340
Univei sitetet, saa var dermed dettes Ret som forfatningsmæssige Medlem
af Rigens Stænder benægtet.
Hvorledes modtog Konsistorium dette Brev? Derom vides intet;
tbi Akterne omtale det ikke med et eneste Ord. Uden Tvivl er denne
Tavslied forsætlig. Konsistoriums Protokol skulde ikke bevare Mindet
om et saa forsmædeligt Aktstykke1). Men ved denne Ignorering bleve
Professorerne ikke staaende. Under 7. Juni findes yderligere udstedt en
Revers2) til de højlærde iKjøbenhavn paa den sidste bevilgede Hjælp, der
i de fyldigste Udtryk hævder Universitetets Selvbeskatningsret. Det mærke
ligste ei nu imidlertid, at vi heller ikke finde denne Revers læst i Konsisto
rium før den 14. Novbr., umiddelbart efter, at Skattens Indbetaling i Konsi
storium har fundet Sted. Først den 4.3) Novbr. omtales nemlig en Ind
læggelse af Kontributionsskat og Rentepenge for en hel Del Professorer og
supposita; den 14.3) Novbr. indlægger Rektor sit Bidrag, og i umid
delbar Kontinuation deraf læses Kongens Brev om, at den udgivne Skat
ikke skal være Universitetet i nogen Maade præjudicerlig. Under 9. Jan.
1640 udstedte dernæst Niels Trolle Kvittering for den 1638 bevilgede
Kontribution til Landets Defensión til Beløb 4152V2 Rdlr. in sp. 20 Sk.d).
Der er aabenbart noget mystisk i denne Beskatningshistorie, der gjør
Indtrykket af en lydløs Kamp om Beskatningsretten, i hvilken dog Uni
versitetet blev Sejrherre, for saa vidt som Formen blev reddet. Dette viser
sig i det følgende Skattebrev af 11. Marts 16425), som lyder paa 8 Sk.
af hver Tønde Hartkorn og 2 pCt. af „stillestaaende“ saa vel som ude-
staaende Kapitaler, at erlægge til Pinsedag. Denne Kontribution er trods
Overskriften heller ikke bevilget af Universitetet saaledes som af Adelen,
men derfor er Brevet ogsaa formet som en Henvendelse paa forventet
Bevilling6), en Affattelsesmaade, der principielt adskiller det fra Brevene
af 1638 og 1639, hvorfor det ogsaa læses uden Indvending i Konsisto
rium strås den 13. Marts. Den 23. April lovede Th. Fincke at skaffe
Fortegnelse paa, hvad enhver Professor skulde yde af sit Præbende og sit
procuratonum; men Fortegnelsen findes ikke i acta, hvorfor vi ikke kunne
meddele noget nærmere om Beløbet.
Efter at Pinseskatten var betalt, havde Universitetet dog kun Ro
til Sommerferien. Den 22. Juli arriverede et nyt Skattebrev, som læstes
den 10. Avg6), lydende paa en forventet Bevilling til Julen af 12 Sk.
pi. Tønde Hartkorn og 1 pCt. at Kapitalerne. Denne raske Følgerække
undlod ikke at gjøre Professorerne betænkelige, og under 6. Septbr.
besluttede de derfor at supplicere til Kongen og Kansleren om efter Fun
datsen, gamle Privilegier og kgl. Maj.s eget Brev at forskaanes for Skat.
<sQi . 1 ^fr’
ü
kvc*r p r - 9 stepfehlt beretter at have bedet Kongens
19
i0“ )» a
vet ;
1858> 1 hvilket Kongen bad Professorerne laane
sig 12 gode I ostvogne med tilhørende Heste til en Frederiksborg Rejse, „for ond
Konsekvenses Skyld maatte forblive uregistreret, eftersom det var imod Universitetets
lim legier. — ) lillæ g — j Optegnelserne for begge de anførte Dage ere i
VI S % -
Tillæg.Vel e" TilfækliKM- -
Ust'