334 / 449
316
neden for ved Omtalen af Akademikernes borgerlige Friheder. Her skal
kun fremhæves, at Ickings Exempel v iser, a t ugraduerede faktisk holdt
sig til U n iv ersitetet1), og deres retlige Forbindelse derm ed, som senere
udtrykkelig hjem ledes ved D. L. 1 - 2 - 1 4 , antydes ogsaa i K gbrevene2),
der paalagde Rektor og Professorerne at forhandle om Skat med doc
tores, m agistri og andre læ rd e, af hvilke derfor ogsaa f. Ex. Mester
Tankred Lejel regelmæssig skattede med Professorerne.
Som K jendsgjerninger, ved hvilke de lærde Medlemmers Forbindelse
med d et akademiske Samfund opløstes, kunne mæ rkes:
1)
Opsigelse af Borgerskab. Den 28. Maj 1635 indkom saaledes i Kon
sistorium en Person ved Navn Casparus Christierni, som ønskede a t gifte
sig, efterdi han ikke havde Nemme_ eller M iddel til a t faa Gavn af sin
Bog, og derfor begjæ rede, a t professores bona venia vilde dim ittere ham
af deres Orden, hvilket ogsaa blev ham bevilget, og blev han d im itteret
til, hvad han havde Lyst til, med F rihed til at give sig under hvad
■Øvrighed., han vilde. Den 23. Jan. 1668 ankede Rektor over, at Mag.
Zoegas Søn gik med Kaarde, skjønt hans Navn endnu fandtes i M atrik len ;
men Mag. Foss oplyste, a t han skriftlig havde sagt sig fra Universitetet,’
dog med Begjæring om , at hans Navn ikke m aatte ud slettes af Bogen!
Ligeledes nævnes som en af G rundene, hvorfor Anna Hennings ikke
kunde tages under Universitetets P ro te k tio n 3) , at hendes sidste Mand
selv publice havde priveret sig privilegiis academicis.
En saadan Ud
trædelse stod vel som oftest i Forbindelse med, a t den paagjældende vilde
slaa ind paa en anden Livsbane, og Universitetets Vidnesbyrd lød derfor
ogsaa paa, a t vedkommende var et membrum universitatis og stod under
dets Jurisdiktion, „indtil han bekom rig tig Afsked og testimonium der fra
og begav sig til anden Stand og V ilk aar4) ; “ men det behøvede han dog
ikke altid at gjøre. Tvæ rt imod m aatte enhver til en hvilken som helst
T id frit kunne udtræde, forudsat blot, a t han havde opfyldt sine Forplig
telser mod det akademiske Sam fund; men denne Betingelse m aatte ogsaa
være fyldestgjort.
Undertiden skete det vel, at strafskyldige Studenter
opsagde deres akademiske Borgerskab; men en slig Opsigelse tog Konsi
storium ikke for god. Den 17. Ju n i 1633 blev saaledes læ st S. d em e n
sens Seddel til Rektor, hvori han opsagde professoribus eivitatem et ob-
sequ ium ; men Professorerne svarede, at naar han først havde b etalt sine
Bodei til Universitetets Kasse, skulde hans Navn nok blive deleret ex
m atricu la, og han ikke længere holdt pro cive. Den 4. Sept. 1641
hændtes det endog, a t en S tu d e n t5), som var stævnet til Konsistorium , i
Stedet for selv a t møde sendte en Dreng med en Seddel, ved hvilken
han renuncierede professoribus ju s civitatis; men da bleve de forsamlede
Fædre alvorlig vrede og bestemte, a t han skulde citeres publice til Møde
næste Onsdag at svaie til, hvad han havde bedrevet, inden han renunce-
rede, sub poena exclusionis ab academia cum infamia.
O d o r! nr ° f f Sti T n T c19Qn ? Ä r- 16í ° over medicus Jørgen Yillumsen i
Odense (Kopi K.). — ) Ovfr. S. 306 N. 7. — J) Ovfr. S. 309. — 4) Rørdam IV. S. 473.
— ) lians Jørgensen fra Norge.