![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0310.jpg)
292
Universitetets Boghandlere.
I de første T ider „efter Universitetets
Fornyelse lod Konsistorium dem have Stade i Frue K irkes K ap e lle r1);
men den 13. Ju li 1658 slu tted es, a t denne Ordning ikke længere
skulde finde S te d 2)-
Derimod h ar Universitetet aldrig ydet dem
nogen Løn, men til G jengjæld heller ikke stille t store Fordringer til
d em 3). Paalæggene i Kaldsbrevene ere til Dels ren t pleonastiske, for
saa vid t som de lyde paa, at den beskikkede skal holde sig de om Bog
handlerne givne Forskrifter, deriblandt Censurbestemmelserne, efterrettelig,
sam t udtrykkelig forbyde ham at handle med irreligiøse og forargelige
sam t andre deslige Sk rifter, med m indre de begjæres a f lærde Folk
eller af dem, som behøve og maa have deslige B ø g e r4). Ligeledes var
d et en overflødig Bemærkning, at vedkommende skulde erkjende Rektor-
og Professorerne for sin rette øv righ ed . Af virkelige Forpligtelser paa-^
lagde Kaldsbrevene dem herefter i A lmindelighed kun at holde en god
og velforsynet Boghandel med rimelige P riser sam t aflevere et Exemplar
af a lt, hvad de forlagde, til Universitetets Bibliotek og senere ogsaa
til K omm unitets-B iblio teket5); efter dettes Ophævelse skulle de nu
levere to Exemplarer, begge paa Skrivpapir, til førstnævnte B ibliotek.
I øv rig t er Forholdet mellem Universitetet og dets Boghandlere af rent
formel N atu r og har været det i det m indste i de sidste hundrede Aar.
T il Bevis herpaa skulle vi blot fremhæve den Kjendsgjerning, at skjønt
Universitetet i 1779 havde tre beskikkede Boghandlere, var dog ingen af
dem, men en fjerde, nemlig Gyldendal, h alv t med Universitetet om Ud
givelsen af acta ju b ilæ i6).
III. B o g b i n d e r e .
Skjønt Bogtrykkere og Boghandlere i ældre T ider ogsaa dreve Bog
b in d eri7), havde dog Universitetet ved Siden deraf sin egen Bogbi n d e r8)
(bibliopegus, librorum compactor), som im idlertid kun var sædvansmæssig
privilegeret, indtil Rskr. 2. Septbr. 1740 gav en udtrykkelig Lovhjemmel
31. Decbr. 1749, 9. Oktbr. 1750, 15. Febr. 1760 (det sidste i Kopi B. S. 45);
Skr. 9/ Septbr. 1818, 26. Maj 1846; Resol. 28. Oktbr. 1846, jfr. nedenf. i femte
Afsnit. — x) C. Nyrop I. S. 163 flg. A. C. 7. Oktbr. 1626: S. Sartor faar over
draget Rochi Kapel mod at være behørig forsynet med Bøger og drage en Gang
aarlig til Frankfurter Messe. — 2) Bircherods Bagbøger S. 8. — 3) Jfr. Beskikkelse
med Revers 25. Maj 1683 for Firmaet Kr. Haubold og Johan Liebe, som ere beskik
kede til Universitets-Boghandlere i den førstnævntes Farbroders, Peder Haubold’s,
Sted, saa længe de begge som én fortsætte Boghandelen useparerede og holde
én Familje (Kopi B.); jfr. Bircherods Dagbøger S. 219; Revers 20. Jan. 174 1 fra
Boghandler Otto K r ist. W en tzel, hvem Forretningen er overdraget af K r i stian e
H ed e vig L a s s o n , sal. Ilieron ym i Kr. P a u l l i ’ s Efterleverske (Kopi B.); Revers
fra F. Kr. Mumme 4. Oktbr. 1741 (Kopi B.), fra F. C. Pelt 28. Juli 1762 (Kopi B.),
fra J. G. Rothe af Apr. 1767 og F. Brummer 30. Maj 1798 (de to sidste Orig.
i Konsist.s Ark.); Beskikkelse 18. Apr. 1829 for Kancellisekretær J. Deichmann og
C. A. Reitzel (Kopi B.) m. il. — 4) Peder Jensens, F. C. Mummes m. fl. Kalds
breve. — 5) Jfr. f. Ex. A. F. Høst’s Kaldsbrev 5. Jan. 1841. — 6) A. C. 30. Juni
1779: Acta jubilæi overlades Hr. Gyldendal i Forlag; han hetaler det halve, og
Universitetet det halve af Trykningsomkostningerne. 50 Exempl. trykkes paa fint
Papir. Janson har efter Løfte paataget sig Direktionen; Høpfners Regning for Pro
grammer og Kantater er 41 Rdlr. 2 Mk. 6 Sk. Deraf hetales Papiret med 27 Rdlr.
5 Mk. 6 Sk. — 7) Ovfr. S. 290. — 8) Rørdam I. S. 201, 669; II. S. 682; III. S. 674—5.