360 / 449
342
med den 25. Maj at erklære*), at de gjærne vilde laane Riget de Kapitaler,
som de kunde blive mægtige, og svare af Iicnten, som Adelen og andre
Stænder, og „pro quota for Adelen bevilget“ skatte af Landgilden, som
realiter bekommes kunde. Men desuagtet have vi ikke fundet udstedt
noget Skattebrev til Universitetet ved den Lejlighed og formode derfor,
at det er gaaet Eam forbi; dog havde det ikke Fred længere end til
24. Jan. næste Aar2), da Kongen igjen bad om en Forstrækning af 1 si. Dir.
pr. Tonde Hartkorn og 3 pCt. af Rentepenge, som Adelen havde bevilget.
Professorernes Svar lod, at de udi al Underdanighed vilde bekvemme sig
dertil, og enhver gjøre sit bedste saadant med det allerførste at efter
komme, saa vidt det var dem muligt, enddog de paa den Tid ikke selv
fik nogen Eente in d 3). Men ikke nok hermed, udgik den 15. Marts
Kgbrev til Eigens Raad om at handle med de hojlærde angaaendc, hvad
Forstrækning de ydermere vilde yde, og den næste Dag efterfulgtes dette
Brev af en Billet, lydende paa ligeledes at forhandle med de forrige Pro
fessorer og gejstliges efterladte Enker, som og maatte befindes at have
Penge paa E en te4). Den 17. Marts bleve derefter Professorerne opkaldte
paa Slottet, og Udslaget af Forhandlingen blev, at de næste Dag skulde
mode hos Kongens Sekretær og hver for sig afgive mundtlig Forklaring
for ham. Sekretæren skulde da f$re Forklaringen i Pennen og overgive
den til Kongen. Hvad Professorerne have maattet love ved denne Lejlighed,
er ikke oplyst. Den 19. Marts meddeler vel Rektor, at han i Gaar blev
anmodet først af Sekretæren paa 'den store Sal og siden af Kansleren
om at lade Professorerne indsende Kopi af deres Jordebeger, for at
der kunde gjores Overslag over Beløbet af den Rigsdaler, som var udlovet
af hver Tønde Hartkorn, men rimeligvis er den Forstrækning, hvorom
her er Tale, den, som blev indkrævet den 24. Jan.
Disse Forstrækninger vare dog kun Palliativer, der ikke forsloge,
hvorfor Kongen maatte søge bedre Hjælp. Stænderne i de Dele af Riget,
der ikke vare oversvømmede af Fjenderne, indkaldtes derfor til at give
Møde, de sjællandske i Ringsted Kristi Himmelfartsdag den 15. M aj5),
og til dette Møde indkaldtes ogsaa deputerede fra Universitetet ved Brev
30. Apr. s. A., som læstes i Konsistorium den 3. Maj. Paalægget, der
proponeredes i Mødet og af Kongen selv betegnes som usædvanligt og
ubrugeligt her i Landet, bestod i en Mandtals- eller Hovedskat, ogsaa
kaldet Kopskat (Kopfgeld). Det oprindelige Udkast5) lød paa, at en
Biskop og Professor skulde henholdsvis for sig, sin Hustru og hvert
Barn over 15 Aar skatte 6 Rdlr.; men paa selve Mødet blev dog kun
proponeret og vedtaget det halve, nemlig 3 E d ir.6). Ved denne eneste
Lejlighed bleve ogsaa Studenterne beskattede med en Mark hver, og
Beløbet af Skatten udgjorde for deres Vedkommende 89V-2 Rdlr. 16 Sk.,
medens Professorer med Enker og supposita svarede 226V2 Edir. 16 Sk.7).
9 Erklæring i Kopi B. — 2) Tillæg. — 3) 'A. C. 7. Febr. — “) Begge
Breve i Geh.-Ark.; kgl. Missiver til Rigens Raad 1645. — 5) Kgbrev 6. Maj 1645 til
Hans Lindenov og Frederik Reetz. Tillæg. — p) N. D. Mag. YI. p. 206—8; ifr.
Kgbrev 20. Maj (Sj. Tegn.).