366 / 449
348
Hs. Majestæts allernaadigste Vilje; samtidig stemte lian imidlertid for at
forfatte gravamina i Pennen, hvilke han vilde fremhæve for Kansleren,
i det han ikke tvivlede paa, at jo Kansleren vilde hjælpe hos Kongen
til, at denne Bevilling i Længden ej blev Akademiet og dets Privilegier
præjudicerlig, hvorom han og flittig vilde anholde. I Overensstemmelse
hermed bleve da gravamina opsatte den 24 Marts, lydende paa, at stipen
dium regium og de 120 Rdlr. til præpositus communitatis i nogle Aar
ikke vare bievne betalte, at Universitetet mod Fundatsen havde mistet
Langvaddam, og at det ikke selv maatte lægge sine Tjenere i Lægd,
hvilke derhos imod kgl. Privilegier besværedes af Pantesvende og med
Salpeter at age1)* Under 10. April s. A. modtog Universitetet Kongens
Svar, ved hvilket dog ikke alle gravamina bleve afhjulpne, men kun
Langvaddam restitueredes, og Retten til selv at lægge Bønderne i Lægd
indrømmedes det. Mærkeligt er det derhos, at Reversen kun taler om
Bevilling af den paa 5 Aars Tid paabudne Akcise af, hvis til Husets egen
Fornødenhed brygges, hvorimod den ikke nævner Afgift af fremmed 01 og
Yin, og det synes derfor, som om Kongen ikke har villet indlade sig paa
at give noget Vederlag for Overtagelsen deraf, ja end ikke har betragtet
denne Afgift som virkelig bevilget. At vi i de efterfølgende Aar ikke
finde Afgiften paa fremmede Drikkevarer særlig omtalt, forklares naturlig
af, at den i Følge Fdg. 13. Avg. 1651 skulde erlægges strax ved Ind
førselen paa Toldboden. En Fdg. af samme Dato satte derhos i Stedet
for Akcisen paa Ol og Brændevin en Afgift af hver Tønde Malt, som vi
ogsaa finde Professorerne svare2). Efter den 5aarige Bevillingsperiodes
Udløb er Ydelsen uden Tvivl stiltiende vedbleven, og i hvert Fald bort
faldt Friheden endelig ved Fdg. 18. Novbr. 1665, som i Anledning af, at
Toldregnskaberne udviste, at en Del Personer tilholdt sig Frihed for
samme, paabød dens ubetingede Erlæggelse af alle og enhver. Men lige
saa fuldt synes man ved Universitetet at have betragtet den som bort
falden per desuetudinem; thi i en Konsist. Skr. 13. Oktbr. 1760 fore
kommer endnu det Udtryk, at Toldfriheden nu i lang Tid ikke er bleven
brugt.
§ 51.
De a k a d e m i s k e B o r g e r e s p o l i t i s k e R e t t i g h e d e r . — Forts.
II. F r i h e d f o r b o r g e r l i g T y n g e .
1) T i d e n f ø r 1 6 6 0 .
Ved et Blik paa Fundatsen af 1539 kunde man fristes til at be
nægte, at der i Almindelighed tilkom Universitetets Medlemmer Frihed
for kommunale Byrder. Thi medens det med Hensyn til Enkerne ud
trykkelig hedder: immunes sint ab omnibus oneribus civilibus et grava-
mine reipublicæ, hedder det med Hensyn til doctoribus et magistris o. s. v.
') Kopi B. — 2) A. C. 5. Apr. 1653; 18. Juni s. A .: Blev givet til Kjende,
om Akcisepenge, som vare udlovede, at de efter Kanslerens Paamindelse maatte
samles og paa sine Steder indleveres. — 3) Kopi B.