269 / 449
af Thomas, Rasmus og Bertel, med Bispen; Steenbuch voterede uden om
Sagen, dog nærmest i Bispens Favør, i det han vilde have Beslutningen
om Tidskiftet ophævet, medens
Gr.
Hilarius had om at maatte være fri for
at stemme; men Vandal, Ostenfeldt og P. Scavenius holdt tappert Stand
til Trods for de gjentagne Nederlag, som de alt havde lidt i Kampen mod
Ærkebispen, og skjønt de vel kunde forudse et nyt, som heller ikke
udeblev. Thi den 4. Oktbr. udgik et Kgbrev lydende: Eftersom Vi komme
udi Erfaring, at I forehaver nogen Forandring med rectoratu imod den
gamle forrige Sædvane, saa er Vor naadige Vilje og Befaling, at dermed
baade med termino resignationis saa vel som med rectoratu udi nærværende
Aar og indtil Vor videre naadige Anordning forbliver, som hidtil har
været brugeligt, saa at bemeldte rectoratus udi dette Aar forbliver hos
facultatem theologicam. Derpaa fulgte en ny Votering. Ærkebispen stemte
fremdeles paa Kr. Nold, og ham fulgte Bartholinerne og Georg Hilarius;
men Vandal stemte nu paa Bispen selv, og Vinding, Resen og Nold lige
ledes, medens Steenbuch undskyldte sig, og Scavenius og Ostenfeldt bleve
borte. Da Prorektor om Eftermiddagen meldte dette Udfald til Ærke
bispen, blev denne imidlertid meget vred og bad Prorektor proponere for
Professorerne, at han forundrede sig over, at de ikke mere respekterede
Kgl. Maj.s Brev, og, endog han ikke refuserede rectoratum, kunde han
dog ikke modtage det, som jure tilkom Nold. De, som ikke vilde stemme
paa denne, skulde sige Aarsagen, hvorfor de ikke eragtede ham kapabel
dertil. Anlangende, at intet om rectoratus kunde sluttes, fordi tvende
Professorer vare borte, kunde Ærkebispen deraf mærke, i hvor slet Respekt
hans Person var hos Universitetet, eftersom tit og ofte meget var bleven
sluttet paa consistorio, hvorom han dog ikke var bleven konsuleret.
Efter at Professorerne havde faaet denne Meddelelse i Kirken efter
Prædiken den 23. Oktbr., voterede de igjen den 24de Vandals Votum
lyder næsten som en Afbigt. Det hedder f. Ex. deri, at han hidindtil har
og fremdeles skal bevise Hs. Højærværdighed al tilbørlig Respekt og Ære
som sin præceptori, fautori, decano facultatis venerabili, collegæ et affinix).
Men Ostenfeldt stemte nu paa Vandal, og P. Scavenius turde ikke under-
staa sig at fortolke Kongens Brev, hvorfor han mente, at Sagen burde
henstilles til Kongens egen Afgjørelse; i øvrigt ønskede han helst en
perpetuus Rektor, for at disse simultates anniversariæ kunde ophøre. For
til Gavns at overvinde denne sejge Modstand tyede da Ærkebispen til sit
sædvanlige Middel ved at erhverve et nyt Kongebrev, der udtrykkelig paa
bød, at Kr. Nold skulde være Rektor in annurn sequeutem2), hvortil han
pronunceredes og kreeredes den 10. Novbr. s. A .3).
3)
Tillige undskylder lian sig med ikke at liave stemt paa Nold, fordi denne,
der for faa Maaneder siden var kommen til Professionen, endnu logerede i et frem
med Hus, „livor vi ikke vidste, om sceptra academiæ cum dignitate kunde indføres".
— 2) A. C. 2. Novbr. 1664: Proponerede Prorektor, at Hs. Excellence Hr. Statholder
forleden Mandag havde berettet, at Kongens Vilje var, at Kr. Nold skulde være
rector academiæ. 5. Novbr. s. A .: Læst kgl. Maj.s Brev, at Kr. Nold til Rektor
vorder forordnet. Kgbrev 1. s. M. (Sj. T.). — 3) Det erindres lier, at den 1. Oktbr.