309 / 449
291
pola), der sædvansmæssig nod samme Retsstilling som andre Universiteters
Forretningsmænd, og denne Sædvane bekræftedes forudsætningsvis af Lov
givningen 1); men udtrykkelig privilegeret blev Boghandleren dog forst ved
det ovenanførte Kongebrev, der bevilgede Joachim Moltken at være Univer
sitetets Bogfører i Kjobenhavn og tillige paabod, at Universitetet altid
skulde holde en god og fremmed Bogfører, der skulde falholde adskillig
„fornemme og fornøden“ uforargelig og tilladelig Materie for et b illig t
Værd saa vel for Universitetet som for andre lærde Mænd af Adel eller
Uadel og til G jengjæld nyde F rihed for kongelig, borgerlig og Byens
Tynge. Foruden den antagne Bogfører benyttede Universitetet vel ogsaa
andre, som selv tilbode deres T je n e ste2); men kun den ene var dog
privilegeret, og derfor siger ogsaa Udkastet af 1691, at Professorerne
bor antage en Boghandler og en Bogbinder, som hidindtil har været sæd
vanligt, og skulle de hore under deres Jurisdiktion. Herimod kunde det
vel synes at stride, at der i Konsistoriums Andragende angaaende Rskr.
2. Septbr. 1740 tales om, at det alt før den T id havde 3 Boghandlere ; men
det har glem t a t fremhæve den ikke uvigtige K jendsgjerning, at de to Bog
handlere vare dets Bogtrykkere, der tillige havde Privilegium paa en ringe
Handel med Boger. P aa denne Maade forklares den ellers ufattelige K jends
gjerning, a t Rskr. 2. Septbr. 1740 privilegerede Universitetet med hele
tre Boghandlere, og senere h ar det ogsaa jævnlig haft saa m ang e3) ; men til
andre T ider h ar det dog ladet sig noje med t o 4), som det endnu har.
Betegnelserne første og anden Boghandler findes ikke benyttede for i
Aaret 18 55B).
Hvad Boghandlernes Retsforhold angaaer, erindres, at de i ældre
Tid imm atrikuleredes6), og denne Skik vedblev endnu til hen imod
M idten af forrige Aarhundrede. I Skr. 22. Decbr. 1743 andrager saaledes
Boghandler G. K. Rothe om at m aatte blive imm atrikuleret, ligesom hans
Farbroder I. C. Rothe, efter hvem han havde overtaget Forretningen, var
bleven det.
Som Medlemmer af det akademiske Samfund stode de indtil 1771
under Konsistoriums Jurisdiktion og nyde fremdeles de borgerlige
Friheder og P riv ilegier, som efter Kgbrev 13. Septbr. 1634 og Rskr.
2. Septbr. 1740, sammenRoldte med senere Bestemmelser7), tilkomme
dam I. S. 668—69; II. S. 31, 680—82; III. 668—74. — ») Rørdam II. S. 680. —
2) A. C. 23. Marts 1622: Eftersom Avgustinus Ferber, bibliopola, tilbyder sig at
være Universitetets Bogfører og at trykke paa sin egen Bekostning, hvis Bøger
Professores ville lade publicere, saa akcepterede Rektor og Professores samme hans
Tilbud. — 3) Jfr. f. Ex. Statskalenderen 1769: F r .K r .P e lt , Joli. G. R o th e, G .K r.
R o th e s En k e og P ro ft; 1801: J. G. Rothe, Kr. G. Proft, F rid e ric h B rumm er;
1830: Fr. Brummer, Ja k o b D eichm ann , C a rl A n d reas R e itz e l. — 4) JIi\ s. Steds
18 17 : Fr. Brummer, J. H en rik Schubothe. — 5) Jfr. Beskikkelser 22. Febr. 1855
for A. F. Høst og F. V. H eg e l; Linde: Meddel. 1849—56 S. 894—95. — 6) Rør
dam HI. S. 673. Matrikl. 21. Juni 1665: P e tru s H aubold , designatus academiæ
bibliopola, jfr. A. C. 2. Jan. 1666: Læst Kgbr. om, at P. Haubold maa antages
til.Universitetsboghandler; Matrikl. 25. Maj 1683: Chr. H anhold et Jo h a n n e s
L ie b e uterque pro uno sub certis in reversalibus expressis conditionibus recepti
pro bibliopolis academiæ stipulationem dederunt tanquam cives academici. — 7) Rskr.