350 / 449
3 3 2
og Passer for academici udstedtes ikke af Politimesteren, men af Uni
versitetet selv1)-
Naar academici, som Dybvad og Oswald m. il , havde begaaet
politiske Overtrædelser, beordrede Regeringen en Aktor imod dem; det
samme skete undertiden, naar Professorerne havde gjort sig skyldige i
akademiske Forseelser, og i hvert Fald tiltaltes de kun efter højere Ordre
eller Bemyndigelse2) ; men ellers forfulgte Konsistorium selv Sagerne under
sin Juiisdiktion. Fn ren Undtagelse var det, naar det paalagdes Byfogden
at paase Oveiholdelsen af Luxus-Fdg. 1. Maj 1624, og denne Bestemmelse
var jo ogsaa en Hovedgrund, hvorfor Konsistorium supplicerede imod den3).
Det exekutive Politi besørgedes regelmæssig af Universitetets egne
Betjente.
Om Dagen turde ingen Bysvend understaa sig at lægge
Haand paa nogen akademisk Borger, forudsat, at han ikke havde gjort
sig skyldig i Manddrab; men om Natten efter den Tid, da Vagten var
sat, var Vagtmesteren berettiget til eventuelt at optage og indsætte dem
i Raadstuekjælderen, hvorefter de dog strax om Morgenen skulde afle—
veies til Studenterkjælderen.
Dette Privilegium bekræftedes ved kgl.
Forbud 6. Marts 15785), og gjennemgaaende synes det ogsaa at være
bleven respekteret, om end Konsistorium adskillige Gange fandt Anled
ning til at minde om dets Tilværelse6).
Efter 1660 blev det endnu ved Kgbrev 25. Novbr. 16617) paa
lagt Akademiets Betjente at anmelde deres fremmede for Rektor, og
ved Kgbr. 30. Maj 1663s) paalagdes det igjen denne at forstændige
Friederich von Ahlefeldt angaaende de anmeldte fremmede; men senere
hore vi intet til slige Anmeldelser saa lidt som til Universitetets Udste
delse af Passer til Studenterne, og dettes Myndighed i saa Henseende er
derfor uden Tvivl stiltiende bortfalden, i alt Fald efter Aar 17029). Ak
tionsmyndigheden beholdt Universitetet med samme Indskrænkning som
tidligere10). Undtagelsen i Henseende til Manddrab affødte i 1742 en
. 0 Ovir. S. 310. —- 2) Rørdam III. S. 233. Kgbrev 11 . Novbr. 1656 til Krist.
Veimar om at totale Hans Zoega (der liavde promoveret uden Riget), ifr. Kgbrev
3. Septbr. 1656 til Rektor og Professores om at dømme ham. — 3) Ovfr. S. 1 5 1—52.
— ) Rørdam IV. S. 289. — 5) Rørdam IH. S. 222—23. A. C. 19. Juli 1626:
Byfogden møder og begærer, at Studenterne, som liavde gjort Skade, maatte blive
anholdte, samt at Borgerskabet, naar noget saadant for Fremtiden forekom, maatte
s ce, livad Ret er. Det samme skulde igjen vederfares Studenterne paa deres Side.
Blev advaret om Fundatsens Forskrift. 12. Apr. 1634: En ny Vagtmester har
anden 1 aaskedags Aften nidsat to Studenter i Raadstuekjælderen og] først paa
lecjeDag ført dem for Borgmester og Raad. Disse skulle erindres
0111
at instruere
harn angaaende Fundatsens Forskrift. 13. Febr. 1640: Tilsendt Borgm. og Raad
en Kopi af det Punkt
1
vore Statutter om Studenternes Fængsel, paa det de sig
i{ te derimod skulle forse. —
7)
A. C. 18. Oktbr. 1648: Byfogden paa Kristians-
havn har holdt en Student fængslet i flere Dage uden at sende ham til
“
H ; Jl\m 1657: En Modent er sat i Slutteriet; Skr. 5. Dechr. s. A.:
befriet af Kansler efter Rektors Foranstaltning. — «) Sj. Tegn. — 9) Jfr. Passer
to
1
F eT?V g
t
Jum 1703 for Studd‘ Henn- helsen og Joh. Linberg.
10 Maj 1704 for P Foss Lavritsen og O. Nielsen. 23. Apr. 1725 for Prof. linguæ
Lat. L Holberg til en Badereise. (Sj. Reg.). — 10) Ovfr. S. 226 N. 1. Kgbrev
11
. h ebr. 1718 til L og Pr. om selv at beskikke en Aktor mod C. J. Møller, der
har skrevet sig et falsk testimonium, eftersom den af dem begjærede Generalfiskal