Previous Page  377 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 377 / 449 Next Page
Page Background

359

overskrives: privilegia et alia eommoda.

Men da Kristian Y. og alle

de senere Konger igjen fornyede Privilegierne, kunde den nævnte Und­

ladelse ikke faa videre Betydning. At man desuagtet ikke har været

ganske paa det rene med Akademikernes Retsstilling, fremgaar af Rskr.

1. Decbr. 1670, hvori Statskollegiets Betænkning æskes over det Spørgs-

maal, om og hvor vidt graduerede og studerede Personer i Kjøbstæderne

kunde privilegeres fremfor andre, saa længe de ikke brugte borgerlig

Næring*). E t nyt Grundlag for deres kommunale Retsstilling indeholdtes

imidlertid i Rskr. 2. Septbr. 1740, jfr. D. L. 3—4—11 og 3 - 6 - 2 2).

I følge den sidste Artikel vare de ikke befriede for saadanne Byrder, der

lignedes efter Taxt paa Ejendommene, og et Spørgsmaal om Undtagelse

herfra kan kun rejses i Henseende til Residenserne. For deres Frihed

talei den historiske Ret, der ikke ophæves af D. L. 3 —6—2, under hvis

Ord de ikke gaa ind, samt Kgbr. 19. Novbr. 16873) til Kammerkollegiet

lydende paa, at efter Universitetets Ansøgning den af lic. jur. Hoppner

legerede Gaard paa Gammel-Torv, som Kosm. Borneman iboede, og den

af Hans Mule legerede Gaard i Klosterstræde, hvilken Borneman nød i

Løn som bibliothecar. acad., samt to Boliger i St. Pederstræde, der fra

Arilds Tid havde ligget til Universitetet, i Grundskat og andre Paalæg

maatte anses som andre Universitets-Residenser og nyde samme Frihed.

Hermed stemmer ogsaa Bevilling 26. Septbr. 16893; , i Følge hvilken

den Residens, der maatte blive indkjøbt i Stedet for Bertel Bartholins,

som solgtes til Ole Bork, skulde nyde samme Privilegier og Friheder

som andre Professorboliger. I de efterfølgende krigerske Tider har Uni­

versitetet næppe kunnet hævde denne Frihed. Grundskat maatte Profes­

sorerne svare ogsaa af Residenserne4), og Borgerskabet saa skjævt til

.Indkvarteringsfriheden, hvilket fremgaar af, at det i Aaret 1712 ansøgte

om, at 2000 Portioner Indkvartering maatte paalægges de andreStænder5);

men der foreligger dog ikke nogen Hjemmel for, at disse Bestræbelser

lykkedes6).

Fundatsen 31. Marts 1732 Art. 98 fornyede og bekræftede Residensernes

Fiihed baade i Henseende til Grundskat og Indkvartering. Men denne Ar­

tikel undlod ikke at afføde ny Fejder med Borgerskabet, som i Aaret 1760

ansøgte om, at der maatte paalægges Professorernes Residenser Indkvartering

i Lighed med Paalægget i Rskr. for Greverne 12. Oktbr. 1742 (for saa

vidt de bortlejede deraf) eller i Rskr. for de reformerte 19. Juli 1754 (hvis

Huse ansattes til 120Rdlr. Grundtaxt) eller i Rskr. 11. Apr. 1749 angaaende

Postmestrene (200 Rdlr. Grundtaxt). Supplikken sendtes til Konsistoriums

Erklæring, som ved Skr. 13. Oktbr. 1760 fraraadede Bevillingen paa det

') Sj. Tegn. — 2) Jfr. forr. S. Note 7. — 3) Si. Reg — 4) Frie- 28 TnU

1710

.

Paabud 28. Decbr. 1716 og Fdg. 15. Decbr. 1724

- ’ *)

Kgbrev 9 W 1 7 1 2 ’

Mn°vtIe i7 a iU1fVer+ltep tS Ect£f rJ nm8' over Ansøgningen forlanges. — 6) Bevill 24’

W f L i

?

Borgere i Skmdergade til at nyde hver Halvdelen af et Portrum’

r l f

Bidkjørsel til en Professorbolig, imod at betale 5 Rdlr aarlig i

Jordskyld til denne Bolig og svare Indkvartering efter Proportion godtgiør ikke

at Grunden forinden var behæftet med Forpligtelse dertil.

?