333 / 449
315
h id til skulde være hans Værneting 1). Naar graduerede, som Dr. Espern
Nielsen og Dr. F r. Sørensen, mødte paa Konsistorium i Anledning af en
Skatteudskrivning, bleve de ogsaa først tilsp u rg te , om de vilde kjende
sig til Universitetets forum2) , og det samme g jald t ved Sags Anlæg;
deklinerede de forum , hvilket f. Ex. en Gang var Tilfæ ldet med Dr.
Sperling, gav Konsistorium en Afvisningsdom3).
Men paa den anden
Side var d ette T ilfæ lde en enestaaende U nd tag else; th i ellers holdt
de graduerede sig altid til Konsistoriums Ret, og Konsistorium fra sin
Side erklærede sig forpligtet til at yde dem sin Protektion, naar den
s ø g te s 4).
P a a denne Maade knyttedes et re tlig t Baand mellem Univer
sitetet og de graduerede, der ogsaaf fandt sit Udtryk i Kgbrevene, som
paalagde det at forhandle om Skatter med .doctores og m a g istri5).
F ra først af var denne Forbindelse næppe indskrænket til de g ra
duerede i Kjøbenhavn. T væ rt imod regnede vist nok i Almindelighed
doctores medicinæ over hele L andet sig som staaende under Konsisto
riums Ju risdiktion.
Derfor finde vi f. Ex., at en Dr. Hans Hoster,
forordnet medicus i Landskrona, den 18. Novbr. 1657 som suppositum
acad. ansøger Kongen om F rihed for Indkvartering6).
Im id lertid synes
dog Konsistorium a lt før 1683 at have været paa Veje til E rkjendelsen
af, at det ikke kunde udstrække sin Myndighed saa langt. Den 25. Oktbr.
1628 lod nemlig Magn. Rektor læse et Brev fra Magister Andreas
R asch, hvori han beklagede sig over, a t han forfulgtes af civili magi-
stratu og holdtes til civilia onera mod de privilegia, han formente
sig at være i Besiddelse af propter ordinem et statum suum, og begjæ-
rede derfor, at U niversitetet vilde intercedere hos K ansleren, at han
m aatte nyde de privilegia, som tilkom academici. Professorerne overlode
det im idlertid til ham selv at supplicere; th i „de turde ikke tage alle
literatos i deres Forsvar, som vare adspredte i hele R ig et; med dem,
som vare aetu studiosi o g h e r i B y e n havde det en anden Besked.
Baade Simon P au li’s og Hans Hoster’s Exempel viser dernæst, at gra
duerede før 1683, henregnede sig til Universitetet selv om de havde B estil
linger. En Eftervirkning deraf foreligger i Fdg. 10. Febr. 1736 I I—2 —5.
Tilbage staa endnu de lærde Mænd, der ikke vare graduerede, men
dog indskrevne i Universitetets Matrikel. Disses Forhold til U niversitetet
var for 1683 endnu løsere end hines; th i medens vi aldrig have fundet
Byen protestere imod, at en gradueret sluttede sig til Universitetet, g jald t
derimod det modsatte om de ugraduerede, og lige over for en saadan Re
klamation, der støttedes af Rigens Hofmester, turde Universitetet ikke holde
paa sin Borger, men udstødte ham. Denne Skæbne overgik studiosus medie.
Henricus lek in g , hvis H istorie im idlertid passende vil kunne fortælles
O Sj. Reg. — 2) A. C. 7. Apr. 1627. — 3) Dom 21. Septbr. 1636 (Kopi B.
S. 175). — 4) A. C. 25. Oktbr. 1628: Efterdi Dr. Frederik Severini er membrum
academiæ og sub ejus protectione, bør han at tages i Forsvar, og skal Universitetets
Foged befales at drive hans Sag og tjene ham derudi. — 5) Ovfr. S. 306 N. 7. —
6) Paa Supplikken er skrevet: Hs. Maj. vil have Borgmester i Landskronas Erklæ
ring, hvorfor han besværger Supplikanten mere end hans Kondition.