257 / 449
!
bleven op tryk t4) og ved den Lejlighed undergaaet forskjellige Foran
dringer2). I denne forandrede Skikkelse vedbleve Lovene at gjælde indtil
1788. Da udtalte Fundatsen i Kap. II § 2, at der ved Inskriptioner gaves
enhver Studiosus leges, hvori de studerendes Pligter kort vare anførte, og
hvis i samme efter denne Anordnings Indhold var noget at rette
eller forandre, kunde saadant med Patronens Samtykke indrettes. Derefter
bleve imidlertid de gamle leges fuldstændig ophævede og erstattede med
et Uddrag af Fundatsens Forskrifter3), der i den nyeste Tid er bleven
ombyttet med et nyt Uddrag4).
Paa de øvrige i Fundatsen fremhævede Punkter kan Selvlovgivningen
ikke ses at have været virksom i nogen videre Grad. Gebyrernes Stør-
lelse ei saaledes uden Tvivl hovedsagelig bleven reguleret sædvansmæssig;
af Vedtægter kjendes foruden nogle mindre betydningsfulde angaaende
Udgifter ved Deposits5) og Indskrivning6) hovedsagelig kun Vedtægt
6. Oktbr. 1610 angaaende Udgifter ved Promotioner7), som derhos snart
afløstes af Fdg. 23. Febr. 1625, jfr. Fdg. 4. Decbr. 1672 § 2. Fdts. 1732
§ 41 paabød, ^at Professorerne med Patronens Samtykke' skulde foretage
en ny Regulering af Omkostningerne, men om en saadan er intet bekjendt.
Senere har Lovgivningen truffet Bestemmelser derom ved Egl. 29. Jan
1839, jfr. Rskr. 11. Maj 1775 og 22. Marts 1805.
Ordo sedendi vedblev at være den i Fundatsen bestemte, indtil den
reguleredes nærmere ved Rskr. 26. Septbr. og 8. Oktbr. 1695. Ritus
promovendi ere dels bievne lempede8) dels bekræftede9) ved senere Lovbe
stemmelser, som dog i den nyeste Tid ere gaaede in desvetudinem, men
senere Statutter, der ordne dem, findes saa godt som ikke10). Betingel
serne for at stedes til de akademiske Grader, som i Fundatsen vare ind
førte blandt leges, ere ligeledes senere bievne fastsatte ikke gjennem
Vedtægter, men gjennem Love11).
239
sitetsbibhoteket findes et, som bærer Paategning: Anno 175 1 den 22. Jan. blev den
unge wrev Holstem inskriberet af Rectore magn. Dr. Petro Holm. Et andet Ex-
emplar fra 1757, der ejes af Kand. mag. Jessen, stemmer fuldstændig hermed; et
tredje som ogsaa findes paa Univ. Bibi., indeholder en Paategning af Rektor II. G.
v. Obelitz om, at Kaspar Blad fra Roskilde Skole den 8. Oktbr. 1777 har lovet
disse Love Lydighed og er bleven optagen blandt de akademiske Borgere. T Til
lægget ere leges trykte i den Skikkelse, hvori de vare affattede 1693 og 1777. med
1 remhævelse af den sidste Redaktions Afvigelse fra Redaktionerne af 1751 og 1757.
il Tf o n o o i n Rektor fremlagde et Exemplar af det ny Oplag af legibus.
— ) Jfr. S. 238 N 9 ,og Tillæg. — 3) Engelstoft: Annaler 1807 I. S. 204. —
i/ n°.tS’ rV
29. Apr. 1635: E r bevilget Ringeren
i n ' f 1Vei; ^ pon^ usU 2 L Jan. 1703: Sluttet, at Pedellerne til Depositsen
skulle fordre
4
Mk. 4 Sk. af deposituri, hvoraf minister tertius skal nyde 1 Mk.,
°S S a auM m introduceres i Klostret, skulle give ham qua famulo hver 1 Mk!
77
y.
U ir- *
^ '
607—10, jfr. ogsaa Vedtægt 8. Decbr. 16 21:
?n
7
go f o
Ar ^ n
- 8) Aab. Brev 5. Oktbr. 1667; Fdg. 4. Decbr!
1672 § 2.
) Fdts. 1732 §§48—50; Fdg. 10. Febr. 1736 IT. § 1 ; Insti*. 2. Maj 1755
Art 16 ; Instr 9 Juni 1786 § 17 ; Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 1 ; Fdg. 9. Jah. 1824
f V;
) dfr. dog A. C 14. Apr. 1704: Dekanus proponerer, om ikke herefter med
invitationen til Magistergraden maatte forholdes som til Rektorgraden uden at lade
ministros academiæ kjøre omkring i deres Habit og med Scepter, hvilket, i hvor vel
tiliorn brugeligt ved Rektorgraden, nu er aflagt. Blev samtykt. — 11) Kgbrev 27. Marts