306 / 449
uforandret gjennem alle Aarliundreder *)• I S tedet for Lønningen traad te
derimod senere Indtæ gten af Kanonikatet i Roskilde, som skal have væ ret
Præhende K lippestrup, hvilket Tli. Fincke efter Kanslerens Befaling skal
have opteret for Bogtrykkeren-).
I Fundatsen 11. Avg. 1622 nævnes hverken Kongen eller Univer
sitetet, men Meningen maa dog have været, a t Bogtrykkeren skulde være
baade Kongens og Universitetets Bogtrykker, hvilket fremgaar af Salomon
Sartors Revers, der er udstedt af ham som typografus regius et Academiæ,
og saa længe corpus typographis existérede, har ogsaa U niversitetsbog
trykkeriet været forenet med D irektionen over de kongelige Bog trykkerier,!).
Den Dobbeltstilling, som Bogtrykkeren saaledes indtog, ytrede sin V irk
ning baade med Hensyn til hans Beskikkelse og med Hensyn til corpus
typographi.
I A. C. 19. Avg. 1629 hedder det vel: Læst Kgbrev at
Professorerne skulle have Indseende med Bogtrykkeren og Kobberstikkeren
og dem i- og afsæ tte; men dette Kgbrev, der i øv rig t ogsaa citeres i
Hofmans Fundatser I. S. 283, hvor Datum angives a t være 8. Avg., have
vi forgjæves eftersøgt i Tegneiserne, og, dets Tilværelse forudsat, er
det dog en K jendsgjerning, at Bogtrykkeren som oftest senere modtog
Kaldsbrev baade af Kongen og af Universitetet. Corpus typographi ind
tog ligeledes en ejendommelig Stilling, for saa vid t som det i det hele
tag et adm inistreredes af Bogtrykkerne selv, medens Konsistorium kun
aldeles undtagelsesvis gjorde sin T ilsynsret gjæ ldend e4) , navnlig naar
der blev Spørgsmaal om Afhændelse af G aarde, henhørende d e rtil0),
men i øv rig t betragtede d et som sig uvedkommende, hvorfor det
navnlig heller ikke blev inddraget under den i 1795 lagte P lan til
Jordegodsets Forbedring, ligesom Godsets Sæ rstilling traad te frem ved
Spørgsmaalet om Skifteretten paa samme efter Indd rag elsen6). Men paa
den anden Side var dog Bogtrykkerens Kanonikat fra gammel T id henlagt
under Universitetets Yæ rgem aal7), saaledes at det var Konsistorium , som
fra først af opterede det og vedblivende forlenede Bogtrykkerne dermed.
Reelt høstede derhos ogsaa Universitetet Nytten deraf ved det Fritryk,
Indehaveren m aatte yde, og som henhørende til Universitetets Formue i
videre Forstand inddroges det derfor ogsaa i Følge Kgl. Resol. 25. Novbr.
1796 med de øvrige corpora i den akademiske Fond, hvilken Inddragelse
7)
A. C. 21. Apr. 1655: Peder Jensen Morsing indkaldt og tilsagt Bogtrykker-
Bestilling efter Melchior Martzan; blev tilspurgt, om han vilde nøjes med, hvad hans
Formand har haft, besynderlig med Huslejen; svarede, at han gjærne vilde lia,ve
100 Rdlr.; hertil bemærkedes, at alle hans Formænd kun havde haft 18 Rdlr., og in
gen Professor hidtil mere end 2 5Rdlr.; lovede at nøjes dermed og indlevere etExemplar
af alt til Biblioteket. — 2) Baden: Journal Y. S. 64; jfr. N. 7. — 3) Jfr. en Bemærkning
derom i J. G. Høpfners Ansøgning om, at hans Søn N. C. Høpfner maatte designeres
ogsaa til Universitets-Bogtrykker (Orig. i Konsists Ark. Pakke 198.) — 4) A. C. 9. Novbr.
1695. Baden anf. St. S. 63. — 5) S. 289 N. 2. — 6) C. Skr. 9. Septbr. 1820 og 26. Jan.
1822. — 7) A. C. 30. Novbr. 1644: Kansleren har samtykt, at Universitetet skal antage
det Kannikedom i Roskilde. Deslige har han begjært, at Melchior Martzan maa
nyde Bestillingen igjen, hvilket Professores bevilgede, og blev det ham tilsagt; dog
skal han sig mod Akademiet reservere. 14. Decbr. s. A .: Læst M. Envolds Brev, at
canonici ønske at se Kongebrevet til Efterretning, om Sukcessor skal^ optere eller ej.
Om en derefter udbrudt Strid angaaende Optionsretten se Kopi B. 1646 S. 12 og Kgbrev
4. Oktbr. 1646 (Sj. T.), som bestemte, at Bogtrykkeren maatte optere denne ene Gang.
288