372 / 449
3 5 4
s ig
i),
o. s. v. Dog turde Konsistorium ikke ligefrem afslaa Andragendet,
men besluttede at raadføre sig med Kansleren, som mente, at Univer
sitetet ikke ganske kunde undslaa sig, men ligesom lian selv burde
kontinuere med at holde Folk paa Værket. I Overensstemmelse hermed
resolverede da ogsaa Professorerne s ig 2) og lode fremdeles 25 Mand ar
bejde, saa længe der overhovedet arbejdedes paa samme Værk, nemlig
indtil Mikkelsdag. Aaret efter anlagdes imidlertid en ny Redoute uden
for Nørreport, hvis Opførelse af Kongen var stillet Borgerskabet som
Betingelse for Portens Aabning, og saa begyndte samme Historie for fra.
Den 7. Maj 1645 berettes i Konsistorium, at Lauritz Eskildsøn og
Henrik Friis paa Borgmester og Raads Vegne have været hos Rektor
og venlig begjæret, at Professorerne vilde komme Byen til Hjælp ved
Befæstningsarbejdet. Professorerne mente heller ikke denne Gang ganske
at kunne undslaa sig, dog med Tilføjning: „om Adelen ellers tillige
med hjælper“. Rektor bemyndigedes derfor til at svare, at Professorerne
ikke kunde resolvere sig, inden Borgmester og Raad havde gjort Overslag
paa Omkostningerne, og de selv havde faaet at vide, hvad Adelen og
andre vilde gjøre. Udsendingene kom igjen den 24. Maj og modtoge
da det Svar, at Professorerne vilde forholde sig efter den Resolution, som
Rigens Raad havde givet Borgmester og Raad paa deres Supplik om
Værket.
Det var imidlertid det samme som et Afslag; thi Rigens
Raads Resolution lød paa, at de, der havde givet af deres Korn og Rente
penge til Befæstningen, hvilket Professorerne ogsaa havde g jo rt3) , nu
burde være fri.
Borgmester og Raad opgave imidlertid ikke Ævred;
men den 10. Juni mødte de samme Mænd igjen i Konsistorium, dog uden
endnu at faa bestemtere Besked; thi Svaret lød igjen, at naar Profes
sorerne fik at se, hvad Adelen havde resolveret, vilde de nok bekvemme
sig til at hjælpe efter deres Vilkaar. Endelig mødte Borgmester Hans
Mikkelsen den 5, Juli s. A. selv i Konsistorium, og Professorerne erklærede
da, at de i Aar vilde yde det samme til det ny Værk, som de i Fjor
fra St. Hans Dag til Mikkelsdag havde bidraget til Værket uden for
Vesterport, altsaa stille 25 Arbejdere daglig. De Arbejdere, som Profes
sorerne sendte, vare imidlertid ikke alle Karle, men for en Del Kvinder,
og dette har vist nok især vakt Borgernes Misfornøjelse, hvorfor de
klagede til Kongen, og den 8. Juli Kl. 12 blev derefter Rektor Klaus
Plum kaldt op for Rigens Raad, som foreholdt ham, hvad Borgmester
og Raad havde andraget, at Borgerskabet havde arbejdet paa Værket i
hele 5 Uger, inden Professorerne havde sendt Folk der hen, at den nu
bevilgede Hjælp kun var ringe, og at Professorerne derfor burde gjøre
noget yderligere. Disse besluttede imidlertid at svare med en skriftlig
Resolution, hvori de under Paakaldelse af deres Privilegier og Rigens
Raads egen tidligere Resolution erklærede4), at de retlig vare fri og ikke
4)
A. C. 20. Juli 1644. — 2) A. C. 22. og 27. Juli. Den 5. Avg. sendes Bud
til Jokum Moltke Salomon Sartor og Jørgen Holst, at de liver skal holde et
Kvindfolk om Ugen paa Yærket om Byen. — 3) Jfr. S. 342. — 4) Erklæring til
Rigens Raad 10. Juli 1645 (Kopi B.).