298 / 449
280
vare udrustede med det sædvanlige P o lititeg n , den saakaldte Kobber-
h a a n d 1). Ye den, mod hvem den Haand udstraktes, th i den var et Tegn
p aa , a t han skulde vandre i K a rc e r2).
Naar nem lig en V aretægts
eller Fængslingskjendelse var afsagt, og vedkommende ikke godvillig ind
fandt sig, sendtes secundum consuetam academiæ praxin contra contumaces
Pedellerne til ham med K obberhaanden, og hvis han da ej vilde følge
og gaa in carcerem , synes det endnu i A aret 1611 a t have væ ret P edel
lens P lig t med Magt a t føre ham der hen, saa a t Tegnet undertiden blev
til et formeligt Yaaben i hans Haand. Deraf forklares noksom Konsisto
riums sam tidige Fordring til Pedellen, at han skulde være en anselig
P e rso n ; th i vel stilledes samme Fordring bogstavelig nærmest, for at han
kunde tjene „cum honore academ iæ3)“ , men Hensynet til det gavnlige
ved Pedellens anselige Personlighed har dog uden Tvivl ogsaa haft sin
Betydning. Undertiden vare im idlertid Studenterne saa u sty rlig e, a t selv
den anselige Pedel ikke kunde m agte dem , men Rektor m aatte kalde 4
Bysvende (m inistri civitatis) til H jæ lp for at føre Delinkventen i Fæng
s e l4). Senere opgav man dog denne direkte Exekutionsmaade. Vilde ved
kommende ikke godvillig følge med, eller undløb han paa Vejen, blev han
strax peremptorie citeret in tabula og siden, naar han ikke indfandt sig,
releg eret5). Lejlighedsvis kan derhos mærkes, at efterhaanden ogsaa denne
sidste Fremgangsmaade bortfaldt, hvilket godtgjøres ved Skrivelser 26. Avg.
17606) og 24. Marts 17707), i hvilken sidste netop dens Gjenindførelse
proponeres8).
Var det efter det anførte undertiden en vanskelig Opgave at føre Studen
te r i Karcer, saa var det ikke mindre svæ rt a t holde dem der inde, en Opgave,
der ogsaa paahvilede Pedellerne som A rrestforvarere; th i K arceret var ikke
noget synderligt solidt Fængsel. D ette g ja ld t ikke blot om den alm indelige
„ S tud en terk jæ lder“, i hvilken Studenter indsattes for m indre Forseelser, men
ogsaa om den saakaldte „Bondekjæ lder“, der var ind re ttet til Sædedegne og
saad an n e, som ikke vare under politico m agistratu eller forsaa sig des
groveligere9). Der synes navnlig i den at have været et Vindue, gjennem
hvilket de fængslede le t kunde bane sig en Udvej. I a lt F ald truede
Konsistorium den 9. Marts 1636 en Student Ertmann, som maa formodes
Paaske, og fra Paaske til St. Hansdag Halvparten. Og skal samme Ret veder
fares enhver, enten han godvillig afgaar eller dør. — O Den er den eneste af
vore akademiske Oldsager, som er undgaaet Ildebrandene i 1728 og 1795. I Følge
en Note af Engelstoft i hans Exemplar af Bygningshistorien besluttedes det i
Avg. 1836 efter Yerlauffs Forslag at aflevere den til det oldnordiske Museum,
men denne Beslutning er ikke bleven fuldbyrdet, da den endnu gjemmes i Rektor
skabet.
En Afbildning deraf findes i Resens Atlas, Uldalske Saml. 186 Fol.
Vol. I. p. 389 paa Kongens Bibliotek.
Dens Udseende frembyder i øvrigt
intet mærkeligt, i det den ser ud som ethvert andet Polititegn. — 2) Rør
dam III. S. 660 Note; Reinhardt S. 133 Note 3. — 3) Rørdam anf. St. — 4) Engels
toft: Annaler 18 11 I. S. 34, hvor der i Stedet for Bysvende urigtig er sat Pedeller.
— 5) A. C. 28. Novbr. 1659, hvor denne Fremgangsmaade paa Kanslerens gode
Behag foreslaas anvendt mod Niels Kristensøn Krag. — 6) Kopi B. — 7) Kopi B.
— 8) A. C. 21. Marts s. A .: I forrige Tider har Skikken i Henseende til saa uor
dentlige Studenter været den, at de citeredes paa den sorte Tavle til at møde sub
poena relegationis, og Relegation paafulgte virkelig, naar de endda ej indfandt sig
og rettede for sig. — 9) Engelstoft og Verlauff S. 36.