322 / 449
304
clet til sine Tider ikke er Rigets eller Provinsens, men Byens Stænder,
hvorom Talen er; th i disse kommunale Stænder adskille sig ikke hlo t
fra de provinsielle og Rigens Stænder i Henseende til det te n ito iia le
Omraade, de repræsentere, men de ere ogsaa sammensatte paa en anden
Maade, i det de kongelige Betjente udgjøre en egen kommunal Stand.
Som saadanne fremhæves de i en Række Kongebreve, f. Ex. i Kgbrev
20. M arts 1658 a) til Rector og Professores om tillige med Vore Hofbetjente
og Borgerskabet her samme Steds efter Proportion at beholde Indkvar
teringen endnu en kort Tid, indtil Vandet bliver aabent, og det svenske
Folk er af L and et; end videre i Kgbrev 13. Apr. 1659 ^ til Adelen,
de højlærde og kongelige Tjenere anlangende Taxt paa Indvaanerne om
Voldenes Reparering m. v.
Byens Stænder bestode overhovedet af Borgerskabet, der i Alm inde
lighed bar al Byens L ast og Tynge, og de privilegerede Stænder, som i
Almindelighed vare fri derfor.
Disse sidste, der foruden de kongelige
Betjente indbefattede Rigens R aad , Adel og G ejstlighed, opregnes i
Kgbrev 25. Apr. 16532), hvori det hedder, a t eftersom Rigens Raader
have bevilget B idrag til Befæstningen af deres Gaarde og Ejendomme,
tvivle Vi ikke paa, at de andre Vore U ndersaatter af Adel saa vel som
Gejstlighed, der have Gaarde i Byen, ville samtykke og efterkomme det
samme, ligesom Vi og ville, a t Vore egne Tjenere, som have Grunde
og Ejendomme i Staden, skulle kontribuere lige ved a n d re 3).
A f det citerede Brev fremgaar, a t Universitetet ogsaa i disse kom
munale Forhold omfattedes af Gejstligheden i videre Forstand, men at
det paa den anden Side ogsaa i disse Forhold udgjorde en egen Bestand
del af Gejstligheden ved Siden af M inisterium . I Overensstemmelse hermed
fremhæves d et særlig, f. Ex. i Kgbrevene 19. og 26. Jan. og 20. Apr. 1660 l)
angaaende Garnisonens Indkvartering og Underhold, i det disse udgik til
Rector og Professores sam t Superintendenten udi Kjøbenhavns Akademi
saa vel som Sognepræster og menige clerici her i Staden. Hver af de her
anførte Bestanddele havde ligeledes sin særlige Repræsentant, i det Uni
versitetet repræsenteredes af Rektor, Præ steskabet af Bispen.
A t dette
var Tilfæ ldet, godtgjøres ved den K jendsgjerning, at Rektor og Bispen i
Almindelighed kaldtes til Møde under et, f. Ex. ved Befalinger 5. Febr.
1658 og 27. Novbr. s. A .4), i Eølge hvilke Rektor Ostenfeldt og Bispen
skulde møde til Forhandling om Indkvartering, i Forbindelse med Biskop
Svanes E rklæ ring om, at han fordredes paa m inisterii Vegne i alle de
consulta, som med Stænderne kommuniceredes5).
Som Følge af denne
regelmæssige Ordning vakte det en let forklarlig Overraskelse, da der
den 29. Decbr. 1659 kom Brev til Rektor om, a t han skulde forhandle
med sam tlige højlærde og ministerio i K jøbenhavn og K ristianshavn, om
!) Sj. Tegn. — 2) Tillæg. — 3) Jfr. ogsaa Kgbr. 5. Febr. 1658, i Følge hvilket
Rigens Raacl godvillig havde paataget sig Indkvartering, saa vidt efter Billighed og
pro quota kunde tilkomme det (Sj. Tegn.). — 4) Sj. Tegn.
5) N. h. 1 . VI.
S. 525.