365 / 449
347
videre Betydning, hvori det ogsaa omfatter Akcisen eller Konsumptions-
Tolden *). Af samme Kongebrev maa man derhos ikke slutte, at Pro
fessorernes Akcisefrihed paa fremmed -01 var bortfalden.
Det mod
satte vise Forhandlingerne om Akcisefriheden 1645, da Rigens Hofmester
paa én Gang fik det Indfald at befale Toldskriveren ikke længere at
tage imod Professorernes Akcisesedler. Selvfølgelig skyndte Rektor sig
strax, rustet med en Udskrift af Fundatsens Bestemmelser om Afgiftsfri
heden, til Kansleren, som senere hen meddelte ham, at alt var i Orden,
og at ingen længere vilde gjøre Professorerne Privilegiet strid ig t2). Ikke
længe efter indfinder imidlertid Absalon Renteskriver sig hos Rektor og
meddeler ham, at Rentemester Melchior Oldeland havde faaet kongelig
Befaling til med to andre Herremænd at undersøge de Privilegier, paa
hvilke Adelens og andres Akcisefrihed støttede sig. Professorerne bleve
forlegne, da Kansleren var hos Kongen i Frederiksborg, og vidste derfor
ikke bedre, end at oppebie hans Hjemkomst; men dertil fik de ikke
Lov; thi den 20. Januar indfandt baade Melchior Oldeland og Sekretæren
Otto Krag sig hos Rektor med Anmodning om at faa Privilegierne med
delte, da der nu strax skulde sendes Beretning derom til Kongen. Ud
skrift af Fundatsens Bestemmelser angaaende Akcise paa Tyskøl3) blev
da meddelt og af Krag forelagt for Kongen, som resolverede, at han
naadigst vilde „maintenere“ Professorerne disse og alle andre deres P ri
vilegier i Haab om, at Professorerne vilde omgaas dermed saaledes, at
ingen Exorbitans skete. Da Forlangendet om Akcisefrihedens Opgivelse
fremsattes paa Rigsdagen i Aaret 1646, undlode Professorerne ikke at
paaberaabe sig dette kongelige Svar og udtalte det Haab, at Kongen
fremdeles vilde lade dem beholde den P art af deres stipendia, som
Akcisen udgjorde, i det de formente ikke at have misbrugt Friheden.
Saa længe Kristian IV. levede, beholdt de den ogsaa; men ikke længe
efter Frederik III.s Regeringstiltrædelse gik den tabt. Den 24. Marts 1651
proponerede nemlig Rektor Dr. Svane, at Kansleren havde ladet ham vide,
hvorledes Kongen naadigst begjærte, at Professorerne ham til Vilje og
Velbehag paa nogle faa Aars Tid vilde udgive den almindelig paabudne
Akcise mod behørig Forsikring om, at Bevillingen ikke skulde komme
deres Privilegier til Skade.
Kansleren havde derhos udtalt som sin
Mening, at man under de forhaanden værende Tiders strænge Besvær
burde føje denne Kongens billige Begjæring; ellers kunde han let optage
det i største Unaade. Denne Begjæring ramte Professorerne paa deres
ømme Sted, hvilket noksom fremgaar af Voteringen, hvoraf Uddrag haves
i Nyerups Annaler S. 1 5 4 -5 6 . Der voteredes baade For- og Eftermid
dag, og den, hvis votum endelig sejrede, var Rektor Dr. Svane, som erklæ
rede, at han for sin Person i underdanigste Lydighed vilde efterkomme
2:) Jfr- Ordinans om Konsumptions-Toldens Erlæggelse i Portene 15. Avg. 1657.
— 2) Ovfr. S. 144. — 3) At dette særlig fremhæves, skyldes vel den Omstændighed,
at der navnlig var Spørgsmaal om Afgiften derpaa. — 4) J. A. C. staar ved en
Skrivfejl „underdanigste“.