Previous Page  339 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 339 / 449 Next Page
Page Background

3 2 1

§

å7‘

D e t a k a d e m i s k e S a m f u n d s p o l i t i s k e R e t t i g h e d e r .

N aar vi i Korthed skulle betegne Ejendommeligheden ved det

akadem iske Samfunds R etsstilling i politisk Henseende, kunne vi sige, a t

den bestod i det politiske Selvstyre, som var anerkjendt for det. D ette

Selvstyre ytrede sig i forskj ellige Retninger. Som aktivt Medlem af S tats­

samfundet tog Universitetet fer 1660 Del i Styrelsen af Statens Anlig­

gender d erv ed , at dets Repræsentanter mødte og stem te med i R igs­

dagene og Stænderforsamlingerne, hvor almindelige politiske Anliggender,

navnlig Kongevalg og Kongehyldinger sam t Skattebevillinger, forhand­

ledes. Dernæ st havde det akadem iske Samfund in d til 1771 sin egen

særlige ø v rig h ed , hvem Jurisdiktionen i Samfundets Anliggender var til­

lagt.

Yed Udtrykket Jurisdiktion maa her ikke blot tænkes paa en

dømmende Myndighed i stræng Fo rstand , men O rdet maa tvæ rt imod

tages i den videre Bemærkelse, i hvilken det saa ofte forekommer,

navnlig i folkeretlige Fo rho ld , saaledes at ogsaa en adm inistrativ Myn­

dighed er indbefattet derunder. En Adskillelse mellem denne Ju risd ik ­

tions adm inistrative og judicielle Bestanddele lader sig ikke gjennemføre,

da f. Ex. Skifteforvaltningen og Overformynderibestyrelsen ere saa n aturlig

og nøje forbundne, at en systematisk Sondring mellem dem kun vilde

virke forstyrrende. I det følgende nøjes vi derfor med sæ rskilt at handle

om det akademiske Samfunds politiske Repræsentation og det akademiske

Samfunds politiske Jurisdiktion.

§

48

.

D e t a k a d e m i s k e S a m f u n d s p o l i t i s k e R e p r æ s e n t a t i o n .

De politiske Forsam linger, om hvilke i det følgende vil blive ta lt,

ere dels R igsdage, dels provinsielle Stænderforsamlinger. I Henseende

til de kommunale Stændermøder, som hovedsagelig kun forekomme i

K rigstiden 1657—60, nøjes vi med at henvise til det oven for i § 44

bemæ rkede*).

Den første Gang, Universitetet gav Møde paa en R igsdag, var i

A aret 1584, da den senere Kong Kristian IV ., som a lt i 1580 var v algt

til' Tronfølger af Rigsraadet, blev hyldet af Stænderne. Ved aabne Breve

10. Jan. 1584 indkaldtes de sjællandske Stænder til a t give Møde i

Ringsted den 8. Ju li s. A. Bisperne, P ræ later og Kanniker i Kapitlerne

fik særlige Breve, som paalagde dem a t møde personlig. P ræ steskabet

indkaldtes ved særlige Breve til a t give Møde ved en P rov st og to

Præ ster for hvert Herred. Universitetet fik in tet sæ rligt B rev; men en

sam tidig Afskrift af Brevet til P rovster og P ræ ster findes i Konsi­

storiums Arkiv.

B ispen, hvem d ette Brev var tilsendt til Besør­

gelse, har rimeligvis meddelt Universitetet den. Men efter Ordlyden

’) Jfr. i øvrigt Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Beskatning og Trængsler

i Krigsaarene 1657—60 i Nyt hist. Tidskr. 6te Bd.

41