338 / 449
32 0
paa det rene m ed , at hun ikke derfor var membrum universitatis mere
end andre Enker, hvis Mænd ogsaa havde tje n t Kancelliet. Men til
Trods herfor
ansaa Universitetet sig dog for befejet til, naar det
begjæ redes, a t optage Enker efter udenbys gejstlige under sit Værge-
maal. Exempelvis skal blot fremhæves, at Morten Bisps Enke i Aarhus
den 12. Maj
1660 optoges under Universitetets P rotek tion ,
og den
10. Decbr. 1651 skete det samme med Beata Zoega, Enke efter sal.
Hans Hanssøn, Sognepræst og Kannik til Viborg Domkirke. Ligeledes hen
vises til det oven for S. 390 citerede Bevis paa, at en Skolemesters Enke
var under Akademiets Protektion. Hvor vidt hver enkelt b land t disse
Enker h ar været bosiddende i eller uden for Kjøbenhavn, kunne vi ikke
bestem t afgjøre; th i den 2. Ju li 1651 afsloge Professorerne vel Abigails,
Vandals Enkes, Begjæ ring om Skifte under Universitetets Jurisdiktion,
fordi hun var i en anden Provins og ej saa nær, at de med slig t Skifte
kunde have Indseende, og en slig Begjæ ring saa vel som Bevilling var
usædvanlig og ny udseende; men fra denne Vægring ved at holde Skifte
kan ikke med Sikkerhed-sluttes til Jurisdiktionen over selve P e rson en 1).
Mere bevisende turde det derimod være, a t Professorerne den 11. Jan.
1645 paa en Forespørgsel fra Enken efter Claus Waldkirch, forhen Skole
mester i Kjøge, om hendes Ju risd iktion faldt under Universitetet, svarede,
at det ikke var Tilfæ ldet, efterdi hun boede uden for Byen.
Med Hensyn til sam tlige under Universitetet sorterende Enker
gjaldt i Følge H. D. D. 20. Ju li 1630 den ejendommelige Undtagelse
fra den tidligere opstillede Kegel, at de ikke udgik af Universitetets
Ju risd iktion, selv om de dreve borgerlig Næring.
Denne Sætning
er vel kun udtrykkelig ud talt med Hensyn til Ju risters og Medicineres
E nk er, men gjaldt utvivlsom t ogsaa om andre. Im idlertid havde dog
Konsistorium i 1644 stor Betænkelighed ved at antage en Sag mod Ar
vingerne efter Maren sal. Nelaus’s i Betragtning af, a t hun forsin store
Handels Skyld m aatte antages at være udgaaet af Universitetets Ju ris
d ik tio n ; men da Byfogden afviste Sagen, paadøm tes den desuagtet af
Konsistorium i Betragtning af, at alle Arvingerne sorterede under d e t-).
Medens Universitetet paa den anførte Maade overtog Værgemaalet for
Enkerne, vilde det derimod ikke have noget at skaffe med Børnene, end ikke
af kjøbenhavnske gejstlige. Vi kunne vel ikke forstaa, hvorledes Konsisto
rium kunde vægre sig ved at overtage Værgemaalet for dem, da Fundatsen
udtrykkelig erk læ rede, a t Rektor og Dekaner skulde være Enkernes og
Børnenes Væ rger; men som det oven for S. 210 meddelte C itat visei”
har K ansler Sehested i sin T id decideret Spørgsmaalet anderledes, og
hans Decision blev Normen, som Retsbrugen fulgte.
Hele dette Værgemaalsvæsen bortfaldt ved D. L. 1—2 —14.
') Jfr. A. C. 15. Jan. 1653: Blev spurgt, om Universitetets Middel skal være
overværende ved II. Otte’s Skifte. Blev sluttet, at naar Skiftet vare koldt af andre
tilbørlige Middel, skal Enken saa som andre Præsteenker være under Univer
sitetets Protektion. — 2) Dom 18. Maj 1644 (Kopi B.).