280 / 449
262
og da Th. Bartholin efter Ole Vorms Død den 19. Oktbr. 1654 overtog
Rektoratet, blev S. Petræus igjen Notar, indtil den 9. Maj 1657, da Kr.
Steenbuch opkaldtes og overtog Bestillingen, efter at baade Vinding og
Lange havde undskyldt sig. Denne sidste Kjendsgjerning viser tydelig
nok, at Notarhvervet ikke i og for sig betragtedes som en Behagelighed,
og det samme fremgå ar ogsaa af den Omstændighed, at Rasmus E.
Brochmand alt den 5. Juni 1652 forgjæves søgte Fritagelse derfor. Hans
Begjæring motiveredes ved det noget mærkelige Udtryk: „dfterdi min
ordinarie Tid er omme“ ; og paa samme Maade gav S. Petræus den 29.
Juni 1653 til Kjende, at hans Tid in notariatu var endt. De foranførte
Uddrag af Akterne vise dog, at der ikke herved kan være sigtet til et
bestemt Tidsmaal, i hvilket Notaren plejede at fungere, og Meningen
kan derfor ikke være anden end den, at Brochmand og S. Petræus paa
den Tid vare bievne Medlemmer af Konsistorium. Saa var det nemlig
Regel, at Notarius resignerede; men uden Undtagelse var denne Regel
dog ikke; tvært imod ere før 1660 foruden de nævnte ogsaa andre
vedblevne at fungere, selv efter at de vare bievne consistoriales. Baade
Jacob Matthiesen og Peter Spormand resignerede saaledes som Dekaner,
hvilket kun ordinarii kunde være, og ved en Option af Tiender den 6.
Juni 1635 siges ligefrem, at Notarius, som er bleven ordinarius, burde
tage Del deri; men eftersom quartus theologus er kommen til, strækker
det dog ikke til ham. I Aaret 1663 synes man imidlertid at være
kommen paa det rene med, at Notariatet var uforeneligt med et Sæde i
Konsistorium; th i den 28. Jan. s. A. resignerede Steenbuch Bestillingen,
fordi han kom in senatum, og da Dr. R. Bartholin og Peder Resen ikke
kunde overtage den, fordi de i Følge Kgbrev 3. Juli 1662 ogsaa ascen-
derede efter Mag. Zoega og Mag. Lange og ikke baade kunde være in
senatu og betjene notarii Bestilling, overdroges den under 31. Jan. til
Jens Birkerod og ved hans Oprykning i Konsistorium den 7. Marts
1666 til Dr. Yilh. Vorm. Paa Grund af det anførte Kgbrev kunde det
imidlertid hænde, at en Professor tog Sæde i Konsistorium uden tillige at
være bleven Indehaver af et corpus consistoriale, og derved blev han
aabenbart brøstholden. Allerede Birkerod opgav derfor kun Notariatet
med Forbehold af eventuelt at overtage det igjen, om ingen bedre Ind
komst i Konsistorium kunde falde, og Vilhelm Vorm erklærede rent ud
ikke at ville ascendere, hvis han samtidig skulde opgive Notariatet
l).
Professorerne vare vel noget betænkelige herved, men den 8. Juli samme
Aar konkluderedes dog med Kanslerens Bifald, at han skulde vedlive at
være Notar, indtil han opnaaede corpus, og han vedblev uden Tvivl at
være det selv efter den T id, takket være Griffenfeldts Protektion; thi
den 31. Juli 1675 refererede Rektor O. Bork, at han havde ta lt med
Hs. højgrev. Excell. Hr. Rigens Kansler angaaende Notariatet og Deka-
natet, og Kansleren have da udtalt -Ønsket om, at Professorerne vilde
‘) A . C . 8 . J u n i
1672
.