375 / 449
357
ikke efter Tilsigelse havde taget Del med Borgerskabet i den „store
Vagt.“ Da Kansleren var fraværende, besluttede Professorerne, at Rektor
først skulde tale med Rigens Hofmester, og, hvis denne ikke vilde
hjælpe, skrive til Kansleren. Rigens Hofmester fandtes alt andet end vel
stemt mod Universitetet. Da Rektor havde forestillet ham, hvilken Ulempe
der var tilføjet en Del ex membns academiæ imod Universitetets Privi
legier, lod han til Gjengjæld Rektor vide, at Akademiet strakte sin Myn
dighed for langt ud og tog flere i sin Protektion end tillades kunde, og
da Rektor ikke vilde lade dette gjælde, i det han paastod, at Profes
sorerne ikke, som for Rigens Hofmester angivet, holdt en hel Vagt fri
eller andre og flere Personer end dem, som Kongen havde tilladt og privi
legeret hos Akademiet, fremhævede Hofmesteren i Særdeleshed en Person
ved Navn Henrik Ickingx) , om hvem han mente, at han kun sad her
under Akademiets Protektion for at drive sin Sag mod Rostockerne2).
Da Rektor hertil bemærkede, at Icking var immatrikuleret og ved Kongens
og Rigens Raads Dom kjendt at være under Akademiet2), svarede Hof
mesteren, at sola matricula ikke kunde hjælpe noget, og hvad ellers lckings
Person angik, vidste han ikke, quo prætextu Universitetet kunde holde en
pro membro academico, som hverken var nyttig in ecclesia eller republica
og hverken var Doktor eller Magister, ikke heller hørte lectiones eller
disputerede eller i den lange Tid, han havde boet i Kj©benhavn, nogen Tid
havde holdt collegia privata. Hvad de øvrige Medlemmer angik, begjærede
Hofmesteren en Fortegnelse paa dem. Da Professorerne herte denne Beret
ning, tyktes dem raadeligst ikke at have videre med Icking at bestille,
men strax at renunciere ham tutelam academiæ, efterdi han ikke var
actu studiosus, til hvilken Ende han blev opkaldt paa Konsistorium og
befalet ham at søge sin Ret hos den verdslige Øvrighed. Vel supplicereåe
han om fremdeles til Paaske at maatte blive sub protectione academiæ,
men Konsistorium blev ved sin forrige Sentens for ikke at lade sig
Øvrigheden paa Halsen. Den begjærede Fortegnelse paa de øvrige sup-
posita forfattedes derpaa og indleveredes Dagen efter3).
Da viste det
sig, at det Offer, Universitetet havde bragt, i det mindste for saa vidt
ikke havde været forgjæves, som Rigens Hofmester erklærede sig for
') Matrikl. 7. Septbr. 1635: Civitate aeademica donatus est Henricus Ickingius
Aslojensis ab exteris academiis Germanieis, Gallicis, Belgicis redux. medie, stud.
Kopi B. 1632—46 F. 234: Eftersom Henricus Icking haver været af Universitetet
i Kjøbenhavn begjærende, at han som dessen suppositum og Lem maatte be
komme _ nogen Udskrift af academiæ og studiosorum privilegiis til sin Sags
Forklaring og til nogen Forsvar hos den højeste Ret udi den 'Vidtløftighed, han
er geraaden udi formedelst Byfogdens her i Kjøbenhavn over ham udgivne
l.)om. og af Borgmester og Raad her sammesteds eontirmeret. Da efterdi os
vitterligt er, at han for nogle Aar siden, han var hjemkommen af Holland,
Lngland, Frankrig, hvor han en Tid lang studeret, han da haver ladet sig under
Universitetets Jurisdiktion immatrikulere og indskrive, og vi siden den Tid ikke
tornummet, hannem sig til noget andet vitæ genus at have begivet, nogen borgerlig
JNæring at bruge, meget mindre Borgerskab svoret eller antaget, have vi hannem
™ e ?ln billige Begjæring ej kunnet nægte Datimi Kjøbenhavn den 28. Martii
i . J J r- A. C. 5. Febr. 1638. — 2) Om denne Sag har ingen Oplysning været at
finde. — 3) A. C. 17. Jan. 1644.