303 / 449
285
uden Tvivl indrumm et Betjentene aldeles stiltiend e; men ved de senere
stiftede hj emledes den hovedsagelig ved udtrykkelige Privilegier. Medde
lelsen a f disse var saa meget' mere nødvendig, hvor det gjaldt om a t be
væge de paagjældende til a t nedsæ tte sig paa Steder, hvor det var tviv l
som t, om deres Forretninger kunde drives med F o rd el, i alt F ald naar
det skulde ske paa den Maade og i det Omfang, som Universitetets Fo r
nødenheder udkrævede. Dertil fordredes efter Omstændighederne ikke
blot Fritagelse for Byrder, men endog positiv Understøttelse. I Nutiden,
da disse Begunstigelser ikke længere behøves, er derimod Forholdet
mellem Universitetet og dets beskikkede Forretningsmænd blevet af en
mere formel Natur.
Med Hensyn til alle disse Forretningsmænd maa forudskikkes den
B emæ rkning, a t de fra først af udelukkende m aatte søge deres Kunder
b land t academici eller i ethvert F ald b land t clerici, og derfor henregnedes
deres B edrift oprindelig heller ikke til borgerlig Næring. Denne Sprog
brug vedblev, selv efter at den boglige Dannelse havde udbredt sig uden
for de gejstliges Kreds, saa at de ogsaa kunde søge Kunder blandt Læg
folk.
Selv „Bogbinderembedet“ er derfor endnu i et Kgbrev fra 1568
ikke indbefattet under den anførte N æ rin g 1)- Denne Sprogbrug maa vel
fastholdes til rig tig Forstaaelse af adskillige i det følgende om talte Konge
breve og Kaldsbreve.
Yi gaa h erefter over til en enkeltvis Om tale af de forskjellige
Forretningsmænd, der paa den anførte Maade have staaet og til Dels
endnu staa i Forbindelse med Universitetet. F rem stillingen indskrænker
sig til Tiden efter Universitetets Fornyelse, da der savnes Materiale til
Belysning af deres Forhold i det ældste Universitets T id 2).
I. B o g t r y k k e r e .
A f dem blev Universitetet ved Fundats 1539, som i dette Punk t
bekræftedes ved Kgbr. 28. Septbr. 15733), b erettiget til a t have én, og
i Anledning af Bibeludgaven og de ny Skolebøgers T rykning fik det ved
Kgbr. 10. Apr. 1 6 31 4) endnu én. Disse ældre Bestemmelser bekræftedes
ved Rskr. 2, Septbr. 1 7 4 0 5). Oprindelig antoges Bogtrykkeren ved en
simpel K o n tra k t6) ; senere udstedte han en Forskrivning til U n iv ersitetet7)
og modtog endelig et formeligt K aldsbrev, som før 1660 udstedtes med
Kanslerens Raad og Vilje, hvorpaa Modtageren igjen reverserede sig over
for U n iv ersitete t8).
og have sine Heste paa Marken ligesom Byens Skarnagere; jfr. 14. Apr.: Kans
leren lover at handle med Magistraten derom. — O Rørdam II. S. 682. — 2) Jfr.
om Gotfred af Ghemen og Povl. Ref.: C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere
Tid I. S. 25. Verlauff S. 77; Ryerup: Literatur i Middelald. S. 441—42 og 49.
— 3). Rørdam IV. S. 250 jfr. II. S. 679. — J) Tillæg, jfr. A. C. 22. Apr. 16 31,
der viser, at Jochim Martzan i Kgbrevet er en Skrivefejl for M e lc h io r M a rtz an .
— 5) Jfr. Udkast 16 9 1: Typograplius Academiæ, en eller to, have Professorerne at
antage efter den derpaa gjorte Fundats, som nyder derfor samme tillagte Gods. —
6) Rørdam IV. S. 253. — ') Rørdam III. S. 666. Salom on S a r to rs orig. Revers
17. Decbr. 1623 i Konsists Ark. Jfr. A. C. 26. Novbr., 3. og 20. Dechr. 1623. Mel
chior Martzans Revers 21. Dechr. 1644 (K. B.) A. C. s. D. — s) Kaldsbreve med tilhør.
Reverser for Typogr. I. P e d e r Jen sen M orsing og II. P e d e r H ack e 30. Apr. og