349 / 449
Paalæg om at lade læse og forkynde Kongens aabne Brev anlangende
Isning omkring Staden. En kgl. Befaling 16. Jan. 1700*) paalagde
Universitetet at lade forfatte et Mandtal over Universitetets snpposita og
andre gejstlige i Anledning af den ved Fdg. 23 Novbr. 1699 paabudte
Kopskat, og der korresponderedes direkte med Rentekammeret i An
ledning af Fdg. 9. Juli 1703, som paabød Ydelsen
af Va afden aar-
lige Indkomst2). Meni Tidens Løb skete Forandring lieri. Den 18. Febr.
1719 fik Konsistorium
saaledes gjennem Magistraten
Meddelelse om, at
Kopskatten for samme Aar var eftergivet alle gejstlige, civile og mili
tære Betjente, og alt forinden var der den 1. Apr. 1709 læst en Skri
velse, i Følge hvilken Magistraten havde faaet kgl. Befaling til at inddrive
alle Skatter uden Undtagelse. Skatteansættelsen iværksattes senere ogsaa
for Universitetets Vedkommende dels af Skattekommissioner3), dels af
Magistraten. Det var dog en Ordning, som Universitetet i Erindring om
sin historiske og, strængt taget, legale Uafhængighed kun grumme nødig
underkastede sig. Under Forhandlingerne angaaende Skatten i Følge Fdg.
14. Maj 1768 var dets højeste -Ønske derfor ogsaa at maatte betale
Skatten direkte i Zahlkammeret for paa den Maade at fris for Magi
stratens Indblanding. Skatteangivelserne sendtes som Følge heraf direkte
til Rentekammeret; men lige meget nyttede det, thi Rentekammeret meddelte
Konsistorium ved Skr. 8. Oktbr. 17684) , at de fra det vare bievne til
stillede Magistraten. Sjette Penge og Bøder var Konsistorium derimod
efter Bevill. 18. Novbr. 1690 fremdeles berettiget ikke blot til at op
kræve, men endog til at beholde.
2)
Universitetet øvede dernæst indtil 1660 sin egen Politimyndighed.
Skulde der anstilles Undersøgelse i dets undergivnes Huse, kunde det
derfor ikke ske uden ved Universitetets egne Betjente eller i alt Fald
med dets Samtykke. Den 15. Juni 1642 var saaledes Byfogden hos
Rektor med Anmodning om, at han vilde tillade en Inkvisition af Tjeneste
kvinder og Malkepiger5) for Universitetets Vedkommende, ligesom Bispen
og Statholderen havde tilladt den i de under deres Jurisdiktion sorterende
Huse. Eftersom saadant konvenerede bono publico, bevilgede Profes
sorerne , at det maatte ske for denne Gang saa vel i deres egne som i
suppositorum Huse. Under Krigen 1657—60 paalagdes det ogsaa den
akademiske Øvrighed selv at anstille Inkvisition efter Furage og Krudt i
deres undergivnes Huse6). End videre skete Anmeldelser om fremmede, der
sorterede under Akademiets Jurisdiktion, ikke til Politiet, men til Rektor7),
331
') Kopi B. —
2)
Kamm. Skr. 31. Marts 1705 og Fortegnelse over Embeds
indtægten i Kopi B. — 3) Kommiss. Skr. 17. Avg. 1743 med Konsist. Svar 23. Septbr.
s. A. (Kopi B.). — 4) Kopi B. — 5) Øjemedet var at udfinde Moderen til to Børn,
der vare exponerede og fundne døde uden Byen for ikke lang Tid siden. — 6) Jfr.
Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 501—2. Kgbr. 23. Oktbr. 1658: Vi bede Eder og naadigst
ville, at I anbefale dem, som I efter forrige Befaling tilforordnede at gjøre Hus
søgning om Furage og Krudt m. m. —
7)
Kgbr. 30. Jan. 1650; ovfr. S. 308.
A. C. 30. Marts 1650: Rektor lod Professorerne se en Deskription paa alle tyske
Studenter. Deres Værter skulle tiltales, hvis de ej lade sig immatrikulere,