347 / 449
329
§
49
.
U n i v e r s i t e t e t s p o l i t i s k e J u r i s d i k t i o n .
Retsgrundlaget for denne indeholdtes i Fundatsen af 1539, der
bekræfter Kristian I.s Brev 4. Oktbr. 1478, og hvis herhenborende Bestem
melser atter bekræftedes vod Fundats 1732 § 20.
Fundatsen af 1539
bestemte nemlig, at Rektor med de fire Dekaner, i Stedet for hvilke
seneie ti aadte Konsistorium, skulde være Dommere over alle, som dyrkede
Videnskaben ved Universitetet, deriblandt ogsaa over de afgaaede Profes-
soiei, saaledes at ingen maatte stævne dem for nogen anden Dommer
og hellei ikke appellere fra Rektor og Dekaner til nogen anden end
Kongen. Kun naai nogen af Studenterne om Katten blev greben i en
Forseelse, maatte han tages i Forvaring af Byvægteren Natten over, men
skulde om Morgenen overleveres Rektor til Bevogtning og Afstraffelse,
med mindre Forbrydelsen bestod i Manddrab; thi i saa Fald skulde ikke
Rektor, men den borgerlige øvrighed afsige Dommen1).
Denne Fundatsens Forskrift hjemlede saaledes positivt Universi
tetet ^ en vis Domsmyndighed; men i Forbindelse dermed bestemmer
Kiistian I.s Biev; Inhibemus insuper omnibus et singulis advocatis et
subditis nostris de hujus modi doctoribus et magistris et eorum bonis et
suppositis quovis modo se intromittere seu ingerere, sed eos liberos et
exemptos esse volumus ab omnibus judicibus terrarum, nisi a judicibus et
conservatoribus universitatis. Ved denne Bestemmelse var der betaget
samtlige Statsembedsmænd med Undtagelse af dem, hvem Tilsynet med
Universitetet særlig var overdraget, enhver Myndighed til at blande sig i
dets Anliggender, og skulde der ikke opstaa en Lakune i den bestaaende
administrative Ordning, maatte nødvendigvis Universitetets egne Organer
ikke blot kunne udøve Domsmyndigheden i stræng Forstand, men yder
mere selvstændige og uafhængige af de borgerlige Myndigheders Indgriben
administrere samtlige det akademiske Samfunds Anliggender.
. Som
af det anførte maa først og fremmest mærkes den Hoved
sætning, at Universitetet som saadant ikke var underkastet den borger
lige øvrighed, der hovedsagelig repræsenteredes af Magistraten.
Dennes Myndighed strakte sig kun over Byens Borgere, men
standsede, naar den traf paa en Universitetsborger; thi over ham herskede
senatus consistorialis, der stod selvstændigt og uafhængigt ved Siden af
senatus urbicus, ja endog sede aliisque conditionibus fra gammel Tid var
værdiget over d e t2). I Kraft af denne selvstændige Stilling passerede
enhver kgl. Befaling, der skulde rettes til Universitetet eller en
enkelt akademisk Borger, selv i et rent statligt Anliggende, ikke
gjennem Magistraten, men tilstilledes umiddelbart Rektor til Efter-
letning og eventuel videre Befordring3). Ja, naar en Universitetsborger
q Cragii Additam III p 12 3 -2 4 . - *) Nyt liist. Tidsskr. YI. S. 513. -
) Kgbrev 5. Novbr. 16oo til de højlærde at forkynde en Fdg. om Fiskalens Be
skikkelse og en anden om Bryllupper; Kgbreve 29. Septbr. og 17. Decbr. 1656 om
at forkynde F dg. om 11. Decbr. og 11. Juni Termins Forandring m. fl.
42