KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

209

medens Afgjørelsen ellers regelmæssig finder Sted in concessu con-

sistoriali.

2) Om det Mindstetal af Medlemmer, som skulde være til Stede, for

at Konsistorium kunde være beslutningsdygtigt O* Samtlige Medlemmers

Nærværelse har næppe nogen Sinde været krævet dertil; i alt Fald

erklærer Pro-Kektor R. E. Brochmand allerede den 23. Febr. 1661, at

det altid har været moris, at plura presentium vota sluttede. Vare for

holdsvis faa mødte i en vigtig Sag, plejede Afgjørelsen dog at opsættes

ad plenius consistorium2), med mindre Sagen udgik til skriftlig Votering3),

eller der sluttedes paa de fraværendes gode Behag4).'

Fundatsen af 7. Maj 1788 Kap. I § 19 indførte en Adskillelse

mellem „det bestandige senatus academicus“, bestaaende af Rektor og

Prokansler med samtlige Dekaner, og det hele Konsistorium, indbefattende

samtlige Medlemmer. Nærværelsen af den første, snævrere Kreds, hvortil

Instrux 1801 § 2 fejede Referendarius, Sekretæren og en Inspector

quæsturæ, medens Prokansleren bortfaldt, var nødvendig i alle Sager;

det hele Konsistorium skulde derimod votere i visse bestemte Anliggender,

som opregnes i § 19 l m<’—4f°. Denne Adskillelse er ophævet ved den ny

Forretningsorden, og dermed maa ogsaa være bortfalden den besynderlige

Bestemmelse i § 19 4to, som forudsætningsvis godkjendte, at en consi-

storialis ikke blot af Alderdom og Svaghed, men ogsaa af anden Aarsag

kunde fritage sig for Deliberation og Forsamling in consistorio. Nu maa

det anses som en Embedspligt for samtlige Medlemmer at møde i alle Sager.

For at fremtvinge dette Møde, vedtoge Professorerne i 1547, at enhver, som

forsømte, skulde bøde 4 Sk .5); men senere høre vi intet til slige Vedtægter.

3) Voteringen, jfr. Instr. §§ 1, 11, 12; F. O. §§ 5, 11, 12. Fra

gammel Tid var Fremgangsmaaden derved indrettet efter det i Statut

terne givne Forbillede, blot med den Forandring, at de enkelte Med

lemmer afgave deres Betænkning umiddelbart i Stedet for gjennem De

kanernes Referat. Voteringen i den forannævnte Sag angaaende Rasmus

Bartholins Sæde i Konsistorium og i en anden Sag angaaende Universitetets

Skifteret efter Kapellanen ved Helliggejst’s K irke6)

m.fl.

frembyde Bille

det af en Række enkelte Betænkninger med en Opsummering af Rektor.

Om en egentlig sluttelig Votering ved en simpel Spørgsmaalsstilling med

Æskning af et Ja eller Nej er der ikke Tale.

Imidlertid erkjendte man

dog, at Flertallets Stemme gjorde Udslaget7) baade i 1661 og 17718);

>) Instr. 8 2. F. O. § 8. — 2) A. C. 6. Maj 1626, 9. Avg. 1627, 26. Septbr.

1638, 26. Septbr. 1666 m. fl. — 3) A. C. 3. Oktbr. 1657, 25. Oktbr. 1661. — 4) A. C.

29. Apr. 1626: En Sølvkande foræres til Doktorpromotion, dog de andre, som ikke

ere til Stede først derom at konsuleres; 8. Novlir. 1679 m. fl. — 5) Kirkeh. Saml. III.

g. 6. — 6) A. C. 20. Febr. 1646. — 7) 1 sit Brev 23. Oktbr. 1659 hævder R. Bar-

tholin derfor ogsaa, at han ikke var retlig udelukket, da der ikke havde været et

virkeligt Flertal for denne Mening, i det tvært imod 5 (Bispen, J. Knudsen, Tb.

Bang samt Tli. og Bert. Bartholin) havde stemt for hans Adgang, medens kun 4,

nemlig Ostenfeldt, Vandal, Spormann og Søren Pedersen stemte imod, i det Møller,

Jakob Fincke og Erasmus Broclimand i Virkeligheden ikke havde stemt. — B) A. C.

9 Jan. 1771.