307 / 449
289
skete i 1821, efter at baade Bogtrykker J. F. Schultz og hans Enke
vare afgaaede ved D ø d en 1). Størrelsen af Jordegodset angives i Aaret 1768
af Bogtrykker N. C. Høpfner til 12 Gaarde, hvoraf Indtægten varierede
efter Kapitelstaxten mellem 150 og 200 R d lr.2). Om den efter Inddragelsen
af det paagjældende corpus stedfundne Ordning af Retsforholdet til Bog
trykkeren se Selmer: Akad. Tid. I. S. 116; Aarbog 1843 S. 2 4 , 1845
S. 24; L inde: Meddell. 1 8 4 9 -5 6 S. 895—96 , 1034; Goos: Aarbog 1875
—76 S. 2 0 6 - 9 og 2 9 0 - 9 1 .
Hvad Bogtrykkerens Fo rpligtelser angaar, mærkes, a t første Bogtryk
ker i Følge de æ ldste Kaldsbreve skulde have et v elind rettet Trykkeri
med gode Typer i alle Sprog, endog Syrisk og A rab isk 3), saaledes som
man finder dem i F rankrig , England og N ederlandene4) , levere god
T ryk paa forsvarligt P apir og indsende et Exemplar af a lt det try k te til
Biblioteket5). I
sin T id var det derhos paalagt ham a t levere Profes
sorerne et Friexemplar af de ordinære ugentlige Aviser, Relationer og
kgl. Fdgr., som tryktes hos ham. Denne Bestemmelse indførtes første
Gang den 11. Ju n i 1 6 81 6) i et nyt Kaldsbrev, som meddeltes D. Cassuben,
Corfits Lufts Enke, og ses air være bevaret endnu i Beskikkelserne af 1795
og 1 8 2 1 7). Allerede i Støckelmanns K on trakt af 1574 omtales dernæst
første Bogtrykkers Hovedforpligtelse mod U niversitetet: F ritrykket. Op
rindelig var A ftalen blot formuleret derhen, a t han gratis skulde trykke
Professorernes theses, dog uden T illæg af P a p ir 8), men senere tilføjedes
Programm er og andet, som udgik paa det ganske Universitets V egn e9).
Forpligtelsen omfattede oprindelig kun de ordinære D isputatser, men I. L.
Holstein, der fandt, at Bogtrykkeren ikke gjorde Gavn nok for sit Kanoni-
kat, udtalte sig i Skr. 21. Avg. 1756 10) for, at ogsaa de extraordinære
Professorer burde kunne nyde godt af Universitetets Ret, og skal A aret
efter have erhvervet kgl. Resol. d erfo r11). Oprindelig var D isputatsernes
A rkeantal ub estem t, men senere blev der sat en vis Grænse d erfo r12),
hvorimod til Gjengjæld betingede« et v ist A ntal Friark, som kunde benyttes
til Professorernes T ra k ta te r13). Men det Omfang, Bogtrykkernes Forplig
telser saaledes havde antaget, undlod ikke a t give Anledning til Besvæ
ringer, Den 27. Jan . 1683 læstes nemlig en Memorial fra Joh. Philipp
Bokkenhofer anlangende den Post, som udi hans H ustrus saa vel som udi
hans sal. Form ands, Corfitz L u fts, Kaldsbrev findes indført om de 10
0 S. 288 N. 3. — 2) Erklæring 29. Ju li 1768 (Kopi B.), jfr. Baden anf. Sted. Om
Overdragelsen af en Gaard til Sorø Akademi se Konvent. 2. Avg. 1759 (Kopi B.).
— 3)_ Jfr. f. Ex. P. Lavrentsens Kaldsbrev. Den nuværende Bogtrykker Sckultz’s
Beskikkelse lyder paa alle Haande Sprog, som brugelige ere. — 4) Se f. Ex. Kaldsbrev
for P. Jensen Morsing. Melchior Martzan laante af Universitetet 200 Rdlr. til derfor
at kjøbe Typer i Holland. — 5) Salomon Sartors Revers A. C. 13. Apr. 1637, jfr.
Rskr. 14. Decbr. 1753. Nyerup: Annaler S. 93; ovfr. S. 213. — 6) Jfr. A. C. s. D.
— 7) Baden anf. St. Kopi B. — 8) Kontrakt 1574. Sartors Revers 1623; Kalds
brev 1655 m. fl. — 9) Dorotkea Cassubens Kaldsbrev, jfr. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. Y
§ 5. — 10) Kopi B. — n ) Baden anf. St. — 12) Rørdam HI. S. 666. Bokkenhofers
Kaldsbrev: 2 Ark hver. — 13) Dorotkea Cassubens Kaldsbrev: 10 Ark.