323 / 449
305
de fremdeles vilde underholde og forpleje samme A ntal Folk som hid til.
Det var nem lig noget ganske usædvanligt, at Rektor og Professorer i
saa Maader skulde befatte sig med ministerio, og det sluttedes derfor,
a t Notarius (Kr. Steenbuch) skulde gaa til Sekretæren og begjære næ r
mere Inform ation, „eftersom m inisterium ej er under Universitetets
Ju risd iktion, og vi tilforn udi saadant Tilfælde in tet med P ræ sterne
have haft at b estille“.
Sekretæren gav ham im idlertid den beroligende
Oplysning, at det skyldtes en Forseelse i Kancelliet, at Bispens Navn ej
var sat i Brevet, hvorfor det blev tag et tilbage og ombyttet med et nyt,
ligesom de senere Kgbreve angaaende Indkvarteringen ogsaa medtage
baade Bispen og P ræ sterne sam t menige clerici1). Men til Trods herfor
ytrede der sig dog aabenbart en vis Tendens til i disse kommunale Forhold
a t lade U niversitetet repræsentere den samlede Gejstlighed. D ette frem-
gaar af Kgbrev 30. Oktbr. 1658 -), hvorved Rektor og Professorer fik
Paalæg om at ligne Indkvarteringen af den hollandske Sukkurs paa de
gejstliges Gaarde, og dette Præcedens synes senere at være bleven ophøjet
til Regel; th i mæ rkeligt nok havde endnu i 1788 Universitetets Notar
det Hverv at „billettere Indkvarteringen“, som det kaldtes, ikke blot paa
Universitetets Medlemmer, men ogsaa paa Præsterne. I det nævnte Aar
vægrede im idlertid Professor Baden sig ved at udføre den Bestilling, og
da de andre Medlemmer a f Indkvarteringsudvalget i den Anledning kla
gede til Kancelliet, indhentede dette Konsistoriums Erklæ ring, der igjen
henholdt sig til den af Baden afgivne E rklæ ring 4. J u li s. A .3).
I
denne undrer han sig med R ette over, hvorledes det kunde være gaaet
til, at Notarius skulde have faaet bemeldte Hverv, da dog Professorernes
Residenser var indkvarteringsfri, og søger, som før anført, a t forklare
det af Konsistoriums tidligere Jurisdiktion over Præsterne.
Denne F o r
klaringsgrund var im idlertid u rigtig ; th i Reglen skyldtes en Praxis, hvis
første Oprindelse kan dateres tilbage til Kjøbenhavns Belejring.
En Anvendelse af den Sætning, a t Universitetet i kommunale Fo r
hold var Gejstlighedens Hoved, foreligger ogsaa senere i Rskr. 16. Jan.
1700, ved hvilket det paalagdes Rektor og Professorer at lade forfatte
og udgive et M andtal over alle, som henhørte under Universitetet, sam t
andre gejstlige P e rson er3), saa vel som i de oven for S.
225
an
førte Befalinger, i Følge hvilke deputerede fra Universitetet skulde
sammentræde med andre Myndigheders udvalgte for a t raadslaa om for-
skjellige Forholds Ordning.
Der omtales nem lig ingen anden Repræsen
ta n t for Gejstligheden.
I Henseende til kommunale Fo rrettigheder vare dernæst Professorer
og P ræ ster for saa vidt lige stillede, som de i Følge D. L. 3 —4 —11
vare fri for personlige borgerlige onera; derimod kom Forskjellen frem i
Henseende til onera realia, i det Professorerne i Følge Fdts. 31. Marts
1732 § 98 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V II § 9 vare fri for G rundskat og
9 Jvfr. S. 304. — 2) Sj. Tegn. — 3) Kopi B .
39