346 / 449
Oration at liolde. Programmer dertil skulle trykkes, og fire Exemplarer
deraf særdeles paa hvidt Atlask til Kongen, Dronningen, Prinsen og
Hertug Jørgen. Tiden skal begjæres af hans kgl. Majestæt selv naadigst
at maa determineres1).
En smukkere lille Episode danner Villum Langes Optræden
i Udvalget, hvortil han den 14. Oktbr. var kaldet, og livor hans Tale
om, at Danmark ligesom andre Riger i Evropa burde have sin Grundlov,
klang meget vel i adskilliges Gren, saa at endog en blandt de jyske
Borgmestre deraf tog Anledning til „at snakke noget med“ 2). Men da
Kongen erfarede dette, fik Lange paa Stedet Befaling til ikke tiere at
ulejlige sig ind i det Udvalg. Resultatet af Forhandlingerne blev, at
Haandfæstningen kasseredes3), hvorefter Enevoldsakten udfærdigedes,
som Professorerne endog underskreve to Gange4). •
Samme Dag, som Hyldingen fandt Sted, havde Universitetet efter
de andre Stænders Exempel indgivet sin Supplik til Kongen om dets
Privilegiers Konfirmation; men nu fik det Virkningerne af sin adels
venlige Holdning under den forløbne Rigsdag at føle. Da Kongen erfarede
Professorernes Disjunktion fra de andre Stænder den 15. Septbr., havde
han nemlig spurgt, om Universitetet havde sine Privilegier fra Adelen
eller fra Kongerne, og dette Spørgsmaal undlod han ikke efter Forfat
ningsforandringen selv at besvare. End ikke Universitetets ældre Privi
legier bleve konfirmerede af ham, og endnu mindre fik det meddelt ny,
hvorimod dets deputerede bleve inviterede til at se de andre Stænder
modtage deres5).
Efter 1660 har Universitetet kun været repræsenteret i et Par
kommunale Udvalg, dannet af de forskjellige Societeter i Byen og i Pro-
vinsialstænderne ved det af Kongen kaldede Medlem. I den nuværende
Rigsdag er Universitetet som saadant ikke forfatningsmæssig repræsenteret.
¡)
a
. C. 23. Oktbr. s. A .: Efter at Dr. Tli. Bartholins oratio panegyrica var
solenniter holden i hans kgl. Majestæts egen Præsens saa vel som og hans prinse-
lio-e Højheds, den kejserlige hollandske Ambassadørs samt en stor Del Rigens Raads
og alle Stænders deputéredes med Musik etc., blev Dr. Th. Bartliolinus betakket fol
den Umage, han nomine academiæ havde haft, og ombedt samme Oration med
forderligste impensis academiæ at lade publicere. 13. Novbr.: O. Borrickii carmen
gratulator. skal trykkes foran Bartholins panegyricum. Regnskab for 1659—60:
For 3 l/4 Alen hvid fin Atlask, 2 Lod Guldgaloner og 1 Dukke Silke til 4 program-
mata at offerere Kongen, Dronningen, Prinsen og Hertug Jørgen til orationem
solennem de natali imperii hæreditario 8 Rdlr. 2 Ort 6 Sk.; for 3 Potter nnsk
Yin til Kvinderne, som klædte Avditorium, 3 Ort 6 Sk .; den, som bar Organisten til
hellig Gejst Kirkes Positiv paa Avditorium, 2 Ort. — 2) Hist. Kalender I. S. 26a.
— 3) Jfr. alle Stænders Revers paa Haandfæstningens Kassation 16. Novbr.
1660 (Sj. Reg.). — 4) A. C. 14. Juni 16»61: Et paa Pergament foreskrevet in-
strumentum publicum eller Reversal de hereditario regni Daniæ jure et majestate
absoluta, som herefter hos hans kgl. Majestæt Frederik III. og hans kongelige Hus
og Descendenter skal forblive, blev efter hans kgl. Maj. naadigste Vilje af rectore
og samtlige professoribus underskrevet og beseglet; 18. Jan.: For bemeldte mstrum.
publicum eller Reversale, som var paa ny omskreven paa renere Pergament, fordi
der ej skal have været Rum nok paa det forrige til alle deres Navne, som det
skulle underskrive, blev paa ny af samtlige professoribus underskrevet og beseglet.
Geh.-Ark.s Aarsberetn. II. S. 129. — 5) Ovfr. S. 94.