274 / 449
256
1736 U blev det imidlertid tilladt det ældste Medlem og ved Reskr. 31.
Maj 1743 Dekanen i det juridiske Fakultet selv at gjemme dettes Segl;
men denne Begunstigelse synes at have vakt det medicinske Fakultets
Skinsyge, og paa Professor Dethardings Forestilling blev det derfor atter
ved Reskr. 12. Juli 1743 befalet, at samtlige Fakultets-Segl i Overens
stemmelse med Kristian III.’s Fundats skulde gj emmes bos Rektor.
Foruden Insignierne og Seglene skulde Rektor i Følge Fundatsen
endelig ogsaa gjemme denne selv2). Om den elegante Mappe, eller, som
Udkastet af 1691 siger, den Bog, bvor i den var anbragt, henvises til de
oven for S. 79 meddelte-Oplysninger.
Samtlige de anførte Gjenstande bevaredes i Rektorskabet, som dog
først omtales i Anledning af en stedfunden Fornyelse 17663) og brændte
med hele sit Indhold i Aaret 1807 4). Siden den Tid er der bleven for-
færdiget en ny „theca rectoris“, som liar sin bestandige Plads i Konsi
storium.
Herefter vende vi tilbage til Rektorskiftet.
Fra først af fejredes
dette som en egen akademisk Højtidelighed i Lighed med Doktorpromo
tionen, hvorfor vi ogsaa i Universitetets Regnskaber finde ta lt om Udgif
terne ved Rektorgraden. Der indbødes dertil ved et Program (intimatio
ad rectoratum)5), som udgik i den afgaaende Rektors NavnG), og desuden
overbragtes særlige Indbydelser dertil af de yngste Professorer, der havde
det Hverv at gaa om og bede til Rektor-Graden7). Forhandlingerne vise
imidlertid klart, at denne Forretning ikke var yndet af Professorerne, og
efter 1660 høre vi heller ikke noget til slig Omgang. Rimeligvis ere da
de særlige Indbydelser bievne bragte omkring af Pedellernes).
Stedet, hvor Festen skulde fejres, var fra Universitetets første Be
gyndelse dels i Frue Kirke, dels i Nicolai Kirke; men alt fra 1487 fej
redes den udelukkende i den sidstnævnte9), der i denne Anledning var
festlig smykket10); kun i Nødsfald kunde en renunciatio privata ske paa
O Egenh. Skr. af Rosenlrrantz, som kommunicerer tlen kgl. Tilladelse
(Konsist.s Ark.: Dok. ang. det jur. Fak.). — 2) Cragii Add. III. p. 136. —
3) A.
C.
27. Maj 1766.
Blev sluttet, at der skal torfærdiges en ny capsa
rectoris eller Rektorskab. — 4) Engelstoft: Annaler 1807 2. S. 288. — 5) A.
C.
2 '. Novbr. 1663. — 6) Rørdam III. S. 4 5 1; IV. S. 663.
Selmer: Akatl. Tid.
II. S. 153. — 7) Rørdam III. S. 457. A.
C.
24. Maj 1630: E. Erasmi og Fincke
skulle gaa om og bede til Rektorat; 23. Maj 1635: Blev sluttet, at eftersom hid
indtil nogle ex professoribus luctus causa have været excuserede fra at bede til
Rektorat eller andre actus academicos, da, efterdi privatæ res ikke bør præjudicere
publicis negotiis, skal herefter ingen Undskyldning gjælde, og har det altid været
pædagogorum seu infimorum oflicium af Arilds Tid. Dog de, som have nogen partem
in ipsis actibus, skulle ikke dermed menes. 17. Maj 16 5 1: Blev omtalt, hvo der
skulde gaa om og bede til rectoratum; og eftersom Th. Bartholin og Vinding und
skylde sig formedelst luctum domesticum, sluttede professores, at de vilde vel gjøre
og som deres decessores enten selv forrette det eller gjøre andre villige dertil. 27.
Maj 1657: Efter fordums Skik og Brug, som seniores in academia refererede sig at
have efterkommet, tilfalder det de nederste professores at bede til rectoratum. —
a) Jfr. ovfr. S. 239 N. 10. — 9) Statutt. Artt. 1 og 2 med Note. Rørdam III. S.
458. — 10) A.
C.
8. Juni 1644: E r i Dag sluttet paa consistorio, at udi creatione
rectorum skal herefter alene drages de fire øverste Stole paa begge Sider ved Al
teret med den liden Stol midt paa Gulvet, som der oreres ved, og det ikkun med
flamske Sengklæder eller Tapeter. Hvo af professoribus sig fordrister herimod at
gjøre, skal betale in fiscum og mulkteres paa 10 Sp. Dir.