367 / 449
349
k u n : Sint immunes ab omnibus oneribus reipublicæ cum suis m inistris;
men dog vare utvivlsomt onera civilia indbefattede herunder; thi det
siges udtrykkelig i Fundatsen om typographus, at han skal være fri for
onera civilia, og han er netop en af de Ministre, som Privilegierne
nævne. Til Forstaaelse af Datidens Sprogbrug kan derfor bemærkes, at
onera reipublicæ og onera civilia i videre Forstand omfatte alle offentlige
Byrder; i snævrere Forstand betegne ordentligvis onera reipublicæ Stats
byrder, onera civilia kommunale Forpligtelser; men dog kan sidst nævnte
Udtryk i Modsætning til Byens Tynge ogsaa bruges om Statspligter. Saa-
ledes tilstaas der ved Kgbrev 28. Septbr. 1573 Universitetets Bogtrykker
Frihed for al borgerlig og Byens Tynge, medens Kongebrevet 10. Apr. 1631,
som gav Universitetet Privilegium paa to Bogtrykkere, fritager dem for
al kongelig og borgerlig Skat og Tyngex) , og dog er Meningen i begge
Tilfælde utvivlsomt den samme. Vist er det ogsaa, at Universitetets-
personalets fundatsmæssige Frihed for kommunale Byrder var en ubestridt
Kjendsgjerning.
Spørgsmaalet er kun, hvor vidt det ved Tidernes
Ugunst nødsagedes til at lade Retskravet falde.
At de akademiske Borgeres privilegerede Stilling overhovedet var
ilde set af Byens Borgere, er saa godt som en Selvfølge. I fredelige
Tider, saa længe der ikke blev Spørgsmaal om Extrapaalæg, gik det dog
saa nogenlunde, men naar det modsatte blev Tilfældet, i det der paa
lagdes særlige Byrder i Forsvarsvæsenets Interesse2), og navnlig, naar
Ufred paakom, gjorde Lighedskravet sig med Styrke gjældende, og det
saa meget mere, som det udtrykkelig anerkjendtes i selve Skattebrevene,
som udtalte, at „alle Vore Undersaatter, af hvilken som helst Stand og
Kondition, højlig ere interesserede i vort kjære Fædrelands Velstand,
Konservation og Defensión3). Udbrud af den latente Misfornøjelse finde
Sted baade i 16114), 1628, 1644 og 1657. Om end i formindsket Maale-
stok frembyder denne Periode saaledes BilJedet af den samme Spænding
mellem Borgerskabet og Universitetet, som vi andet Steds træffe i
langt ældre Tider, og da Kampen i 1657 er paa sit højeste, frem
kalder den kuriøst nok ogsaa hos os Tanken om en Udvandring, nemlig
til Roskilde5). Men saa følger Belejringen, der afføder en nødtvungen
Ligestilling, og derefter bøjer Forfatningsforandringen saa vel Universitetet
som Borgerskabet under den enevældige Konges alt beherskende Scepter.
At Borgerskabet var misfornøjet endog med Professorernes begun
stigede Stilling, fremgaar noksom af Fordringen paa Vagthold ogsaa af
dem6), Diskurserne mellem Voldarbejderne i 1645 og Pantningen hos
Professor Vandal i 1657, som vil blive omtalt neden for. Men dog ret
tede Uviljen sig fortrinsvis mod Universitetets undergivne.
At rige
Enker, som Dr. Jørgen og Dr. Henrik Fiurens, kunde sidde frit i Byen,
var fra den naturlige Rets Synspunkt en Urimelighed, og ikke mindre
>) Rørdam IV. S. 250; Tillæg. — 2) Rørdam III. S. 218—2 1 ; IV. S. 594. —
3) Skattebrev 11. Marts 1642 m. fl. — 4) Rørdam IV. S. 612, jfr. S. 594. — 5) Ovfr.
S. 36. — 6) Rørdam IV. S. 612.