overløbes med Penge
derfor, højlig besvære sig, blev sluttet, at Dekanus ikke herefter skal under
skrive noget Vers, med mindre de, til hvis Ære det gjøres, selv liegjære¡ d e t —
•*) Betænkn. 19. Juni 1706 (Kopi B. fol. 416). - s) A. C. 26. Septbr. 1767.
— 6) Kopi B. — 7) A. C. 6. Septbr. 1766.