355 / 449
sig for at være omvendte Katolikker eller Jøder eller fordrevne Prote
stanter eller sagde sig at indsamle deres Løsesum til Tyrkerne.
Om de a k a d e m i s k e B o r g e r e s p o l i t i s k e R e t t i g h e d e r .
I. S t a t s f r i l i e der.
^ et^CnS ^ unc^ sen
1478 udtrykkelig kun hjemlede Universitetets
Medlemmer det formelle Privilegium, at de skulde staa under deres egen
uris iktion, gik Fundatsen at 1539 et Skridt videre ved udtrykkelig at
tilsige dem Frihed for alle statlige Byrder (oneribus reipublicæ); men i
hvilket Omfang blev dette Tilsagn holdt eller, rettere sagt, ikke holdt?
ec Undeisøgelsen heraf ville vi tillige finde Svaret paa et andet Spergs-
maal, nemlig: Hvor vidt var Universitetet før 1660 i anerkjendt Besiddelse
af en Skattebevillingsret? Vi forudskikke den Bemærkning, at der paa
dette Sted kun handles om den offentlige Tynge, der lagdes paa selve
Universitetets Medlemmer, ikke om den, som Bønderne maatte bære, og
at den første medtage vi i denne § kun de statlige Ydelser elier dem,
der krævedes og erlagdes af Universitetet som en af Rigens Stænder. I
denne Sammenhæng kunne vi nemlig godt betegne Universitetet som en
egen Stand, da det i Følge det oven for S. 300 bemærkede lige saa vel
som Kapitlerne og Præsteskabet altid bevilgede for sig selv. I Reo-len
lagdes den paagjældende Tynge kun paa Professorer og supposita, som
derfor ogsaa findes særlig fremhævede i Skattebrevene >); kun et Par Gano-e
beskattedes ogsaa Tjenestefolkene, og en enkelt Gang Studenterne.
Inden for Statsskatterne maa dernæst skjelnes imellem de direkte
oo
de indirekte Skatter, blandt hvilke vi først omhandle de direkte.
A. F r i h e d fo r d i r e k t e S k a t t e r .
I Kong Kristian III.s fredelige Tid blev Universitetet aldeles ikke be
skattet Under Frederik den anden blev det ogsaa kun ved Syvaarskrigens
Udbrud anmodet om en forholdsvis ubetydelig Madskat (commeatus)2). Ved
Ka markngens Udbrud blev det dernæst paalagt Universitetet at svare
200 Rdlr aarlig til Rigens Fornødenhed, hvilket Professorerne ogsaa
uden Modsigelse fandt sig i, i det de fordelte Skatten i Forhold til
eiihvers Løn 3). Derefter fulgte de ulykkesvangre Krige, som begyndte med
Deltage sen i Trediveaarskrigen.
Uden at Anledningen dertil angives,
erklærede Professorerne sig den 31. Oktbr. 1626 rede til at yde den forrige
Skat, som de havde givet i den svenske Fejde, naar de, ligesom den Gang,
fik Kongens Brev derom *). Om dette er sket, vides ikke; men den 8. Jan.
7 armerede Brev fra dem, som „ligge“ i Regeringen, Kansler
l.F m s , A. Bille og Kristoffer Ulfeldt, med Anmodning om at sende to
l)
4 3