302 / 449
284
adnævnte til Universitetets Bedemænd. Senere vedblev Bestillingen a t være
forenet med Hofbedemandens, ind til den gik over til en af P ede llern e1).
En Universitetsportner have vi ikke fundet om talt i ældre T id hverken
i Reskr. 2. Septbr. 1740, som knn nævner en øconomus universitatis ved
Siden af Portnerne ved Kollegierne, eller andet Steds. Hans Bestilling er
derfor ikke ældre end den ny Universitetsbygning.
Det samme gjæ lder
om Fyrbederen, for hvem U niversitetet i ældre T id havde saa meget mindre
Brug, som Avditorierne ind til efter 1788 ikke vare indrettede til at op
varmes, medens Konsistoriums Opvarming besørgedes af Pedellerne, som
fra 1683—95 ogsaa leverede Lys og Brænde d ertil for 6 Rdlr. a a rlig 2).
§ « .
C. F o r r e t n i n g s m æ n d.
Foruden de foran om talte egentlige Betjente m aatte Universiteterne
fra de ældste T ider for at tilfredsstille deres literæ re Fornødenheder
engagere et vist Indbegreb af Haandværkere og handlende, hvortil fra
først af navnlig hørte Afskrivere og Haandskrifthandlere v senere Bog
trykk ere, Boghandlere og Bogbindere. Disse forpligtedes til at forsyne
Universitetets Medlemmer med det fornødne i deres Fag, hvorved Beta
lingen for Haandskrifter fastsattes efter en bestem t T ax t, medens senere
Betalingen for Bøger blot bestem tes a t skulle være rimelig. De paagjæ l-
dende Haandværkere og handlende traad te paa den Maade i Universitetets
Tjeneste og bleve derfor ogsaa i videre Forstand henregnede til m inistri
un iv ersitatis, skjønt deres S tilling dog var væsentlig forskjellig fra de
egentlige Tjeneres, i det de ikke mod en bestem t Løn stillede hele deres
personlige A rbejdskraft til Universitetets T jeneste, men i det højeste
forpligtede sig til for et v ist Honorar at udføre et vist Arbejde og i
øvrigt i hvert enkelt Tilfælde kontraherede om Betalingen. I rent akade
m isk Henseende var deres Forhold væsentlig forskj ellig t fra de andre
akademiske Borgeres, for saa vid t de ikke hverken som Lærere eller
Elever toge Del i den akademiske Undervisning og de hermed følgende
Rettigheder og P lig ter, hvorfor de i Modsætning til de egentlige membra
kun vare supposita universitatis eller med et tysk Udtryk Universitets-
fo rv and te4). I politisk Henseende vare de derimod fuldt berettigede Med
lemmer af det akademiske Samfund, saaledes at de vare undtagne fra den
borgerlige Jurisdiktion og nød F rihed for borgerlige Tynger. A t denne
Frihed fulgte med Indtrædelsen i Akademiets Tjeneste, blev efterhaanden
saa indgroet i den alm indelige Bevidsthed, at da U niversitetet i 1621
kontraherede med en Skarnkjører, var det første, han krævede, Fritagelse
for Byens T y ng e5). Denne Fritagelse blev ved de æ ldste Universiteter
]) A. C. 15. Jan. 1724 (Jens Ibsen) og 22. Jan. 1748 (Reinhold Ibsen). Kane.
Prom. 12. Novbr. 1774: at Andreas Groskopf er beskikket efter R. Ibsen til Hof-
Bedemand, dog med Forbehold af Universitetets fri Udnævnelsesret; Pedel Ru-
dolplii’s Ansøgn. 25. Marts 1782 (Kopi B.).
Selmer: Akad. Tid. II. S. 94. —
2) A. C. 1. Septbr. 1683; Engelstoft og Verlauff S. 33 N. f. — 3) Cragii Additam.
III. S. 176. — 4) A. C. 20. Marts 1637: Universitetsforvandtes privilegia. — 5) A.
C. 10. Apr. 16 2 1: Svend Skarnager paa Klokkerbøj vil sidde fri for Byens Tynge