379 / 449
361
1792 erklærede, at det var billigt, at Høpfner svarede Indkvartering ogsaa
af Næringen.
Nu er Spørgsmaalet om Indkvartering deraf bortfaldet.
I Midten af forrige Aarhundrede forsøgte dernæst Magistraten ogsaa
at bringe Universitetets Forretningsmænd til at svare Skat af Næringen,
hvilket fremgaar af en Besværing fra Boghandler Momme 13. Juli 1657 *)
og af hans Enke 15. Decbr. 17592); men ved Rskr. 15. Eebr. 17603)
blev Enken i Henhold til Rskr. 2. Septbr. 1740 kjendt fri for Byens
Skatter og Paalæg af borgerlig Næring, og Magistraten paalagdes det at
tilbagebetale den hende aftvungne Næringsskat. I Overensstemmelse
hermed udtaler ogsaa Kane. Skr. 9. Apr. 1818 under Paakaldelse af det
almindelige Rskr. 2. Septbr. 1740, at en Universitetsboghandler burde
være fri for Næringsskat; men i Skr. 26. Maj 1846 opgav Universitets
direktionen denne Frihed for Boghandlerens og Bogbinderens Vedkommende
og hævdede den kun fremdeles i Henseende til Universitetsbogtrykkeren,
hvem den ogsaa blev indrømmet ved kgl. Resol. 28. Oktbr. 1846, selv
følgelig dog kun i Henseende til, hvad han trykkede for Universitetet.
Nu er ogsaa denne Frihed bortfalden med selve Næringsskatten.
I Henseende til de rent personlige Byrder gjælder fremdeles Rskr.
2. Septbr. 1740, jfr. D. L. 3 - 4 —-11. For de immatrikulerede Borgeres
Vedkommende bortfalder Friheden dog efter gammel Regel, naar de
gaa over ad aliud vitæ genus, f. Ex. til at drive borgerlig Næ ring4). Med
Hensyn til Universitetets i Rskr. 2. Septbr. 1740 nævnte Forretningsmænd
gjælder den derimod fremdeles, saa længe de ikke drive anden Art
borgerlig Næring end den, der følger med deres Bestilling5). Derimod
bortfalder den, for saa vidt de ved Siden deraf drive nogen anden
Næringsvej, og det samme gjælder i alle Tilfælde, for saa vidt som det
enkelte Lovbud, der paalægger Ombuddet, udtrykkelig eller stiltiende
ophæver Privilegiet for sit særlige Vedkommende.
0 Kopi B. fol. 498. — 2) Kopi B. fol. 24. — 3) Kancelliets Arkiv og Kopi B.
P- 45 — 4) Ugeskr. for Retsv. 1877 S. 15. — - 5) Linde: Meddel. 1849—56
S. 897—98.
46