332 / 449
3i4
studiosus, cler var Skolelærer i Skuilelev, og bødede for Lejermaal i
Konsistorium. Professorerne vare enige om, a t de ej kunde nægte at
modtage Boden, efterdi Personen endnu var Student og ej havde be
kommet nogen Afsked fra Universitetet. Den 28. Jan. 1 6 42 1) udstedtes
ligeledes en Konsistorialstævning over en Skolemester i N ykjøbing; den
19. Ju li s. A. bemyndigedes en Skolelærer i Holbek til a t møde paa
Rektors Vegne ved en V idneførsel1) o. s. v. Af en Bemærkning i A. C.
5. Jun i 1616 synes ogsaa at fremgaa, at M agistre, der vare in officio
scholastico, betragtedes som sorterende under Konsistorium . Mag. Jakob
Andreasen, forhenværende Rektor ved Skolen i K jøge, var nem lig bleven
stævnet af en Borger i K jøge for Gjæld; men Konsistorium slu tted e , at
da han hverken var persona in academia actualis neque in officio scholastico,
skulde h a n , isæ r i G jæ ldssager, stævnes coram m agistratu politico. I
ligefrem Modstrid med denne Dom staar im idlertid den K jendsgjerning,
at Konsistorium i 1595 ikke vilde udstede nogen Stævning om den
aktuelle Rektor i Herlufsholm, end ikke efter at A rild Hvitfeld havde
givet sit Minde d e rtil2) , medens det i 1596 afsagde Dom over en
afskediget Skibspræ st3) og den 2. Avg. 1 6484) gav forhenværende
Prof. J. Vandal ved Gymnasiet i Lund A ttest fo r, at han var mem-
brum academiæ.
A f Akterne frem gaar, a t Professorerne bevilgede
hans Andragende, fordi han var inskriberet og havde promoveret sam t
var uden Bestilling. Herefter maa man nærmest an tag e, a t afgaaede
Præ ster og Skolelærere igjen behandledes som studiosi, og til S tø tte
derfor paakaldes K ristian I.s Fund ats, som Professorerne dog aabenbart
ved denne Lejlighed ere naaede langt ud over.
E t andet Tvivlsmaal frembyde i T iden før 1683 „de lærde Mænd,
som ingen Bestillinger have,“ hvilke i D. L. 1—2 - 1 4 udtrykkelig siges
at henhøre under Universitetets Ju risd ik tio n , for saa vidt som de bo
i Kjøbenhavn.
Naar Fundatsen nævnte doctores et m a g istri, tænkte
den derved vist nok paa aktuelle Læ rere, ikke paa graduerede Personer
overhovedet, og naar disse medtoges, var det ligeledes en Gaaen ud over
Fundatsen. Det synes man ogsaa til en vis Grad at have haft Følelsen
af. Derfor erhvervede undertiden doctores medie, særlige kgl. Bevillinger
paa at maatte nyde de akademiske Privilegier. En slig Bevilling af
17. Novbr. 1616 for Frederik Sørensen omtales netop i H. D. D. 20. Ju li
16305). I Følge Konsist. Dom 14. Marts 16296) indeholdt Bevillingen
følgende: „Vi tillægge ham de graduerede Personers Privilegier og
Imm uniteter og i Særdeleshed dem , som doctores og professores udi
Kjøbenhavns Universitet nyde, saa at han skal være kvit og fri for al bor
gerlig Skat, Tynge og Besvæ ring.“ Ligeledes erhvervede Dr. Simon Pauli
endnu under 11. Juni 1663 en kgl. Bevilling p aa, a t Konsistorium som
1)
Kopi B. — 2) Rørdam IY. S. 409—10 ; Kirkeli. Saml. VII. S. 76. — 3) Rør
dam IV. S. 412—16. — 4) Kopi B. — 5) Tillæg. I Dommen benævnes Indehaveren
Fr. Pedersen; men dette er uden Tvivl en Skrivefejl for Sørensen, som han altid
kaldes i acta consist. — B) Kopi B.