268 / 449
25 0
enig om at lade Reitzer vedblive et Aar endnu. Derpaa fulgte Jens
Birkerod fra 12. Juni 1711 indtil 12. Maj 1714, og paa samme Maade
fungerede hver af de folgende Rektorer, Steenbuck og Frankenau, i 3 Aar.
1 Aaret 1720 vendte vel den gamle Ordning tilbage, da H. Veghorst kun
modtog Rektoratet paa ét Aar, men derefter følge atter adskillige 3 og
2aarige Rek torater1), indtil Fundats 1732 § 21 forbød, at nogen Rektor
uden Kongens særdeles Bevilling maatte fungere længere end ét Aar.
Kdgj. 1850 § 5 tillader derimod, at han gjenvælges én Gang.
Rektorskiftet foregik indtil 1487 1. Juni og 5. Decbr.; derefter hen
lagdes det til tredje Pinsedag, som i 1479 var den 1. Juni eller Univer
sitetets Stiftelsesdag2). I 1539 flyttedes det til Onsdag efter Paaske og
Onsdag efter Mikkelsdag; men Praxis fastholdt den ældre Termin, saaledes
at Skiftet regelmæssig fandt Sted Torsdag efter P inse3), hvorved dog
senere, da der holdtes Ferie i Pinseugen, maatte forstaas Torsdag efter
1ste Trinitatis-Sondag, som udtrykkelig nævnes i Udkastet 1791 Om
kring den Dag vedblev det atfo regaa4), indtil det i 1837 forbandtes med
Reformationsfesten 5).
En mærkelig Episode danner den midlertidige Forandring af Skifte
tiden, som besluttedes den 28. Novbr. 1663. Anledning hertil gav den tid
ligere omtalte Forlængelse af R. E. Brochmands Rektorat, der igjen drog
en tilsvarende Forandring af de følgende Rektorater efter sig. Derved frem-
kaldtes langt om længe Spørgsmaalet om en definitiv Forandring af Rekto
ratsperioden. Den drøftedes den 14. Novbr. 1663, og Vandal, Ostenfeldt, Vin
ding, Georg Hilarius og Resen stemte derfor, „efterdi det ikke skal være
imod Fundatsen, hvad Termin herudi sættes, men har i Begyndelsen været
ved Mikkelsdags Tider“ ; R. H. Brochmand og R. Bartholin stemte derimod
fremdeles paa Tiden efter Pinsedag, og Rektor B. Bartholin og Dekanen
Steenbuch opsatte deres vota, indtil de fraværendes Mening var indhentet.
Først den 24. Novbr. sluttedes derfor fuldkommelig efter plura vota paa
Hr. Kanslers gode Behag anlangende Terminen med resignatione rectoratus
og sollenni creatione novi rectoris, at den herefter skulde være og for
blive ved festum sanctorum, som indfalder den 1. Novbr., Torsdag før eller
efter. Den 8. Avg. 1664 døde Rektor R. H. Brochmand, og den 12. s. M.
besluttede Konsistorium, at Bertel Bartholin som Prorektor skulde forvalte
Rektoratet i Resten af Aaret, hvilken Beslutning ogsaa foreløbig iværksattes;
men herved havde dog Professorerne gjort Regning uden Ærkebispen; thi
han formente, at Rektoratet efter R. H. Brochmand’s Død endelig maatte
tilkomme facultati theologiæ, hvorfor han gav sit votum paa Kr. K o ld6).
Ved den derefter følgende Votering holdt Familien Bartholin, bestaaende
J) Selmer: Aarbog 1838 S. 13. — 2) Statutt. Artt. 1 - 2 med Note. — 3) Ved
tægt 1569 og forr. Side N. 3. Holberg: Danmark og Norges Stat S. 198. — 4) A. C.
21. Apr. 1779: Konsistorium har tilladt Rektor (C. F. Hornemann) at forbinde
Rektoratets Nedlæggelse med Højtideligheden førstk. 1 1 . Maj som et Jubilæum til
Erindring om Universitetets Indvielse tor 300 Aar siden. 14. Juni 1783: Rektor-
Promotionen blev for denne Gang berammet til den 26. Juni og saaledes udsat i
8 Dage. — 5) Selmer: Aarbog s. A. S. 137. - e) A. C. 21. Septbr. 1664.