Previous Page  335 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 335 / 449 Next Page
Page Background

817

Herefter vil forstaas Meningen med den Bemærkning i Universi­

tetets V idnesbyrd, at vedkommende skulde have rig tig Afsked og te sti­

monium fra U n iv ersitete t1).

2) Overgang ad aliud vitæ genus. En saadan betragtedes i alle

Tilfæ lde som en stiltiende Opgivelse af Borgerskabet, selv om ingen ud­

trykkelig Opsigelse deraf var gaaet i Forvejen. Derfor udgik Studenterne

i A lm indelighed af det akademiske S am fund, naar de bleve m ilitæ re1),

og teologiske studerende i Særdeleshed, naar de bleve ordinerede2).

Ligeledes m aatte uden Tvivl a lt for 1683 en Beskikkelse til Degn have

samme V irkning, og naar Sædedegne dog indespærredes i Universitetets

særdeles K jæ ld er3) (ikke i Studenterkjæ lderen), da var dette v ist nok nær­

mest at anse som en Assistance, der ydedes m inisterium , lig den, som f. Ex.

Bispen i Viborg ydede K onsistorium 4). End videre medførte Låsning af

Borgerskab og Drift af borgerlig Næring Fortabelse af akademiske R et­

tigheder. Vel er det k la rt, at Universitetet gjærne vilde hævde sine

Borgere en vis Næ ringsfrihed, hvilket navnlig fremgaar af en Erklæ ring,

som Rector og Professores afgave i 15995) ; men denne uhjem lede P ræ ten ­

sion have de uden Tvivl senere lad et .falde. Med Henvisning til det tid ­

ligere om denne Opharsgrund bemæ rkede6) skal her tilføjes, at Konsisto­

rium den 3. Ju li 1686 vægrede sig ved at optræde for Jakob Otteson,

som vel var imm atrikuleret og havde faaet p rivat Præeeptor, men siden

havde slaaet sig paa verdslig H aandtering, fra hvilken ogsaa den paa-

gjældende Sag rejste sig; heller ikke vilde de have a t gjare med Skiftet

efter en studiosus, der havde b rug t borgerlig Næ ring og lavet P ary kk er7).

Boet efter en anden, der selv havde an sk et, a t det skulde behandles af

Konsistorium , udleveredes paa Forlangende godvillig til M ag istraten , da

han havde last Borgerskab som K jabm and8).

3) Udelukkelse.

Herpaa findes to Benævnelser i K ild ern e, dels

relegatio, dels exclusio. Relegatio skete som oftest paa T id , i hvilket

F ald den kun medførte en Suspension af de akademiske Privilegiers

N ydelse, og jævnlig dispenserede endog Konsistorium, i a lt Fald med

Kanslerens Sam tykke,

fra en Del a f den idam te T id sfrist9);

men

Relegationen kunde dog ogsaa være perpetua og var da i Realiteten

det samm e10), skjant i Navnet forskjellig fra en exclusio, som kun,

navnlig med Tilfejningen cura infam ia, var et noget stæ rkere Ud­

tr y k 11).

En saadan

exclusio cum infamia overgik f. Ex. Kristoffer

A ' C: 2 1 MTf t8 J 696: K r Ltitzow, som var citeret til Konsist., fremkom op-

tg c sig at være Kaclet under Oberst L. Harlefs Kompagni og derfor renuncierede

forum, hvorpaa Konsist, sluttede, at han herefter skulde konsidereres tanquam non

med

vLieT ° r eYr t

t[\

S

verdslige Øvrighed, som lod ham afhente

lim !,

r '

. +

C r

^

630:. Jø rs'en Nielsen, som i Krigens Tid er

f, !! ordineret i Ribe Stift, kan nu ikke bekomme testimonium universitatis

elterdi han er sub alio magistratu. — 3) S. 280 N 9 O Ovfr s qiq

T Rørdam IV. S. 467. -

«) Ovfr. S. 286. - 7) A. C. 24. Apr 1697 -

S k7

I L S 1"- **in

(5 0pi, & / oL f “ )- - ’ )OTfr. S 148. Rørdam HL

S. 42.).

) K-C- 14. Novbr. 1635: relegeres, exkluderes og ej kiendes for

membrum. — ) Den 4. Septbr. 1641 bestemmes saaledes, at en Student skal citeres