316 / 449
2 9 8
§
43-
U n i v e r s i t e t e t s F o r h o l d t i l d e n g e j s t l i g e S t a n d .
Universitetets korporative Egenskab udtrykke K ilderne i A lm indelig
hed paa den Maade, at det siges at udgjøre et eget corpus x), en egen o rd o 2)
eller et eget So cietet3). I enkelte Aktstykker, som f. Ex. i Fuldm agts-
brevene til Universitetets deputerede den 16. Apr. 1608, 16. Apr. og
2. Ju li 1648, 8. Ju n i 1650, 5. Avg. 1655 og 16. Febr. 1657 sam t Valg
brevene af 28. Apr. 1648 og 12. Ju n i 1 6 50 4) m. fl., benævnes Universitetet
ogsaa som en Rigens Stand, for saa vidt som der ved Siden deraf tales
om „andre“ Rigens Stænder. Men at denne Udtryksmaade dog kun er
en let forklarlig Unøjagtighed, fremgaar noksom af Valgbrevet 16. Apr.
1648, i hvilket den ogsaa forekommer sam tidig med, at der i Brevet
tales om de 4 Rigens Stænder. I en lignende Unøjagtighed har ogsaa
Kong Frederik III. selv gjort sig skyldig, i det han i Brev 14. Oktbr.
16605) til V illum Lange befaler ham med de andre Stænders Fuldmægtige
strax at komme her paa Vort Slot Kjøbenhavn og paa Universitetets Vegne
her samme Steds med de andre a t slutte, hvis som forefalde kan udi
den bekjendte Sag.
Afset fra disse enkelte Unøjagtigheder have vi
ikke i noget officielt Aktstykke fundet U niversitetet betegnet som en
egen R igs-S tand eller status, men det almindelige er derimod, at det
opføres som Bestanddel af den gejstlige Stand, af K ieresiet eller K ler-
keriet. Det er saaledes T ilfæ ldet i Kgbrev 6. Marts 1 5 78 6), som bestemmer,
a t ingen af K lerkeriet maa kaldes for verdslig Øvrighed, men for deres
Rektor og de højlærde bør at stande hver Mand til Rette. Ligeledes
mærkes Reverser 25. Maj 16087) og 8. Maj 16488) sam t 18. Jun i 16 50 9)
i Anledning af Tronfølgervalgene, hvori siges, at saadan deres Bevilling
og Valg ikke skal komme for'10 Universitet, B isperne, Kapitlerne eller
nogen af den ganske gejstlige Orden eller K leresi til nogen Forkræn
k else10). Stadfæstelsen paa Privilegierne, som den 3. Jan. 1650 n ) i Anled
ning af Kong K ristian V.s Valg forundtes Gejstligheden i Sjællands Stift,
er ligeledes udstedt til Superintendent, Professorer, Provster, Præ ster og
menige clerici i hele Stiftet.
Særlig kunne ogsaa fremhæves Kgbrev
17. Oktbr. 16605) angaaende Indkaldelse til A rvehyldingen, i hvilket
der kun er Tale om gejstlig og verdslig Stand, medens Universitetets
deputerede dog mødte efter samme og følgelig maa antages indbefattede
under den gejstlige S tard .
O A. C. 31. Decbr. 1627: Exklucleres a corpore académico. — 2) A. C. 24.
Septbr. 16 3 1: den tyske exsul er ikke nostri ordinis; 28. Maj 1635: Casparus
Christierni begjærede, at Professorerne vilde dimittere ham af deres Orden; 27. Jan.
1636: propter scandalum ordini datum; 1 1. Maj 1657: Rigens Hofmester som Vores
Ordens og Universitetets gunstige Patron; Rørdam IV. S. 535, 612. — J) A. C.
17. Maj 1640; 10. Ju li 1645; Rørdam IV. S. 653; Fdg. 16. Jan. 1700; Rskr. 13. Maj
1702, — 4) De anførte Breve med Undtagelse af Fuldmagten 16. Febr. 1657 blandt
Bilagene. — 5) Sj. Tegn. — 6) Rørdam IV. S. 364. — 7) Rørdam IV. S. 596. —
H) Sj. Tegn. — 9) Geli. Ark.s Aarsberetn. II. S. 124. — 10) ,lfr. ogsaa Rørdam IV.
S. 364: udi Universitetets eller udi anden gejstlig Kald og Bestilling; S. 693: K a
pitlets, Universitetets og andre gejstlige Personers Tjenere. -— n ) Sj. Tegn.