374 / 449
356
Da Rygtet i den Anledning fortalte, at Professorerne vare uvillige til at
tage imod Indkvartering, og dette endog sagdes at være berettet Kongen,
bleve de imidlertid ikke lidet betuttede og undlode ikke skyndsomst og
kraftig at forsikre Kansleren om, at Paasagnet var en skammelig
Usandhedx).
Hvad Indkvartering i Krigstid angaar, gjorde Borgerne alt i 1628
saa smaat Fordring paa at belægge de undergivne, som f. Ex. Salomon
Sartor2), dermed. I 1645 vilde de ligeledes have Rytteri indkvarteret
hos Akademiets undergivne lige saa vel som hos andre, men da de
tillige med Kvartermesterne bleve underviste om de undergivnes P ri
vilegier, afstode de dog fra dette Forsæt. Senere vendte deres Iver sig
i Særdeleshed mod Margrete, Dr. Jorgen Fiurens Enke, som de endelig-
vilde have Indkvartering paalagt, til hvilket -Øjemed de endog tegnede
paa hendes Der hvor mange Personer hun skulde annamme. Notarius
blev i den Anledning sendt til Borgmester og Raad for at anmode dem
om at interponere auctoritatem suam hos Borgerskabet og enten at afværge
Indkvarteringen eller i alt Fald lade Sagen bero, indtil Professorerne havde
suppliceret til Kongen.
Borgmesteren erklærede, at han ikke kunde
hindre Borgerskabet, som var meget „schwurig“, men gjærne vilde føje
sig i det sidste Forlangende, saafremt Besked kunde faas inden 6 Dage;
thi længere trøstede han sig ikke til at opholde Sagen. En Supplik til
Kongen blev da beslu ttet3) og indgivet den 19. Apr. s. A .4), men videre
hore vi ikke til Sagen. Universitetet slap derfor vist nok i det væsent
lige for militær Indkvartering indtil 1657.
Vagthold fordredes i 1611 endog af Professorerne selv, som
imidlertid i en Supplik til Kansleren afviste Fordringen derom med
Indignation.
I den efterfølgende Tid skaanedes de, indtil der den
6. Marts i Aaret 1658 indkom 2 Mænd med Bøsser og brændende
Lunter hos Professor J. Vandal og pantede 2 Tinlysestager for 2 Mark,
som han formentes at skylde en Karl, der skulde holde Vagt paa
hans Vegne.
Mændene førte derhos forsmædelig Tale om de lærde,
som levede af Landsens Indkomst og store Rentepenge og efter Formue
ikke havde gjort en tiende P art mod Borgerne5). Dette var en enormis
et inaudita injuria, og Professorerne lode sig kun tilfredsstille ved, at
Stagerne bragtes tilbage og i Vidners Overværelse overgaves Vandal af
selve Pantemændene
Afset fra disse enkelte Forsøg finde vi ikke
krævet Vagthold af Professorerne. Anderledes stiller Sagen sig i Hen
seende til Universitetets undergivne.
I 1628 begynder Borgerskabet
at tilsige dem til Vagthold samt, naar de ikke mødte, at pante
dem6), og i 1644 kommer det til en formelig Krise i den Anled
ning. I Januar Maaned blive baade Foged og Enker pantede, fordi de
')
Ovfr. S. 144—45. — 2) Se Rektor Rhuman’s Klage 22. Septbr. 1628 til B.
og R i Konst.s Ark. Rakke 198. Derefter havde S. Sartor faaet en Soldat med
Kvinde og to Børn i Indkvartering. — 3) A. C. 16. Apr. 1645. — 4) Kopi B. —
5) Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 403 Note. — 6) Ovfr. S. 144.