371 / 449
3 5 8
Hesselberg indfinde sig i Konsistorium med en Bog, hvori de bad Pro
fessorerne antegne, hvad de vilde give til den ny Befæstning her om
Byen, i det Magistraten forventede en saadan Villighed i denne store
Fares T id , som trængte paa det hele Land. Professorerne havde deres
Betænkeligheder ved Bogen, i hvilken de ikke vilde lade sig indtegne;
men saa snart Borgmester og Kaad havde gjort en Ligning over hele
Byen, vilde de forholde sig saaledes, at enhver skulde bekjende, at de
efter deres Lejlighed gjorde saa meget, som nogen anden').
Den
6. Marts berettes Jens Hesselberg igjen at have været hos Rektor for at
faa nærmere Besked, og Rektor erklærede da, at Borgmester og Raad i
det mindste kunde gjøre deres Regnebog og Facit paa 60 Personer fra
Universitetet én eller to Dage om Ugen. Saa rykkede Jens Hesselberg
igjen frem med sin Bog, men afvistes af Rektor med Bemærkning om,
at han selv havde ladet gjøre en Bog for Universitetet, hvorudi profes
sores med deres supposita skulde indskrive sig. Det skete da ogsaa saa
ledes, at hver ex tribus facultatibus superioribus indskrev sig for tre
Personer, hver ex philosophica facúltate for tvende, og hver pædagogus
for é n , som skulde holdes i tre Maaneder to Dage om Ugen. Den
18. Marts modte imidlertid Laurits Eskildsen igjen og bad om, at Pro
fessorerne vilde bevilge de anlovede Personer endnu nogle Dage om Ugen,
og Konsistorium gik da yderligere ind paa at holde 50 Personer, 20
Karle og 30
Kvinder, dagligi 3 Maaneder til samme Arbejde. Dette
liberale Tilbud var aabenbart en behagelig Overraskelse for Magistratens
Udsending, der ikke noksom kunde forsikre, hvor levende Borgmester og
Raad vilde paaskjonne det. Da den betænksomme Biskop spurgte, hvem
der skulde skaffe Hjulbøre og andre tilhørende Instrumenter, erklærede
Lauritz i Øjeblikkets glade Stemning, at derom skulde Professorerne ikke
bekymre sig, i det Kongen selv skaffede alt det fornødne. Denne raske
Paastand kom han imidlertid til at fortryde, thi den 4. April maatte han
igjen give Møde i Konsistorium med Begjæring om, at Professorerne
selv vilde skaffe Arbejdsfolkene Hjulbøre og Skuffer og desuden antage
en Mand, som kunde føre Tilsyn med dem. Det sidste gik Professorerne
ind paa; det første afsloge de den Dag; men paa en fornyet Anmodning
den 6. April vedtoge de at anskaffe 60 Hjulbøre samt 10 Spader og 10
Jærnskovle. Hermed var Enighed opnaaet, og Professorerne lode efter
deres egen Erklæring2) i dette Aar arbejde paa Værket fra Paaske til
St. Hansdag med 50 Personer. Men ikke saa snart vare de 3 Maaneder,
for hvilke Hjælpen var bevilget, gaaede, før Lauritz kom igjen og bad
om, at Professorerne vilde kontinuere dermed. Dertil vare de ikke meget
villige, da Borgerskabet ikke havde holdt sit Løfte, men kun ladet 800 i
Stedet for 1200 Mand arbejde 4 Dage omUgen, Universitetets Folk derhos
ofte vare bievne injurierede, og Borgerskabet havde ladet falde utilbørlige
Ord om Professorerne, ligesom de vilde nøde dem til at gjøre lige med
’) «ftog skal lierom først forfares Hr. Kanslers gode Betænkende“, hedder det
til Slutning i A. C. s. I). — 2) Supplik 10. Juli 1645 Kopi B.
4 5