344 / 449
326
Form elt indbefattedes U niversitetet under den gejstlige, ^ ts a a en
af de uprivilegerede Stænder. Derfor finde vi undertiden ogsaa en Uni
versitets-Fuldmæ gtig optræde som Ordfører for disse over for Rigens
Eaad. Da saaledes Kansleren i 1648 havde aabnet Valgmødet med en
Tale, lydende paa, at Gejstligheden og Borgerskabet skulde samtykke den
Konge, Rigens Raad vilde udvælge, rejste Rektor Lavrits Mortensen Sca-
venius sig og svarede paa de andre Stænders Vegne, at de efter Kongens
Missive vare berettigede til at have deres vota udi Valget og ikke for
bundne til alene a t samtykke den, som Raadet vilde udvæ lg e1). Men
p aa den anden Side udgjorde den gejstlige Stand, som bemærket, ingen
formel E nhed; enhver af dens Bestanddele stod tvæ rt imod i høj Grad
selvstændig, og med denne formelle Selvstændighed var atter givet en
Mulighed for hver enkelt til a t indtage en Særstilling, naar dens politiske
Interesse krævede det, og dette kunde let liændes for Universitetets Ved
kommende, navnlig paa Grund af dets fortrinlige Skattefrihed.
Hen
synet til dette Privilegium indeholdt en stæ rk Fristelse til i paakom
mende Tilfælde a t stø tte den privilegerede Stand, og naar dertil kommer
Hensynet til dets adelige Patroner, bliver det forklarligt, at Universitetet
undertiden gjorde Front med Adelen mod de andre Stænder. Da der
saaledes ved K ristian V.s Valg var rejst Spørgsmaal, om han skulde vælges
som Konge baade til Danmark og Norge eller kun til Danmark, havde
Adelen og Universitetet gjort det første, Gejstligheden og Borgerskabet
det sid ste 2). I Særdeleshed frem traadte denne P artigruppering paa den
sidste R igsdag i A aret 1660. Her var Universitetets S tilling fra først af
givet ved Forhandlingerne om Konsumptionsskatten. Saa snart den kongelige
Proposition derom var frem lagt i Stændermødet den 11. September af
Gunde Rosenkrantz, Otto K rag og Peder Reetz, bestræbte Universitetets
deputerede sig ivrig for a t blive fri for samme.
I dette -Øjemed hen
vendte de sig øjeblikkelig til de ovennævnte R igsraader med Paaberaabelse
af Universitetets fundatsmæssige Skattefrihed og den hos alle Universi
teter udi al K ristenheden stedfindende Brug. Forfatteren af den Lercheske
Dagbog beretter, at Dr. Vandal i selve Mødet fremkom med Antydninger
herom, hvorudi Otto K rag og Adelen, som til Stede vare, sam tlige med
alle de andre Stænder faldt dem b i3) og A. C. 12. Septbr., som stemme
herm ed, berette yderligere, at Dr. Vandal i Stændermødet den føl
gende Dag i en indtrængende Tale lagde de deputerede Universitetets
Sag paa Sinde, „hvorimod heller ingen af deputatis da noget Gjenmæle
g jorde'1. A t Adelen positivt stø tted e Universitetets Fordring, var n aturlig t,
i B etragtning af, a t den fornuftigvis ikke kunde være mindre begunstiget
end de højlærde, og bleve disse fri, m aatte Adelen følgelig ogsaa blive
det. Denne Tanke skinner k la rt nok igjennem , naar det berettes, at
Adelens deputerede den 14 Septbr. overleverede Konsumptions Species
med Taxten saa disponeret, a t Adelen vilde være fri, fordi den havde
’ ) Holberg: Danmarks Historie III. S. 17. — 2) Danske Mag. III. 4. S. 32. —
3) Danske Saml. II. 2. S. 101.