318 / 449
300
lyden af disse Indkaldelsesbreve, f. Ex. af 30. Apr. 1645 *) og 1. Jan. 1657‘2)
in. fl., da indeholde de selvstændige Henvendelser til Rektor og Professorer
uden nogen som helst Hentydning til deres Egenskab som Bestanddele
af den gejstlige Stand.
Med denne Form for Indkaldelsen stemmer
ogsaa ganske den regelmæssige Forretningsorden paa Rigsdagen. Propo
sitionerne henvendes sæ rlig , til Professorerne ligesom til K ap itler og
P ræ ster og besvares ogsaa sæ rlig af hver Bestanddels deputerede for
s ig 3). Ligeledes udstede Universitetets deputerede deres egne V algbreve4),
bevilge Skatterne for Universitetet o. s. v. Kun en enkelt Gang, nem lig
paa Rigsdagen i Odense 1638, kan der maaske siges at være gjort et
Forsøg paa at lade Kapitlerne bevilge Skat ogsaa paa Universitetets
V eg n e5); men dette Forsøg blev i alt Fald uden videre Følger, i det
Universitetet efter som før den T id beholdt sit eget selvstændige votum.
Den løse Forbindelse mellem den gejstlige Stands forskjellige Bestand
dele tydeliggjøres navnlig, som senere vil blive omtalt, paa Rigsdagen i
1660, ja, hvad mere er, der afholdes endog, som vi senere skulle se,
adskillige R igsdage og Provinsialmøder, hvortil den gejstlige Stands øvrige
Bestanddele vare indkaldte og m ødte, medens Universitetet ikke var
repræsenteret. Dette gjæ lder saaledes om et Provinsialmøde i 1630 og
om et P a r Rigsdage i 1631 og i 1638.
Ved Siden af den anførte Sæ rstilling i Henseende til den politiske
Repræsentation maa dernæst mæ rkes, at Universitetet øvede sin egen
Jurisdiktion gjennem Konsistorium, der ikke vedkom den øvrige Gejstlig
hed. Selv det kjøbenhavnske Præsteskab sorterede ikke derunder, men
havde sit eget korporative Organ i Præstekonventet. I en Skrivelse af
4. Ju li 1 7 88 6) paastaar Professor Baden vel, at det modsatte var T il
fæ ldet ; men imod ham kunne vi paakalde selve Kansler Sehesteds Vidnes
byrd i den oven for om talte Decision 7).
For saa vidt deri gjøres en
vis Undtagelse i Henseende til Præsterne ved Universitetets egne Kirker,
driste vi os vel ikke til a t modsige denne Kanslerens Paastand, men til
føje dog, at den ikke bekræftes ved Akterne.
Den 19. Marts 1651
begjærede saaledes Kapellanen til Vor Frue Kirke, at der af Konsistorium
maatte beskikkes en Værge for hans Stifsøn, men fik det Svar, a t M ini
sterium befattede sig dermed.
Derimod ere unægtelig Universitetets
Landsbypræster i sin T id bievne stævnede for K onsistorium 8) ; men denne
') Rector og Professores udi Kjøbenhavn fik Brev at møde til Stede. Ckrist. 4tl's.
Y. S. G. T. Eftersom naadl. for godt og raadsomt er bleven befundet at forskrive
menige Stænder lier udi Vort Land Sjælland til at møde udi Vor Kjøbstad Ringsted
den 15. Maj førstkommende, da bede Yi Eder og naadl. ville, at I af Eders Middel
nogle Fuldmægtige med fuldkommen Fuldmagt til samme Tid og Sted fremsender
anseende noget vort kjære Fædrelands Velstand og Konservation angaaende der
til samme Tid og Sted vil blive proponeret og sluttet (Sj. T.). — 2) Nyt hist.
Tidsler. VI. S. 460. — 3) Se Universitetets Svar paa Rigens Raads Propositioner
25. Maj 1644 (Kopi B.); 1. Juli 1646 (Kopi B.); 26. Febr. 1657 (Rørdam anf. Skr.
5. 462). — 4) Bilag. — 5) Jfr. neden for i § 46. — 6) Kopi B. — 7) S. 210. —
s) I Indlæg 11. Marts 1660 mod Biskop Svane hedder det, at Univei’sitetets Præster,
naar deres Forseelse blev befunden, maatte svare for rector et professores og ere
ved notarium academicum citerede teste protocollo ad Alumi 1600 clen 6. Avg.,