299 / 449
28i
at Være bleven indsat d e r 1), m ed, at d et skulde koste ham hans Hals,
hvis han sprang ud af det sondre Yindue; og ved en senere Lejlighed
flygtede virkelig en Student, Morten Viby, der tillig e med to andre
var
fængslet, fordi han i Kaadhed havde slaaet en Bogbinder ih je l, ud
igjennem samme Yindue, som fra Fængslet gik ind til Ole Vorms Resi
dens, i det de to andre hjalp ham med at bryde Karmen u d 2). Derefter
tingedes der endelig med en Klejnsmed om a t indsæ tte den udbrudte
Karm og forvare den i Muren med Spiger og Jæ rnhager, saa a t den ikke
mere kunde brydes.
Men ikke nok med a t Fængslet selv var skrøbeligt, søgte ogsaa
Kammeraterne i en snæver Yending a t befri de fængslede ved tillisted e
eller eftergjorte Nøgler. Den 10. Maj 1626 m aatte derfor begge m inistri
forpligte sig paa deres Ed til, naar Nøglen og en anden Laas til K arceret
blev fæ rdig, ikke at lade nogen anden se og bekomme den, som kunde
eftertrykke den i Vox eller lade gjøre nogen anden derefter, men strax
bære den til Rektoren.
Endelig voldtes der Pedellerne ikke saa lid t Bryderi af dem , som
bragte de fængslede Mad og Drikke. U niversitetet underholdt dem selv
følgelig ikke; men det var deres egen eller deres Yenners Sag a t sørge
for det fornødne i saa Henseende, og undertiden hændtes det derfor, at
en S tudent m aatte udlades af Fæ ng slet, fordi ingen vilde føde h am 3).
Men de, som b ragte Maden, satte jævnlig Pedellernes Taalmodighed paa
en haard Prøve, og undertiden brøde disse derfor over tvæ rt ved at laase
af og gaa deres Yej, saa a t Madbærerne ogsaa fik et lille ufrivilligt Op
hold i K arce ret4)-
Spørge vi om deres akademiske Funktioner, da er Formen derfor ikke
lidet forandret i Sammenligning med den T id , da Universitetet endnu
havde sine Sølvsceptre, og Pedellerne var „sceptrigeri“ ; th i med Sceptrene
gik de foran Rektor i de akadem iske Processioner, med dem fungerede
de som Marschaller i de akadem iske Forsam linger, og paa det frem rakte
Scepter modtog Pedellen de højtidelige Løfter, som Rektor og de gradu
erede lige ned til Bakkalavren aflagde ved de akademiske P rom o tion er5).
Men medens Formen for saa v id t er sk iftet, er Væsenet dog blevet det
samme. De ere fremdeles som efter Fundatsen akademiske Bestillings-
mænd, som Rektor og Professores skulle bruge udi Universitetets F o rret
n in g e r6). En mere indgaaende G ranskning af deres Virksomhed skulle
vi ikke indlade os paa, da den ikke frembyder videre Interesse. Derimod
kan mærkes, at Konsistorium i ældre T id øvede en videregaaende disciplinær
Straffemyndighed over dem, end nu om Stunder er hjem let, i det de ikke
blot reprimanderedes, men endog idøm tes Mulkter for tjenstlige Fo rseelser7)-
*) Han havde nemlig under Prædikenen trængt sig ind i en Mands Hus ved
at opbryde Døren og havde truet ham baade med en Ildtang og med en Kniv. —
2) A. C. 19., 22., 25. Septbr. 1647. — 3) A. C. 19. Avg. 1626. — 4) Jfr. A. C.
19. Juli 1645, hvor en livlig Skildring af en slig Scene lindes. — b) Cragii Addit.
III. S. 13 3—35: Thura de gradu baccalaureatus p. 20. Hundrup: Biografiske Efter
retninger om Doctores theol. S. 4—7. Danske Saml. IY. S. 180. — G) Udk. 1691.
— 7) A. C. 15. Apr. 1694: Pedellerne mulkterede paa 10 Rdlr., fordi de paa Kongens
36