345 / 449
327
hjulpet Professorerne1). Da Kapitlerne saa Universitetets Bestræbelser for
at opnaa Frihed, vilde de gjærne gjore fælles Sag med det; Doktor
Ludvig Pouch og Mag. Hans Rhumann gik derfor til Rektor med Anmod
ning om, at Universitetets deputerede vilde tage de faa canónicos udi
deres P arti, at de kunde deliberere med. dem, ligesom Bisperne med
Ministeriet. Men Professorerne, som indsaa, at Situationen vilde blive
ulige vanskeligere, naar de skulde begjære Frihed ikke blot for sig selv,
men for samtlige Kapitler, afsloge Andragendet2). Motivet til Afslaget
fremtræder klart nok i den Bemærkning, hvormed det ledsagedes: „dog
saa de gjærne, at Kapitlerne for Konsumptionstolden maatte forskaanes“.
Saa droge Kapitlernes Udsendinge til Conventshuset og sluttede sig til
den øvrige Gejstlighed, som under Biskop Svanes Ledelse havde sluttet
Forbund med den borgerlige Stand, medens Universitetet alene blev
staaende uden for Forbundet, nærmest sluttende sig til Adelen. Da Konsump
tionssagen forhandledes i Mødet den 15., var derfor ogsaa Rektor Vandal
den eneste, der støttede Adelens Forlangende om at nyde Konsumptions
frihed paa dens Gaarde, hvilket han ikke fandt ubilligt, da der i alting
burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde. Herpaa svarede
imidlertid Biskop Svane ved at spørge, om han da ikke fandt, at der
burde være Forskjel paa en Biskop og en Bonde, og naar endog Kongen
selv kunde erlægge Konsumptionen, saa kunde enhver anden vel ogsaa gjøre det.
Derhos undlod Bispen ikke at fremdrage den sande Grund til Rektorens adels
venlige, votum ved at spørge, om han og Akademiet vilde yde denne Konsum
tionstold, hvortil Vandal kun kunde give det undvigende Svar, at dette var
en anden Kvæstion. Fra dette Sammenstød daterede sig Bruddet mellem
Universitetet og de andre borgerlige Stænder, i det Professorerne efter den
Dag absenterede sig, ganske forladende sig paa Adelen3). Vi finde derfor
heller ikke Universitetets deputerede tage Del i et eneste af de følgende
Skridt, som de borgerlige Stænder foretoge. Paa alle Andragender søges
deres Underskrifter forgjæves. Hvorledes Universitetet stod uden for
Begivenhederne, viser ogsaa Bemærkningen i A. C. 13. Oktbr., som dog
tillige viser, hvorledes Universitetet komplimenterede Sejrherren. Den
lyder nemlig: E f t e r s o m e r f a r e s , at nogle Rigens Stænder have præ
senteret Hs kgi. Majestæt og hans kongelige Familie arvelig Rettighed
og Sukcession til Danmarks Krone, som nu ogsaa af Rigens Raad og
Adelstanden skal være samtyk,t, da har Rektor allerede forfattet Univer
sitetets underdanigste Stemme og Gratulation til hans kgl. Majestet om
det samme, som nu blev læst, approberet og med sigillo universitatis
beseglet. Blev og sluttet, at med allerforderligste skal holdes en oratio
panegyrica nomine academiæ, Hs. kgl. Majestæt et augustæ regiæ familiæ,
som dertil underdanigst skulle inviteres, publice et solenniter dermed at
gratulere med hosføjet Musik, det bedste muligt kan være. Og paatager
Dr. Th. Bartholin sig efter Rektors og Professorernes Begjæring samme
*) Anf. Skr. S. 102. — 2) Danske Saml. anf. St. — 3) Dansk Saml. S. 104.