369 / 449
3 5 1
Bifald.
Da dernæst Frøken Leonora i Febr. 1644 gik i Forbøn bos
Rektor for, at Knud Brat maatte reciperes in numerum studiosorum,
efterdi lian for en Tid siden hayde deponeret til Rostock, skjønt han
senere var bleven civis huj ns urbis og havde tjent nogle Aar for at tage
Fare paa Vagten i Vesterport, turde Professorerne ikke inskribere ham
uden en skriftlig Bevilling fra Rigens Hofmester, og da han ikke vilde
raade dertil, blev Brat ikke antaget.
Efter dette almindelige Blik paa Forholdet mellem Universitetet og
Byen gaa vi dern'æst over til den nærmere Undersøgelse af de akademiske
Borgeres kommunale Friheder eller rettere af de Byrder, som trods Fri
hederne Tid efter anden paalagdes dem.
Forinden maa dog gjøres den
Bemærkning, at deres almindelige borgerlige Frihed i sit Væsen kun
var personel. Dette fremgaar klart nok af den Omstændighed, at Fun
datsen af 1539 udtrykkelig drog Grænsen for deres særlige reelle Frihed ved
Bestemmelsen om, at Universitetets Grund med derpaa værende Huse og
Boliger saa vel som de, der henhørte til Margaretes og Jacobs Vikarier,
fremdeles skulde nyde den samme Frihed, som de tidligere havde nydt i
Kapitlets l i d , ligesom denne ogsaa skulde komme de ny Bygninger, der
maatte blive opførte paa samme Grund, til gode. Kgbrev 1. Oktbr. 1638 x)
synes derhos at vise, at, Friheden kun respekteredes for saa vidt som
Husene beboedes af de højlærde eller deres undergivne selv, og den ind
skrænkedes yderligere ved forskjellige Skattebevillinger, der ogsaa om
fattede Universitetets Jordskyldshuse og Lejevaaninger; men derimod
have Professorerne vist nok til det yderste fastholdt Friheden for deres
Residenser.
Dette fremgaar klart af Forhandlingerne i Konsistorium,
f. Ex. den 25. Apr. 1659, hvor Professorerne gjorde gjældende, at Skat til
Volden ikke burde svares af et Par Lejevaaninger i St. Pederstræde, der
fra gammel Tid vare bievne behandlede i Lighed med Residenser2).
Med Hensyn til de reelle Bidrag maa i øvrigt mærkes, at de dels
vare saadanne, der paalignedes Grundene efter Taxt, dels paalignedes dem
uden nogen saadan; men man gjør dog saa langt fra nogen stræng Ad
skillelse imellem begge Arter, at der undertiden tvivledes, om Meningen
med et Skattebrev var at paalægge 1 Rdlr. pr. Hus eller 1 Rdlr. pr. 100
af Husets T ax t3). Bidrag efter Taxt udrededes i Særdeleshed til Befæst
ningen; derimod ydedes navnlig Vagthold af de enkelte Gaarde uden
Hensyn til Værdien.
O Universitetet udi Kiøbenhavn de Huse, en Part Borgere ville holde skattefri,
anlangende. C 4. V. S. G. I. Vider eftersom Vi naadigst forfare, en Del Lærde
der udi Byen at holde de Borgere, som bo i deres Huse og Vaaninger fri for Skat.
Bygning og anden Byens Tynge, særdeles naar noget til Byens Reparation og
fortifikation paabydes, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I gjøre herefter den
Anordning, at i saadanne Tilfælde af saadan Grund, saa vidt de lærde eller deres
supposita ikke selv udi egen Person besidde, udgiøres lige ved andre deslige Grunde
eller og for os underdamgst fremlægges, huis Privilegier I have, hvormed I Eder
saadan i rihed og Forslcaansel kunde tilholde. Gliickstad den 1. Octobris 1638.
1609
n
)‘ ~ ^
yt hlst Tidsskr- VI. S. 512. — 3) A. C. 17. Maj