![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0337.jpg)
Foruden Betjentene er der dernæst endnu en Klasse læge Med
lemmer, som navnlig før 1660 spille en Hovedrolle, nem lig E n k e r n e .
1 Forbigaaende mæ rkes, at vi in tet Steds have fundet ta lt om det
Forhold, hvori de akademiske Borgeres H u stru er stode til det akadem iske
Samfund, og D. L. 1—2 —14 nævner heller ikke Hustruerne, saaledes som
D. L. 1—2—6, hvorimod den udtrykkelig nævner Enkerne.
A t Professorernes egne Enker alt inden Lovens Tid nød akademisk
Frihed, fremgik udtrykkelig af F u n d atsen 1), og H. D. D. 20. J u li 16302)
erkjender ogsaa, a t der ikke er nogen Tvivl derom. Naar der dernæst
i samme tales om Ju risters og medicorum Enker, kan derved ikke være
sig tet til Enken efter juridiske og medicinske Professorer, men der maa
fornuftigvis være tæ nk t paa Enker efter doet. ju ris et medie, uden
for Universitetet.
Deslige Enker saa vel som Enker efter Universi
tetets B etjente finde vi ogsaa jævnlig optagne blandt dets suppo slta3).
Men foruden disse E n k e r, hvis Mænd havde været akademiske Borgere,
fandtes der før 1683 endnu en hel Mængde, som selv stode under Aka
demiets P ro tek tio n , skjønt Manden ikke havde henhørt derunder. Fu n
datsen af 1539 4) erklærede nem lig, at Rektor og Dekaner skulde være
sam tlige kjøbenhavnske Præsteenkers Værger (patroni), og om disse „gejst
lige“ Enkers Forhold var der derfor i Følge H. D. D. 1630 heller ingen
T v iv l5). Men ikke nok hermed hjemlede Fundatsen yderligere, a t alle
Præ sters, K irkebetjentes og Skolelæreres Enker, saa længe de bleve i deres
Enkestand hensiddende, skulde være fri for al borgerlig og kongelig
Tynge, og denne Bestemmelse bekræftedes ved Fdg. 17. Maj 1636, jfr.
St. R. 1— 1—24, med udtrykkelig Henvisning til Universitetets Fundats og
T ilføjning af den nærmere Forskrift, som a lt opstilles i H. D. D. 20. Ju li
1630 angaaende Ju risters og Medicineres Enker, nemlig a t de aldeles ikke
skulde svare noget til Byen, naar de blot dreve en ringe Handel, og selv om
de handlede i det stø rre, skulde de dog kun svare af Handelen alene.
Hermed var nu ingenlunde sagt, a t de skulde staa under Univer
sitetets Værgemaal, hvilket ogsaa Konsistorium ved Lejlighed selv
gjorde gjældende.
Da der saaledes den 4. Ju n i 1657 blev læst et
Kgbrev, hvorved der tillagdes F. Bornemanns Efterleverske de privilegia,
som gejstlige og professorum Enker nød, vare Professorerne fuldkommen
O Cragii: Additam. III.
p.
96. - 2) Bilag. - 3) A. C. 21. Maj 1628; Mag. Joli.
Resen begjærer paa sm Søster Anna sal. Dr. Eriks Vegne, at bun maatte akcepteres
sub protectione academiæ.
Da' efterdi hendes sal. Mand var ikke alene et mem-
brum acad., men ogsaa en gradueret Person, er billigt, at saadant efter Fundationen
bevilges hende. 7. Jan. 1629: Dr. Th. Fincke begjærer paa sin Datter Margr. sal.
Di. Jøigen Fiuiens Vegne, at hun maatte herefter blive sub protectione academiæ
hvdket hende billig bevilges, efterdi hendes Mand var actu membrum academiæ!
12. Juli 1620: Blev samtykt, at Anna Pedersdatter, sal. Doet. Jonæ Charisii Efter
leverske, efter hendes Begjæring maa annammes under patrocinium universitatis.
Doet. Fincke lovede efter Bispens Begjæring at være hendes procurator, men don
ikke hendes tutor. 23. Septbr. 1620: Anne Mester Hans Aalborgs
blev
annammet
under Universitetets Protektion den at nyde, den Stund hun sidder Enke __
4) Cragii Additam III p. 99 - 5)A. C. 4. Oktbr. 1643: Mester Wichmanns (Præst
ved Frue Kirke) Efterleverske begjærer at være under Akademiets Protektion on
have den til Øvrighed, hvilket blev hende ganske gjærne bevilget.