![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0335.jpg)
817
Herefter vil forstaas Meningen med den Bemærkning i Universi
tetets V idnesbyrd, at vedkommende skulde have rig tig Afsked og te sti
monium fra U n iv ersitete t1).
2) Overgang ad aliud vitæ genus. En saadan betragtedes i alle
Tilfæ lde som en stiltiende Opgivelse af Borgerskabet, selv om ingen ud
trykkelig Opsigelse deraf var gaaet i Forvejen. Derfor udgik Studenterne
i A lm indelighed af det akademiske S am fund, naar de bleve m ilitæ re1),
og teologiske studerende i Særdeleshed, naar de bleve ordinerede2).
Ligeledes m aatte uden Tvivl a lt for 1683 en Beskikkelse til Degn have
samme V irkning, og naar Sædedegne dog indespærredes i Universitetets
særdeles K jæ ld er3) (ikke i Studenterkjæ lderen), da var dette v ist nok nær
mest at anse som en Assistance, der ydedes m inisterium , lig den, som f. Ex.
Bispen i Viborg ydede K onsistorium 4). End videre medførte Låsning af
Borgerskab og Drift af borgerlig Næring Fortabelse af akademiske R et
tigheder. Vel er det k la rt, at Universitetet gjærne vilde hævde sine
Borgere en vis Næ ringsfrihed, hvilket navnlig fremgaar af en Erklæ ring,
som Rector og Professores afgave i 15995) ; men denne uhjem lede P ræ ten
sion have de uden Tvivl senere lad et .falde. Med Henvisning til det tid
ligere om denne Opharsgrund bemæ rkede6) skal her tilføjes, at Konsisto
rium den 3. Ju li 1686 vægrede sig ved at optræde for Jakob Otteson,
som vel var imm atrikuleret og havde faaet p rivat Præeeptor, men siden
havde slaaet sig paa verdslig H aandtering, fra hvilken ogsaa den paa-
gjældende Sag rejste sig; heller ikke vilde de have a t gjare med Skiftet
efter en studiosus, der havde b rug t borgerlig Næ ring og lavet P ary kk er7).
Boet efter en anden, der selv havde an sk et, a t det skulde behandles af
Konsistorium , udleveredes paa Forlangende godvillig til M ag istraten , da
han havde last Borgerskab som K jabm and8).
3) Udelukkelse.
Herpaa findes to Benævnelser i K ild ern e, dels
relegatio, dels exclusio. Relegatio skete som oftest paa T id , i hvilket
F ald den kun medførte en Suspension af de akademiske Privilegiers
N ydelse, og jævnlig dispenserede endog Konsistorium, i a lt Fald med
Kanslerens Sam tykke,
fra en Del a f den idam te T id sfrist9);
men
Relegationen kunde dog ogsaa være perpetua og var da i Realiteten
det samm e10), skjant i Navnet forskjellig fra en exclusio, som kun,
navnlig med Tilfejningen cura infam ia, var et noget stæ rkere Ud
tr y k 11).
En saadan
exclusio cum infamia overgik f. Ex. Kristoffer
A ' C: 2 1 MTf t8 J 696: K r Ltitzow, som var citeret til Konsist., fremkom op-
tg c sig at være Kaclet under Oberst L. Harlefs Kompagni og derfor renuncierede
forum, hvorpaa Konsist, sluttede, at han herefter skulde konsidereres tanquam non
med
vLieT ° r eYr t
t[\
S
verdslige Øvrighed, som lod ham afhente
lim !,
r '
. +
C r
^
630:. Jø rs'en Nielsen, som i Krigens Tid er
f, !! ordineret i Ribe Stift, kan nu ikke bekomme testimonium universitatis
elterdi han er sub alio magistratu. — 3) S. 280 N 9 O Ovfr s qiq
T Rørdam IV. S. 467. -
«) Ovfr. S. 286. - 7) A. C. 24. Apr 1697 -
S k7
I L S 1"- **in
(5 0pi, & / oL f “ )- - ’ )OTfr. S 148. Rørdam HL
S. 42.).
) K-C- 14. Novbr. 1635: relegeres, exkluderes og ej kiendes for
membrum. — ) Den 4. Septbr. 1641 bestemmes saaledes, at en Student skal citeres