267 / 449
249
Müllers Udnævnelse til Borgmester i Flensborg i lians Rektoratsaar sec.
prof. jur. Peter Scavenins valgt i hans Sted; men det skyldtes et Kgbrev,
der paabød strax at udvælge en ny Rektor efter constitutiones og praxin
academiæ 1).
Statutterne2) tænkte sig uden Tvivl, at Valget og Tiltrædelsen af
Rektoratet faldt sammen, og endnu i senere Tider laa kun en kort Tid
imellem begge, i det Valget regelmæssig skulde finde Sted Pinseaften;
da resignerede Rektor efter at have forrettet Aarets sidste Distributs3).
Senere holdt man sig dog ikke til den bestemte Dag, men iværksatte
Valget lejlighedsvis en passende Tid forud. Nu er Fristen ved Edgj.
18. Septbr. 1850 § 5 bestemt at skulle være mindst en Maaned.
Om Valget konfereredes i ældre Tid forud med Patronen4); senere
skete blot en Indberetning til ham eller i Struensees Tid til Kabinettet,
hvorimod Rskr. 18. Juli 1817 § 8 paabød, at der skulde ske Indberetning
til Direktionen til Stadfæstelse. Efter Kdgj. 1850 sker Indberetning om
Valget til Ministeriet, som igjen gjør Indberetning til Kongen.
Rektorvalget blev i 1479 bestemt at skulle ske halvaarlig, men denne
Regel forandredes alt i 14875). Dog indførtes den igjen ved Fundatsen
af 1539 6) , uden Tvivl, fordi man fra 1537—39 havde fulgt den Praxis;
men netop ved Fundatsens Udstedelse ses den at være fravegen; thi siden
have Rektoraterne regelmæssig mindst varet et Aar, naar afses fra det ene-
staaende Tilfælde, at Rasmus Glad af Kansleren blev tvungen til at nedlægge
sit Rektorat før Tiden7). Paa den anden Side forbød Vedtægten af 1569, at
nogen maatte beholde det længere end et Aar, men heri er dog senere sket
midlertidige Forandringer. Ikke blot forlængedes R. E. Brocnmands Rektorat,
da han paa Grund af Svaghed ikke kunde resignere det consuetis ceremoniis
loco sollenni indtil den 1. Novbr. 16598); men den 4. Juni 1707, i Joh. Van
dals Rektorat, sluttedes efter dertil erhvervet Samtykke af Storkansler Reven
lov, at Rektoratet, dog ordine inter facultates consueto, skulde kontinuere per
biennium8). Senere finde vi gjentagne Exempler paa, at Rektorer vedbleve
at fungere ikke blot to, men endog 3 Aar efter hinanden. Den 7. Juni
1710 vilde saaledes Prof. jur. Kr. Reitzer resignere, og Rektoratet skulde
overtages af Etatsraad Vinding, men da denne undskyldte sig, blev man
naar Rektor ikke selv er til Stede, skal altid være den, som er til Stede af dem, som
næst tilforn have været Rektor. —
l)
A. C. 6. Avg. 1661. Kgbrev 3 Av°- s A
(Sj. Tegn.). - 2) Jfr. Artt. 1 og 2 med Note. — 3) A. C. 2. Juni 1660: I Dag 8 Dage’
som ei I inseaften, ^er den ordinarius et solennis dies, da resignatio rectoratus
plejer at ske, hvilket tilforn med conservatore academiæ plejer at konfereres.
Udkast 1691: En af disse consistorialibus skal hvert Aars Pinseaften udvælgestil
at være rector universitatis, og Torsdag efter hellig Trefoldigheds Søndag skal han
kreeres m secpientem annum af forrige Rektor, som sig har afsagt fra sit magi-
stratu og siden leverer alle insignia til den ny udvalgte Rektor. — 4) Note 3 og
ovfr. S. 148 og 154. - 5) Ovfr. S. 70, 72. Statutt. 1 og 2 med Note. Vi tro at have
læst Haandskriftet korrektere end Verlauff S. 47 N. 1 ; men Resultatet bliver det
samme. — fi) Cragii Additam. III.
p.
12 6 -2 7 .
—
7) Vinding
p.
109. - 8) A C
9. Novbr. 1659 om Aflevering af scrinia rectoris. — 8) Ovfr. S. 157, jfr. Danske
Saml. III. S. 244, hvorefter Holger Jakobsen alt i 1691 kontinuerede som næste
Aars Rektor; Rørdam. II. S. 122.
32