276 / 449
258
men var ophørt i 1795U. Overgivelsen af Insignierne, Fundatsen og Sigillerne
under selve Akten vedblev, indtil de brændte1); derefter overleveredes
det ny Insigne2) indtil 1837a).
1 Frederik IV.s Tid ledsagedes Akten med Klokkeringning og Musik;
senere opføres i Regnskaberne kun Udgifter til Avditoriums Rengjøring og
Pyntning.
Paa Højtideligheden kunde den afgaaende Rektor lade følge en
Rektorkost, i hvilket Fald han efter Fundatsen fremdeles var Rektor den
Dag, og Rentemesteren ved den tredje Ret skulde rejse sig og paa
Skolens Yegne tilbyde ham 4 Rdlr. Denne Rektorkost blev dog bestemt
at skulle ophøre i Følge Vedtægt 18. Decbr. 16214) ; men lige fuldt finde
vi i efterfølgende Tider tillagt Rektor et Beløb at 10 Rdlr. pro prandio,
som er gaaet over til at blive en Bestanddel af den nuværende Rektorløn.
Oprindelig ydedes ingen saadan. Først i Regnskabet for Aar 15n /72
finde vi tillagt Rektor Niels Hemmingsen pro officio 20 R d lr., hvilket
Beløb i et følgende Regnskab 1576/77 specificeres til 10 Rdlr. pro officio
og 10 Rdlr. pro convivio. En Hjemmel for denne Lønningsbestemmelse
jader sig ikke paavise; men den staar uden Tvivl i Forbindelse med Ud
stedelsen af den ny Fundats, da de begge skrive sig fra samme Aar.
Ved senere Lejligheder, som vi ikke have gransket nøjere, forhøjes Be
løbet til 20 Rdlr. 2 Ort 16 Sk., 21 Rd lr., 21 Rdlr. 2 Ort 16 S k ., og
endelig hedder det i Peder Scavenius’s Regnskab Aar 1662: Rektors
aarlige stipendium i Penge er efter procuratorium vetus 21 Rdlr. 2 Ort
16 Sk.; nok for et halvt Aar e f t e r d e n ny K o n s t i t u t i o n 30 Rdlr.
Denne Konstitution er den tidligere omtalte af 10. Marts 1662 angaaende
Indretningen af corpora, i hvis Artikel 4 Rektorlønnen er fastsat til 60
Rdlr. aarlig.
Foruden denne Løn fik Rektor et Ris P apir, som
kostede 3 Rdlr., hvilke i Regnskabet 1735/36 findes lagte til de 60, saaledes
at hele Summen blev 63 Rdlr. eller 126 Kroner, som udgjøre Rektor-
lønnen den Dag i Dag. Ved Siden af den har Rektors Hovedindtægt fra
gammel Tid bestaaet i Andele af de akademiske Gebyrer for Inskriptionen
og testimonia, Diplomer og Kaldsbreve5).
Da Pavebullen havde udstyret Rektor med alle de Forrettigheder, som
tilkom Rektorerne i Bologna, rangerede han i den ældste Tid endog over Kardi
naler, ligesom han efter Reformationen bevarede Forrangen for Kanslerenb).
Hans akademiske Hæderstitel har siden den Tid, vort Universitet blev stiftet,
været Magnificus7); den nævnes i Statutternes Fortale, men er i øvrigt ikke
hjemlet ved nogenFundats saa lidt som ved den almindelige Lovgivning, hvilken
En particulam illam sive laciniam, quæ collem stringit, ne facile purpuras de hu-
meris cadat in terram. — !) Acta jubilæi p. 79. Båden: Journal IIL S. 153. — ) Engels
toft: Annaler 1809 I. S. 236. — 3) Selmer: Aarbog 1837 anf. St. — ) Engelstoft:
Annaler 1807 1. S. 206. — 5) Statutterne Artt. 7, 17. Cragii Additam. III. S. 130.
A. C. 21. Juli 1694: Sluttet, at Inskriptionspengene af deposituri i Aar og altid beretter
skulde tilhøre rectori selv, som forretter Inskriptionen.' Engelstoft: Annaler 1806 1.
S. 89—90: Rskr. 22. Marts 1805. Selmer: Aarbog 1839 S. 50, 53, 56, 60. ytats-
revisionens Betænkning 18 7 5 -7 6 S. 1 3 1 - 3 2 . - 6) Ovfr. S. 138 ; jfr. Kirkek. Saml. VII.
S. 98; Rørdam III. S. 92. — 7) Savigny III. S. 192.