359
overskrives: privilegia et alia eommoda.
Men da Kristian Y. og alle
de senere Konger igjen fornyede Privilegierne, kunde den nævnte Und
ladelse ikke faa videre Betydning. At man desuagtet ikke har været
ganske paa det rene med Akademikernes Retsstilling, fremgaar af Rskr.
1. Decbr. 1670, hvori Statskollegiets Betænkning æskes over det Spørgs-
maal, om og hvor vidt graduerede og studerede Personer i Kjøbstæderne
kunde privilegeres fremfor andre, saa længe de ikke brugte borgerlig
Næring*). E t nyt Grundlag for deres kommunale Retsstilling indeholdtes
imidlertid i Rskr. 2. Septbr. 1740, jfr. D. L. 3—4—11 og 3 - 6 - 2 2).
I følge den sidste Artikel vare de ikke befriede for saadanne Byrder, der
lignedes efter Taxt paa Ejendommene, og et Spørgsmaal om Undtagelse
herfra kan kun rejses i Henseende til Residenserne. For deres Frihed
talei den historiske Ret, der ikke ophæves af D. L. 3 —6—2, under hvis
Ord de ikke gaa ind, samt Kgbr. 19. Novbr. 16873) til Kammerkollegiet
lydende paa, at efter Universitetets Ansøgning den af lic. jur. Hoppner
legerede Gaard paa Gammel-Torv, som Kosm. Borneman iboede, og den
af Hans Mule legerede Gaard i Klosterstræde, hvilken Borneman nød i
Løn som bibliothecar. acad., samt to Boliger i St. Pederstræde, der fra
Arilds Tid havde ligget til Universitetet, i Grundskat og andre Paalæg
maatte anses som andre Universitets-Residenser og nyde samme Frihed.
Hermed stemmer ogsaa Bevilling 26. Septbr. 16893; , i Følge hvilken
den Residens, der maatte blive indkjøbt i Stedet for Bertel Bartholins,
som solgtes til Ole Bork, skulde nyde samme Privilegier og Friheder
som andre Professorboliger. I de efterfølgende krigerske Tider har Uni
versitetet næppe kunnet hævde denne Frihed. Grundskat maatte Profes
sorerne svare ogsaa af Residenserne4), og Borgerskabet saa skjævt til
.Indkvarteringsfriheden, hvilket fremgaar af, at det i Aaret 1712 ansøgte
om, at 2000 Portioner Indkvartering maatte paalægges de andreStænder5);
men der foreligger dog ikke nogen Hjemmel for, at disse Bestræbelser
lykkedes6).
Fundatsen 31. Marts 1732 Art. 98 fornyede og bekræftede Residensernes
Fiihed baade i Henseende til Grundskat og Indkvartering. Men denne Ar
tikel undlod ikke at afføde ny Fejder med Borgerskabet, som i Aaret 1760
ansøgte om, at der maatte paalægges Professorernes Residenser Indkvartering
i Lighed med Paalægget i Rskr. for Greverne 12. Oktbr. 1742 (for saa
vidt de bortlejede deraf) eller i Rskr. for de reformerte 19. Juli 1754 (hvis
Huse ansattes til 120Rdlr. Grundtaxt) eller i Rskr. 11. Apr. 1749 angaaende
Postmestrene (200 Rdlr. Grundtaxt). Supplikken sendtes til Konsistoriums
Erklæring, som ved Skr. 13. Oktbr. 1760 fraraadede Bevillingen paa det
') Sj. Tegn. — 2) Jfr. forr. S. Note 7. — 3) Si. Reg — 4) Frie- 28 TnU
1710
.
Paabud 28. Decbr. 1716 og Fdg. 15. Decbr. 1724
- ’ *)
Kgbrev 9 W 1 7 1 2 ’
Mn°vtIe i7 a iU1fVer+ltep tS Ect£f rJ nm8' over Ansøgningen forlanges. — 6) Bevill 24’
W f L i
?
Borgere i Skmdergade til at nyde hver Halvdelen af et Portrum’
r l f
Bidkjørsel til en Professorbolig, imod at betale 5 Rdlr aarlig i
Jordskyld til denne Bolig og svare Indkvartering efter Proportion godtgiør ikke
at Grunden forinden var behæftet med Forpligtelse dertil.
?
’