329 / 449
311
I Rskr. 27. Febr. 1796 betegnes den ved Indtegningen modtagne
Legitimation endnu kun som „det sædvanlige Bevis“, og Fdg. 22. Marts
1805 § 23 belægger den med det mærkelige N a v n : Matriklen, hvorimod
Borgerbrev først er bleven Betegnelse derpaa i Bkgj. 13. Maj 1850 § 26.
Var Immatrikulationen end efter det ovenanførte en nudvendig
Betingelse for Indtrædelsen i det akademiske Sam fund, undtagen for
Enkers og Tjenestefolks sam t senere alle læge Medlemmers Vedkommende,
var den dog i og for sig paa ingen Maade tilstrækkelig til Erhvervelse
og Bevarelse af den akademiske Borgerret.
„Sola m atricula kan in tet
h ertil hjæ lpe; th i der befindes mange her i Byen, som ere imm atriku
lerede og dog under Byens Besværing, f. Ex. je g selv“, erklærede Rigens
Hofmester Korfitz Ulfeld i Følge A. C. 15. Jan. 1644. M atriklen var
derfor kun den Ramme, inden for hvilken sam tlige Medlemmer med den
forannævnte Undtagelse m aatte være optagne for a t kunne agtes som Med
lemmer af Akadem iet; et andet selvstændigt Spørgsmaal var det derimod,
hvem der havde en retlig Adgang til a t optages inden for denne Ramme.
I saa Henseende var der sat en fundatsmæssig Grænse, som Universitetet
ikke kunde overskride, uden a t Borgerskabet, der skinsygt vaagede over,
a t ingen ub erettig et friedes fra Byens L ast og Tynge, klagede til sin
Patron, Hr. Rigens Hofmester, og denne lod da Universitetet vide, at det
strakte sin Myndighed for langt ud og tog flere i sin Protektion end
tillades k u nd e1).
H ertil kom end videre, at selv om vedkommende fra
først af var retlig optagen, kunde dog senere Kjendsgjerninger, som f. Ex.
Løsning af Borgerskab eller dsl., have bevirket, a t den stedfundne Ind teg
nings V irkning bortfaldt. Vi maa derfor nærmere undersøge, hvilke P e r
soner der retlig kunde optages som akademiske Borgere, og under hvilke
Betingelser den erhvervede Borgerret a tte r kunde tabes. For saa vidt
man muligvis m aatte finde, a t det ikke er lykkedes os i det følgende
paa alle Punk ter at drage skarpe og utvivlsomme Grænser, kunne vi
til vor Undskyldning kun sige, at der ved andre Universiteter synes a t
have hersket et endnu langt større Vilderede, i Særdeleshed foranlediget
ved det akademiske Samfunds vilkaarlige Udstrækning af sin P ro tek tio n 2).
Udtømmende Forskrifter om det anførte Æmne indeholdes ikke i
Lovgivningen, men vi ere væsentlig .anviste paa at holde os til Udtryk
kene i K ristian III.s F u n d a ts 3).
Schola cum doctoribus et m agistris,
sim iliter et omnes studentes, quamdiu literis operam dederint, gaudeant
privilegiis etc.
Sint immunes ab omnibus oneribus rei publicæ cum suis
m inistiis.
Rector universitatis cum quatuor decanis sit judex omnium
quorumcunque, hic literis studentium , quamdiu in studiis fuerint, etiam
emeritorum scholæ professorum“.
Disse Udtryk maa derhos sammen
holdes med Bestemmelserne i K ristian I. s Brev, hvortil Fundatsen hen
viser. Navnlig maa erindres den Passus i Brevet om, at F ritagelsen for
al borgerlig J urisdiktion skulde tilkomme doctores og magistri, quam diu
Hauniæ d a. dedit et nomine subscripto firmavit. N. N. li. t. Rector Universitatis.
) A. G. aní. St.
2) Meiners III. S. 324—49. — :i) Cragii Additam. III. S. 123.